26 / 449
8
Sprogbrugen1), skjønt Betydningen deraf er undergaaet en vis Modifikation;
th i i Nutiden tænkes derved regelmæssig paa Universitetsbygningen,
medens denne Bemærkelse var en forholdsvis Sjældenhed i ældre T i d “),
da O rdet regelmæssig betegnede K om m u n itetet3).
Men hvad forstodes saa ved U d trykk et studium generale? Herom
hersker der ingen fuldstændig Enighed. Man erkjender vel, at Udtrykket
maa omfatte et vist Hele i Modsætning til dettes enkelte Dele; men
hvilket Hele? Nogle tænke derved paa den samlede Videnskab i Mod
sæ tning til dens enkelte Discipliner. De forstaa følgelig studium generale
som enstydig med schola universalis4) ; men denne Mening er ikke rig tig .
Det skal villig indrømmes, a t Ordets Betydning de første Gange, det
bruges om et Universitet, ikke er klar, i det man i de anførte Breve af
Kejser F rederik I I . 5) baade finder Udtrykkene studium generale, studium
commune og studium universale; og enkelte pavelige Buller fra det 13de
Aarhundrede turde endog kunne paaberaabes til Fordel for den anførte
Mening.
N aar saaledes Innocens IV .s 6) Bulle bestemm er, a t der for
Frem tiden skal være et studium ju ris canonici et humani i Byen Bom,
og a t Studenterne ved samme skulle nyde de samme Kettigheder „quibus
gandent studentes in scholis, ubi generale reg itu r stud ium “, da synes den
strængt tag et at forudsæ tte, a t Tilværelsen af et enkelt F aku ltet ikke er
nok til at konstituere et saadant. Heller ikke skjønnes rettere, end at
Bullen angaaende U niversitetet i Montpellier 1289 fremkalder en b eret
tig et Tvivl, om ikke Udtrykket m aatte være b rug t med sæ rligt Hensyn
til, at der ved Universitetet gives Undervisning i alle V idenskabsfag7).
T rods disse Tvivlsmaal maa im idlertid fastholdes, a t den regelmæssige
Sprogbrug, som herskede fra det 14de Aarhundredes Begyndelse, ikke
‘) Rskr. 3. Febr. 1769: Akademiets botaniske Havge ved Studiigaarden;
Patronats-Indstilling 2. Marts 1799: Opslag paa Studiigaarden. Engelstoft Annaler
1807 IL S. 283.
Selmer Aarbog 1847 S. 4, m. ti. —
2)
Rørdam IV. S. 403, 420;
A. C. 20. Jan. 1655: Blev og talt om det Museo paa Studiigaarden. Engelstof't
og Verlauff: Kjøbenhavns Universitets Bygnings Historie S. 9 Note a; 31. — 3) Se
„Studiigaardens“ Regnskaber i Konsist. Arkiv og „Studiigaardens“ Jordebøger fra
1660 i Geh. Ark. Dom 5. Febr. 1618 mellem Jacob Jensen Tugthusskriver- og
ærlig og gudfrygtig Pige Mette Søffrensdatter, nu tjenende paa Studiigaard (KopiB).
A. C. 31. Decbr. 1635: Kjældcrsvenden paa Studiigaarden; 8. Juli 1648: Indkom
Kokken paa Studiigaarden. 23. Novbr. 1656: Blev for godt anset, at Mad og 01
tilskikkes den (incarcerede) Hans Jensen ved Dagens Lys og Studiigaardens Karle
at indlevere det udi Pedellernes Nærværelse, som faar at se sig vel for, eftersom
der hemmelig trues; 18. Apr. 1656: Ogge Jensen blev samtykt at være sub juris-
dictione academica, eftersom han har tjent baade professoribus og Studiigaarden
for Foged.
Kgbr. 20. Febr. 1654: Th. Fincke forløves fra sin Bestilling som
Inspektør ved Kommunitetet og maa sin Levetid der udi Studiigaarden forblive.
A. C. 12. Jan. 1684: Dm. episc. proponerede, om Universitetet vilde annamme en
Del af Studiigaardens Huse i Betaling for de Penge, som Stedet til Universitetet
skyldig er, som kunde separeres fra den anden Del og Universitetet gjøre sig
interesse af. — 4) Meiners IV. S. 389; Ascbbach: Geschichte der Universität Wien
I. S. 7; jfr. ogsaa Huber: Die englischen Universitäten I. S. 2. — 5) S. 7 N. 4. —
6) S. 7 N. 6. — 7) Bulæus III. p. 488: Auctoritate presentium indulgemus, ut in
dicto loco sit deinceps studium generale, in quo magistri doceant et scholares libere
studeant et audiant in quavis licita facultate.