22 / 449
Den Forskjel mellem Universitet og Akadem i, der saaledes har
Hjemmel i vor regelmæssige, historiske Sprogbrug, stemmer i det væsent
lige ogsaa med den andet Steds gæ n g se1).
Yi forlade hermed Ordet Akademi for a t dvæle lid t ved en anden
dog langt m indre hyppig Benævnelse paa Universitetet, nem lig K o ll e g i u m .
I snævreste Forstand betegner dette Ord, for saa vidt det vedkommer os
her, en Anstalt, i hvilken studerende kunne bo og modtage Undervisning.
En saadan A nstalt havde vi en kort Tid i K arm elitter-K o lleg iet, ved
hvilket den berøm te Povl Helgesen (Paulus Eliæ) læ rte 2). Men Udtrykket
forekommer dernæst ogsaa i forskjellige videre Bemærkelser.
P aa den
ene Side bruges det saaledes om blotte Fællesboliger for Professorer
eller S tud en ter, af hvilke de første ikke ere kjendte hos os, medens
Regensen (Collegium Regium) og de af Valkendorf, Bork og Elers
stiftede K ollegier3) frembyde Exempler paa de sidste.
Paa den anden
Side anvendes Ordet Collegia som Betegnelse paa højere Undervisnings
an stalter uden Hensyn til, om de tillige ere bestem te til at huse
de studerende.
Saaledes var navnlig den ene af de fundatsmæssige
Benævnelser paa de højere Skoler, som K ristian IV. anordnede i Stifts-
stæderne, collegia ca th ed ralia4).
Disse adskilte sig fra de almindelige
Skoler ved den højere Undervisning i Teologi, Filosofi og Matematik,
som deri meddeltes, og havde for saa vidt en væsentlig Lighed med Sorø
Akademi, der derfor ogsaa findes benævnt K o lleg ium 5); men dog var der
en Forskjel mellem Akadem iet og Kollegierne som Følge af, a t disse
ikke havde samme selvstændige K arak ter som hint, men udelukkende
meddelte en forberedende Undervisning. De vare nemlig indstiftede, „paa
det Ungdommen des bedre og skikkeligere og bedre beredt kunde ind
stille sig paa U niversitetet“ 6). Mellem dette sidste og bemeldte Kolle
gier er der følgelig en Væsensforskjel, som ogsaa fremhæves i Konge
brevene, hvor de nævnes hvert for s ig 7).
I Modsætning til denne nyere Sprogbrug, der saaledes skjelner
mellem Universitet og Kollegium , maa im idlertid vel mærkes en ældre,
i Følge hvilken Universitetet selv betegnes med det sidstnævnte U dtryk;
den kan dog ikke paavises i dets ældste Periode, men i det mærkelige
Udkast til Kirkeordinansen, som opbevares i Gehejmearkivet, erklæres det
til Slutning for aldeles nødvendigt, „at heer udi R iiget oprettis ith høytii-
4) Meiners Geschichte I. S. 6. 1Y. S. 392—94. — 2) Jfr. Verlauft S. 23;
Rørdam: Univ. Historie I. S. 17—18 ; Kjøbenhavns Kirker og Klostre S. : 90—97;
Engeltoft: Nyt liist. Tidsskr. II. S. 16 tf. Suhm: Samlinger til dansk Hist. II. 1. S. 157,
160. Danske Samlinger II. 2. S. 183. — 3) Thura: Idea liistoriæ literariæ Danorum
p. 105. Rørdam: II. S. 685; III. S. 320—2 1; 684—701, m. fl. Beckmann: Ilistoria
communitatis. Reinhardt: Kommunitetet og Regensen. Baden: Journal II. S. 145;
III. 122; IV. 118, 140; V. 105. — 4) Se om dem R. Nyerup: Udkast til Skildring
af de latinske Skolers Historie S. 102—103; Bloch: Bidrag til Roskilde Domskoles
Historie I. S. 20—33; 95—102. Bloch: Fynske Gejstligheds Historie II. S. 245.
Rietz.: Skånske Skoleväsendets Historie S. 100; Gjellerup: J. D. Jersin S. 65; m. fl.
— 5) Pontoppidan: Annales IV. S. 369: Collegium nostrum Soranum. — 6) Bloch.:
Anf. Skr. S. 95. — 7) Kgbrev 21. Novbr. 1632 (Sj. T.): Vore Universiteter og Kollegier.