20 / 449
2
skabelige og kunstneriske Selskaber overhovedet, en Bemærkelse, som dog
ikke er bleven alm indelig hos os, hvor der vel findes et Videnskabernes
Selskab, men ikke noget Videnskabernes Akadem i; kun Fdg. 22. Ju n i
1785 § 14 indeholder en Antydning af den almindelige Sprogbrug. Denne
blev dog ikke staaende ved den anførte Bemærkelse; men Ordet Akademi
brugtes i Tidernes Løb ogsaa om saadanne Selskaber, hvis Form aal tillig e
var Meddelelse af Undervisning. Exempel derpaa frembyder hos os det
kongelige Akademi for de skjønne Kunster, der i Følge Bekjgj. 28. J u li
1857 § 1 0 dels er en Kunstskole, dels et Kunstselskab.
Men herfra
sker atter meget le t Overgangen til saadanne Selskaber som det forrige
kirurgiske Akadem i-), hvis Hovedformaal netop er Undervisnings Medde
lelse; og paa denne Maade bleve i Tidens Løb ogsaa Universiteterne
kaldte Akademier.
Om Pariser Universitetet forekommer denne Benæv
nelse allerede i en Bulle, der forkynder sig som værende ud sted t af Pave
Alexander den IV. i Aaret 12563), men Brugen deraf turde være et
Indicium mere for, a tdenne Bulle er uægte; th i i Almindelighed begynder
man først i d et 16de Aarhundrede a t betegne Universiteterne som Akade
m ie r4). De første Aktstykker, i hvilke vort eget Universitet benævnes
saaledes, ere fra Aarene 1522 og 1 5305).
Strax efter Reformationens
Indførelse optoges Navnet i den latinske Kirkeordinans 2. Sept. 1537
sidste A rtik e l6) og i den trykte Forelæsningsplan for det restavrerede
Universitet af s. A.7)
Derefter findes det anvendt gjennem lange T ider
ved utallige Lejligheder, ikke blo t i L itera tu ren 8) , men ogsaa i Lov
givningen, saa som i alle tre F u n d atser9) , D. L. 2 —20 —2, 6 ; Rskr.
13. Novbr. 1662; 2. Septbr. 1740 m. fl. E fter at under 30. Novbr. 1623
et ridd erlig t Akademi var bleven op rettet i S o rø 10), talte Kongen ogsaa
om begge Akademiers Professorer11), ligesom Academia nostra Hafniensis
stilles i Modsætning til Academia nostra So rana12); og da dette sidste
ved Fundats 10. Maj 1643 erholdt Universitets - P riv ile g ie r, skete det
med Tilkj endegivel se af, a t det for Frem tiden skulde nyde privilegia
académ ica13). Vidnesbyrd om denne Sprogbrug aflægger den Dag i Dag
Tillægsordet „akadem isk“, i det der tales om akademiske Borgere og
O Jfr. den ældre Fundats 28. Juli 1814 §4. — 2) Fdg. 22. Juni 1785 § 14. —
3) Bulæus: Historia Universitatis Parisiensis III. p. 332. — 4) Thnrot: De l’organi-
sation de renseignement dans l’université de Paris au moyen age p. 1 1 Note 4.
Meiners: Geschichte der hohen Schulen IV. S. 392. — 5) Verlauf! S. 88; Dr. Rørdam:
Kjøbenhavns Kirker og Klostre, Tillæg S. 188; jfr. Thura: Regiæ Academiæ Haf
niensis infantia et pueritia p. 33: Decani Academiæ (1520). — 6) Cragii Additam.
II. p. 86: una aliqua solennis et generalis Academia. — 7) Ordinatio lectionum
in Academia Hafniensi, nunc per Regiam Majestatem instaurata 1537; jfr. Dr. H.
Rørdam: Kjøbenhavns Universitets Historie S. 56—63. — 8) Jfr. C. Bartholin: de
ortu, progressu et incrementis Regiæ Academiæ Hafniensis; m. fl. — 9) Cragii:
Additam. III. S. 9 1, 12 1.
Fdts. 31. Marts 1732 § 89, 104.
Fdts. 7. Maj 1788
Kap. II § 7; IV § 17. — 10) Fdts. i Pontoppidan Annales III. S. 735—46. —
n) Kgbrev 1 1 . Oktbr. 1633. — 12) Fdts. for Sorø Akademi 10. Maj 1643
i
Pontoppidans Annaler IV. S. 360. — 13) Kgbrev 10. Aug. 1643: Vi have for godt
anset det kongelige adelige Akademi udi Soer med privilegia academica som andre
lovlige Akademier her og andre Steder nyde at forsé (Sj. Tegn.).