23 / 449
5
cleligt skøntt allmyndeligt Collegium eller ocli hielpis paa føder tliet, som
nu e r“ 4) ; og efter Universitetets Fornyelse finde vi det lejlighedsvis
benævnt m ed samme Navn. Saaledes er navnlig „gamle Collegii R ente“
i Universitetets Regnskab et andet Udtryk for den fra det æ ldste Univer
sitet hidrørende Ind tæ g t-).
Særlig bruges derhos Ordet Kollegium som
Betegnelse for U niversitetsgaarden3), i Særdeleshed Avditoriebygningerne,
collegium vetus og novum 4), og de enkelte A vditorier5). Ikke saa sjæ ldent
m øder man ogsaa U dtrykket Kollegii Gaarden6), som paa Latin gjengives
ved area collegii7) og derfor i Almindelighed maa forstaas om Univer
sitetets Grund eller Plads, i Særdeleshed den for Bygninger fri Plads,
eller Gaardspladsen. Den menes aabenbart, naar det berettes, at Konsi
storium holdes in area co lleg ii8) (universitatis), eller naar det bevilges,
at „Kollegii den store Gaard maa oplægges og saaledes forhøjes, a t Vandet
kan bekomme Fald og Udløb“. Denne Bevilling meddeles den 4. Oktbr.
1643°), og efter den T id mindes vi ikke at have set Udtrykket: Kollegii
Gaarden brug t noget Steds.
Det Spørgsmaal kan nu rejses, om Universitetets Benævnelse som
Kollegium nærmest staar i Forbindelse med dette Ords Betydning som
Fæ llesbolig for Studenter eller som Læreanstalt. For det første taler
den Omstændighed, at Benævnelsen netop fremkommer paa den Tid, da
Universitetet fornyedes, og Fundatsen af 1539 vedkjender sig unægtelig
den Tanke, a t saa mange Studenter som mulig skulde have Adgang til
at bo paa selve U n iv ersitete t10). Men paa den anden Side bruger dog
Fundatsen selv in tet Steds Benævnelsen Kollegium, og heller ikke findes
senere den Del af U niversitets-G aarden, der fra først af var bestem t til
at huse S tudenter, benævnt saaledes.
Naar man nemlig har m ent, at
Ordene Kollegium og Kollegii Hus i Kongebrevene 20. Febr. og 7. Marts
1593 sam t 8. Marts 1600 n ) betegnede en Bygning, hvori Studenter skulde
have B o lig 12), da beror dette paa en M isforstaaelse, der skriver sig fra
de m indre korrekte Udtryk i Kongebrev 29. Ju li 15 94 13); th i Ordene
i selve Kongebrevet 20. Febr 1593 vise k la rt og bestem t, at Studenterne
skulde bo andet Steds paa S tud iig aard en , medens Kollegiehuset skulde
benyttes til A vditorier14).
Universitetets Benævnelse som Kollegium
skyldes derfor vist nok en friere Brug af det sidstnævnte O rd, i Følge
hvilken det omfatter enhver højere Læreanstalt, i hvilken Undervisningen
o Kirkeli. Saml. I. S. 115 . — 2) Nye Danske Magasin III. 1. S. 69 og 81
jfr. S. 76. Rørdam 1Y. S. 142. — 3) Rørdam IY. S. 251. — 4) Engelstoft og
Yerlauff: Kjøbenhavns Universitets Bygnings Historie S. 7, 9 Note a. 10 Note c;
m. fl. — 5) A. C. 16. Maj og 3. Juni 1635: i det lidet Studenter collegio veteri
under bibliotheca; A. C. 25. Juni og 23. Juli 1642: M. Zoega kan læse m veteri
collegio som tilforn; Engelstoft og Yerlauff S. 16 og 17. —- 6) Rørdam IY. S. 54,
251, 395 m. fl. — 7) Rørdam IY. S. 184: juxta aream collegii.
b) A. C. 18. Juli
1628, 13. og 25. Apr. 1629 m. fl. — 9) Jfr. A. C. s. D. — 10) Cragii Additam. III.
p. 93—96. Engelstoft og Yerlauff S. 6. — u ) Rørdam IY. S. 394, 398, 471. —
12) Engelstoft og Yerlauff S. 11. — 13) Rørdam IY. S. 400. — 1J) Rørdam III.
S. 153.