27 / 449
9
ved studium generale forstod det samme som ved schola universalis.
Det godtgjøres noksom ved de pavelige Buller fra 1363 og 1422, som
avtorisere et studium generale i et enkelt F a k u lte t1), og ved selve Martin
V.s Bulle af 1419 til Æ rkebispen i Lund, ved hvilken han avtoriserer
Oprettelsen af et generale studium in qualibet facultate licita præterquam
theologiæ2). D et Hele, til hvilket Ordet generale hentyder, er derfor ikke
et ideelt, men et m aterielt, nemlig et vist Territorium . Dette stemmer
ogsaa ganske med den Betydning, der i andre analoge Forhold tillægges
Ordet. Saaledes er General-Koncilium3) et saadant, der repræsenterer
hele Kirkesamfundet i Modsætning til dettes enkelte Provinser. General-
S tæ nd erne4) er en Betegnelse for R igets i Modsætning til Provinsernes
Stænder, et General-Hospital er det samme som et R ig s-5) i Modsætning
til et S tifts-Hospital; en General-Skole er en Skole for et helt D istrik t6)
o. s. v. Det danske Ord, som svarer til generalis, er „alm indelig“, der
ogsaa har en med det anførte stemmende Bemærkelse. Naar saaledes
Recessen 1533 7) taler om en almindelig Skole og Universitet, da forklares
Meningen deraf nærmere ved T ilføjelsen: hvorudi bekvemme Personer a f
a l l e S t i f t e r kunde læres og opdrages; og Meningen med det „almindelige
Kollegium“ i Udkastet til Kirkeordinansen belyses noksom ved Tilføjelsen
„her udi R ig e t“ 8). Vor Frue Skole i Kjøbenhavn benævnes gjentagne
Gange den almindelige, fordi den var hele Byens, ikke de enkelte Sognes
Skole9) o. s. v.
Det Hele, der betegnes ved Ordet generale, vil, som de anførte
Exempler vise, variere efter Hensynet til den Forbindelse, hvori Ordet
forekommer. E fter Omstændighederne kan det være en By, en Provins
et Land, et Kirkesamfund osv. Men naar Paven bruger Ordet, i det han
erklærer en A n stalt for et studium generale, da er Meningen, i Analogi
med, naar han udskriver et concilium generale, utvivlsomt den, at ved
kommende A nstalt frit kan søges ikke blot fra det enkelte Stift eller den
enkelte Provins, men fra hele P a v e rig et10). De kirkelige Myndigheder i
S tiftet eller Provinsen, hvor vedkommende A nstalt er beliggende, kunne
følgelig ikke forbyde uden for boende at søge den, og lige saa lid t kunne
4)
Savigny: III. S. 414. — 2) Pontoppidan: Annales II. S. 524. — 3) Krag:
Chr. III. Historie I. S. 547, jfr. 623. — 4) A. C. 21. Juni 1645: General Stændernes
Møde. — 5) Kgbrev 27. Marts 1627 (Sj. Tegn.): Cancelleren och Statholderen
anlangendis itt general hospitall. Chr. IY. W. S. G. T. Wij hede eder och Naadigtt-
wille, Att I skulle tale med Bisperne udj neydenn, Om mand icke kunde an Aarde
E t hospital], paa et Welbeleyligt steed mit udj Rigett, huortheden Aid indkombstenn
aff de Andre kunde henwendis, och sammestedtz ordinere alle hospitalls lemmer
de som udj Riget fantis, deris Vnderholding Och Qvartier Ynder en forstander
Och inspectore, med Andre nødvendige Wartelse — 6) A. C. 16. Avg. 1636:
Ao. 1634 skal Jacobus Engelbertus Stralsundiensis være kaldet Heidam in Ditmarsia
aperire scholam generalem pro universa provincia. — 7) Rosenvinge: Recesser og
Ordinanser S. 149. — 8) Oven for S. 5. — 9) Rørdam: IY.S. 136;
212.
10) Thurot S. 11 Note og S. 126, hvor der gjøres opmærksom paa den analoge
Adskillelse mellem studia generalia og particularia inden for Dominikaner-Ordenens
Læreanstalter,
2