167 / 449
149
at ingen herefter, han være sig enten tertius, quartus eller sextus ordi-
narius in facilítate philosophica professor, maa tillades at ambire decana-
tum contra receptum in Academia consuetudinem et dictum constitutum,
som A° 1622 volúntate Mfd Cancellarii conservatoris et patroni tune
nostri blev givet.
Jfr. Kirkeh. Saml. III. S. 52. 54.
6) U d d e lin g e n a f B e n e f i c i e r og U n d e r s t ø t t e l s e r .
A. C. 29. Apr. 1620: BerettedeDn. Episcopus, at derfor nogle
Aar siden efter Mg^ Cancellarii Dn. Chr. Frisii de Baareby Raad og
Samtykke blev sluttet in consistorio. at ingen studiosus udi Universitetet
maatte nyde tribus beneficiis, men ad summum duobus; jfr. 19. Apr.
1634: Rektor berettede, at han havde talt med Henning Walckendorph
anlangende den Anordning, som var gjort af Professores med H. Kans
lers Bevilling, at ingen maatte have trende beneficia.
24. Decbr. 1624:
de exulibus Bohemicisproponerede Dn.
D.
Bartholinus Cancellarii Begjæring, at man vilde kontribuere noget til
dem, hvorudi Dni professores samtykke. Pedellen skal indkræve det og
skal ogsaa besøge Dr. Furingium, Dr. Espernum Nielsen, M. Tancredum
et alios literatos, exceptis pastoribus1)-
7) U n i v e r s i t e t e t s ø k o n o m i.
14.
Juni 1626: Eftersom Borgmester Jakob Mikkelsen begjærer 33
Dr. til Vandkunsten af hver Gaard, som skal have Vandet ind', foruden
de første_ Penge, som Kontrakten lyder paa, da skal dermed bestaa til
Cancellarii Hjemkomst. Cancellarius befalede, at man skulde tage Kav-
tion af Borgmester og Raad for samme Penge og Forsikring for, at ingen
uden de første Participanter fik Lov til at lede Vandet ind til sig2p
12.
Juli 1626: Privilegier paa Vandhandelen skal først vises Can-
cellario, førend Prinsens Konfirmation derpaa begjæres3).
I Forbindelse med dette sidste Punkt kan særlig mærkes den Ord
ning af Landsbykirkernes Forvaltning, som Kristian Friis til Borreby
gjennemførte, hvorom mere i femte Afsnit; men paa den anden Side
erindres, at Professorernes økonomiske Vedtægter vare akademiske Hemme
ligheder, i hvilke Kansleren ikke indviedes.
I alt Fald findes ingen
slig Vedtægt, i hvilken hans Bekræftelse paaberaabes
4).
Ved Disposi
tioner over Substansen af Universitetets Formue, nøjedes man dernæst
ikke med Kanslerens Samtykke, men erhvervede en kongelig Bevilling,
selv hvor Talen var om Kjøbstadgods, for saa vidt som det ikke
bestod i blotte Jordstrim ler5).
Kanslernes Approbation ydede heller
ikke nogen fuldt paalidelig Garanti paa dette Punkt; thi hvor deres
egne Interesser, især de jorddrotlige, kom med i Spillet, vare de
undertiden fristede til at sætte dem over Universitetets.
Paa Niels
Kaas og Kristian Friis til Borreby samt Kristen Thomsen Sehested
er der vel efter de os bekjendte Kjendsgjerninger intet at sige i denne
') 12. Febr. 1625 kontribueres 57 Imperiales og 1 Rosenobel. — 2) Jfr. om
Vandforsyningen C. E. Secher: Danmark i ældre og nyere Tid I. S. 97—98. —
) Jfr. A. C. 19. Juni 1627; ovenf. S. 143 og Engelstoft og Verlauff: Udsigt over
Universitetsbygningens Historie S. 17, 21, 28, 3 1 Note 9, m. fl. — 4) Engelstoft:
Annaler 18 11 2. S. 22 23; Rørdam IV. S. 204, 274, 275; Coiistitutiones de residentiis
protessorum leetae et approbatæ in consistorio 15. Apr. 1657 (Kopi B.); ifr. Rørdam
IV. S. 91. — •) Verlauff og Engelstoft S. 28—3 1; ovfr. S. 140.