168 / 449
1 5 0
Henseende, men Johan Friis’s Forhold er oven for berørt, og Kristian
Friis til Kragerup lod Universitetets Bønder ægte til Lindholm1), hvor
hos han ogsaa synes at have næret en vis Tilbøjelighed til ved Lejlighed
at ville mageskifte med Universitetet.
I alt Fald berettes det i A. 0.
31. Decbr. 1629, at han lod forespørge, om M. Hans Jensens Bønder og
saa vare under den Malediktion, exprimeret i Frederici II.s Fundats, om
nogen dem bortskiftede, hvortil blev svaret: Ja. At han i Aaret 1624
virkelig kjøbte en Residens af Universitetet, som alt i Forvejen var be
stemt til at afhændes, kan ikke med Føje bebrejdes ham 2) , men hor-
handlingerne angaaende de smaa Grundstykker, som Kansleren i den An
ledning ønskede at erhverve fra Kommunitetet, gjøre et lidet tiltalende
Indtryk3).
II.
K a n s l e r e n s k o n t r o l e r en de V i r k s o m h e d omfattede
i Følge Fundatsens oven for citerede Forskrift hele Universitetslovgiv
ningen, og i Følge hans almindelige Stilling som Universitetets Øvrighed
maatte den yderligere omfatte de akademiske Borgeres Forhold i det hele
taget. Som enkelte Ytringer deraf kunne mærkes:
1)
Tilsynet med Professorernes akademiske Virksomhed. I denne
Henseende var særlig Kansler Sehested virksom. Ikke blot monerede
han ved Lejlighed Professorerne om flittig at varetage deres Gjerning G,
men foreskrev endog gjentagne Gange, at de ved hvert Rektorats
Udløb skulde indlevere Fortegnelse over de Forelæsninger og Dispu
tatser, som de havde holdt i Aarets L øb5).
Forelæsningerne synes
Professorerne i det hele taget at have passet ganske flittig; i alt hald
finder man kun fremsat almindelige monita i saa Henseende; men for
Overholdelsen af Bestemmelserne angaaende Disputatserne maatte Kans
leren føre en vedvarende, ihærdig Kamp. Han gik saa vidt, at han ogsaa
paalagde de pædagogiske Professorer at disputere6), men fordrede paa den
anden Side kun, at hver Professor skulde disputere mindst to Gange om
Aaret. Da dette Paalæg imidlertid ikke blev efterkommet, og gjentagne
monita ikke frugtede7) , modtog Rektor og Professorer endelig den
’) A. C. 3. Juni 1635: Merløse Herreds Bønder skulle age hver et Læs Sten
fra Kragerup til Lindholm, og Universitetets Bønder omlu’ing Roskilde skulle
komme ind til Kjøbenhavn for hver at age et Læs Fliser til Lindholm. — 2) Jfr.
herom i Afsnittet om Professorresidenserne. — 3) Engelstoft og Verlauff anf. St.
— 4) A. C. 4. Septbr. 1640: Hans Mfce«s befalede, at Professores skulde efter
Fundatsen baade disputere og læse flittigen. — 5) A. C. 28. Maj 1648; 5. Okthr.
1653 („leste paa leiszen“). — 6) A. C. 20. Novbr. 1646. — 7) A. C. 15. Apr. 1647:
Rektor refererede, at han havde talt med Hr. Kansler, at det var Magnifici Can-
cellarii Vilje og Befaling, at han skulde tilsige Professorerne, at enhver af dem
skulde disputere to Gange om Aaret et quidem sæpius secundum fundationem og
gjøre korte Theses og synderlig inferiores domm. professores, at de flittig skulde
exercere Ungdommen i Disputation. 15. Decbr. s. A .: Rektor proponerede, at det
var strænge og højvise Hr. Kanslers strænge og alvorlige Befaling, at Professores
alle og enhver skulde flittelig tage vare paa deres lectiones, og enhver af dem
skulde disputere to Gange om Aaret, og med mindre det skete, da skulde det snarest
ske, at de skulle lade andre læse og disputere for sig og miste af deres Indkomst.
17. Juli 1650: Kektor lod Professoribus atter vide, at Hr. Kanslers alvorlige Be-
gjæring og Vilje var, at de med første Lejlighed disputerede.