174 / 449
156
Patronens Rekommehdation, f. Ex. af Studenter til Stipendiers eller andre
Begunstigelsers Nydelse1); ja Rektor beder endog Griffenfeldt
0111
at
nævne en Kandidat til Frue Kirkes Kald, efter at Kansleren havde hen
stillet Valget til Universitetet selv2).
Afset fra den moralske og politiske Indflydelse, han saaledes øvede,
var dernæst Patronens retlige Virksomhed fremdeles som tidligere :
I.
a n o r d n e n d e.
A. C. 15. Avg. 1674: Magn. Rektor beretter, at Hr. Rigskansler
havde paamindet om, at man vel skulde iagttage Titulaturen in program-
matibus og i andre Tilfælde.
A. C. 10. Apr. 1676: Rektor refererer, at Hr. Rigens Kanslers
Vilje er
1)_ at alle Professorer, _som ikke ere lovlig forhindrede, skulle lade
sig flittigen finde in actis disputatoriis ;
2) at der til Deputationerne alene skal ringes et Kvarter af en
Time, og at Præses ingen præliminær Oration skal holde, ikke heller
opponentes lange Diskurser, førend de begynde at opponere; saa og, at de
ordinære Opponenter ikke skulle vedblive længere end indtil Kl. 10, der
efter skal inviteres auditorium og professores, som opponere indtil Kl. 12;
3) at Respondentens og Opponenternes Navne samt deres senium
in academia hver Gang skal meddeles ham ;
4) at filosofisk Examen til Bakkalavr-Graden skal begynde strax
efter^ Mikkelsdag, og Kandidaterne examineres in grammaticis, logicis,
physicis, ethicis, principiis arithmeticæ, geometriæ sphæricæ saa vel som
udi samme præceptorum usu og intellectu, hvorom skal intimeres publico
programmate.
II. r e s o l v e r e n d e .
Som Exempel herpaa kan mærkes, at det den 11. Septbr. 1675
hedder i Akterne: Anlangende at docere logicam skal tales med Hr.
Rigens Kansler, naar Gud vil, at han kommer hjem; og den 17. Oktbr.
s. A.: Skal høres patroni academ. Betænkende,
0111
Langius skal have
Distributs eller ikke; at Rigens Kansler den 31. Juli 1675 afgjør et om
tvistet Spørgsmaal om Valg af Notar og Dekan samt den 10. Apr. 1675
resolverer paa en instilling om, hvor Rektoratsgraden skulde finde S ted3).
Men medens Griffenfeldt saaledes endnu i 1675 fandt sig beføjet til at
afgjøre Spørgsmaalet paa egen Haand, erhvervede allerede Reventlov i
1691 kgl. Resol. derpaa4).
Oratio gratulatoria ad P. Griffenfeldt; Wolff: Griffenfeldt S. 195—97. — ') A. C.
Í5. Juli 1676: Kristian Torb maa paa ny admitieres til Examen, fordi Prinsessen
at bønderborg bar interveneret for ham, og Petrus Hjermundus, fordi Vicekansler
Ove Juel har gjort det samme. 22. Juli s. A .: Læst Vicekansler O. Juels Resolution,
at JSIicol. Urbimontanus med det forderligste maa admitieres til examen philosoph.,
paa det hans Lykke og Skolens Tjeneste ikke skal opholdes. 10. Maj 1684: Efter
Geh.-Raad Vibes Begjæring maa Oluf Tønders Søn i Trondhjem stedes til teol. Ex.,
slgønt Bienniet ikke er udløbet, da han har langt hjem til Norge, og det er silde
paa Aaret
2) A. C. 31. Juli 1675. — 3) A. C. s. DO Rektor refererede, at Hs.
nøjgrevel. Excell. Hr. Rigens Kansler var af _den Mening, at Rektoratsgraden skulde
TV Cir S \ Kirken- °g spurgte, hvem af professoribus det tilfaldt at holde Orationen.
D Matthias Jacohæus paatog sig det. — 4) A. C. 30. Maj 1691: Magn. Rektor
íelererede at have talt med Hs. højgrevel. Excell. Reventlov angaaende Stedet, hvor