178 / 449
i 60
Uncler 2. Marts. s. A. resolverede Kancelli-Kollegium paa denne Ansøg
ning: Indstilles til Hs. Majestæt, og derefter Ivonsejlet: Refereres Hs.
Majestæt, hvorpaa Kongen under 9. s. M. udi Konsejlet, holdt i det kgl.
Palais, resolverede, at herom skulde expederes en Ordre til Hs. Exe. Hr.
Geh. J. Rosenkrantz i de sædvanlige terminis, og ved Rskr. 16. Marts
blev da Gehejmeraad og Chef for begge Kancellierne I v e r R o s e n k r a n t z 1)
konstitueret til Patron med bogstavelig samme Instruktion som de
forrige2).
Om Rosenkrantz’s Patronat se vi os ikke i Stand til at give nærmere
Meddelelse, da samtlige Kilder for denne Periode mangle; den Fundats,
som blev udarbejdet under hans Forsæde, kunne vi i Henhold til det tid
ligere udviklede ikke regne ham til Berømmelse, men de betydningsfulde
Lovgivningsarbejder, der stode i Forbindelse med Fundatsen, saa vel som
Universitetsbygningens Gjenopførelse, hvortil ogsaakan føjes Gjenopførelsen
af fem Professorresidenser, ville i og for sig være tilstrækkelige til at
bevare Mindet om Rosenkrantz som en af Universitetets højt fortjente
Patroner. Ved sin Afgang i Aaret 1740 modtog han ogsaa en latinsk
Taksigelsesskrivelse fra Konsistorium, hvori det i de fyldigste Udtryk
udtalte sin Anerkjendelse af, hvad han havde været og virket for Høj
skolen3).
Rosenkrantz’s Eftermand var Gehejmeraad J o h a n L u d v i g H o l s t e i n ,
første Greve til Lethraborg 4). Han konstitueredes ved Rskr. 18. Juli 1740°)
af ganske samme Indhold som det foregaaende, og Konsistoriums Proto
koller aflægge helt igjennem Vidnesbyrd om, med hvilken Iver og Inte
resse han varetog sit Hverv som Patron; men de vise tillige, at Maaden,
hvorpaa det nu øvedes, i adskillige Retninger var forskjellig fra den, der
brugtes i Tiden før 1708.
Det umiddelbare mundtlige Samkvem mellem Patronen og Univer
sitetet er ophørt, i det Forhandlingerne ordentligvis føres skriftlig. Kort
før sin Død fremsatte Grev Holstein vel et Forslag til Indførelsen af
regelmæssige maanedlige Konferencer mellem Patronen og Rektor samt
Pr okansleren, Kvæstoren og i fornødent Fald vedkommende Fakultets
Dekanr), men i Svarskrivelse af 25. Febr. 1763 7), som i Følge Efter
manden, Grev Thotts Anmodning rettedes til ham, udtalte Konsistorium
sig imod Foranstaltningen, hvis ikke samtlige consistoriales kaldtes til
de paagjældende Møder, og derefter stilledes Sagen i Bero. 1 øvrigt
har Oversekretærens Udnævnelse til Patron fremdeles den Virkning, at
han derved anses som stillet i et intimere Forhold til Universitetet, end
hans almindelige embedsmæssige Stilling vilde medføre, og ved Siden
af de officielle Indstillinger og Resolutioner, som passere Kancelliet, gaar
') Levnedsbeskrivelse af J. Møller i Mnemosyne I. S. 312—4 10;
II.
S. 249—306.
Molbech: Yidensk. Selsk.s Hist. I. S. 4. — 2) Brevet med Indlæg i Sj. le | n-
3) Udkast i Kopi B. Fol. 58—60. — 4) Molbech: Yidensk. Selsk.s Hist. 1. b. 14-,
Kote; Lorch: Nackrichten I. S. 239; J. Møller: Mnemosyne III. og I J . passim.
5) Notits s. D. til Rektor og Professores. — 6) Nyerup: Annaler S. 356 Ug.
7) Kopi B.