183 / 449
165
Patronen nogen regelmæssig Adgang til at granske Universitetets Formues-
forhold. Dog fandt ingen af Kanslerne sig foranlediget til at raade Bod
paa denne ufuldkomne Tilstand, forinden I. L. Holstein i Aaret 1755
foranledigede Beskikkelsen af en særlig Prokansler. Den Mand, som
lian valgte til dette Hvervs Udførelse, var Dr. theol. Erik Pontøp-
pidan, Biskop over Bergens Stift og Prof. theol. extraord., der ved
Rskr. 2. Maj s. A. beskikkedes til tillige at være Procancellarius ved
Universitetet1)- Ved samme Rskr. blev der tillagt ham Rang med virke
lige Etatsraader; men til Gjengjæld blev der i det Rskr., ved hvilket
Udnævnelsen meddeltes Universitetet, tillagt Rektor Rang efter Fdg.
14. Oktbr. 1746 næst efter Konferensraader. Prokansleren nød ikke nogen
Løn som saadan, men derimod indrømmedes der ham Bolig i Kommu
nitetet 2) ; heller ikke fik han noget Kaldsbrev, men derimod blev der
under ovennævnte Dato udfærdiget en udførlig Instrux for ham i 25 §’e r 3).
Udfærdigelsen af en saadan var en ligefrem Nødvendighed, da den gamle
Forskrift i Fundatsen af 1539 var bortfalden ved denne Fundats’s
Ophævelse, og den ny Fundats af 1732 ikke kjendte noget til en Pro
kansler.
Hvad dennes personlige Retsstilling angaar, mærkes, at han i Hen
seende til Privilegier og Jurisdiktion var Medlem af Universitetet, for
saa vidt ikke hans Bispeembede medførte en Undtagelse derfra; ligeledes
var han Medlem af Konsistorium, i hvilket han tog Sæde næst under
Rektor, ligesom han i Udfærdigelser citeredes næst efter ham4) og i
Rektors Forfald eller Fraværelse indtog dennes Sæde og P a rtes6), hvorhos
han endog i alle Tilfælde havde votum decisivum6). For saa vidt var
han altsaa frem for Rektor det akademiske Samfunds Hoved, og det samme
var Tilfældet i enkelte andre politiske og akademiske Forhold. Saaledes
skulde Prokansleren modtage Bøger, der indleveredes til Censur, og for
dele dem til Fakulteterne, blot med Undtagelse af Vers, der ikke behøvede
at passere ham; ligeledes skulde alle Begjæringer cm Responsa fra pri
vate først leveres Prokansleren. Denne skulde derhos mægle Forlig i
alle Sager mod Universitetets undergivne, der anhængiggjordes ved Kon
sistorium, og eventuelt henvise dem til Retten.
I denne fungerede
han , og ikke Rektor, som Justitiariu s, dog med Undtagelse af de
sig d°S adskillige Kirurger. — ») Jfr. N. M. Petersen: Lit.-IIist. IV. S. 128—33,
\
^ m' h-
Lork: Nachrichten vom Zustande der
Wissenschaften II. S. _534—44; Nyerup og Kraft: Literat.-Lexikon S. 465. A. C.
11. J um 17
do
: Illustris Dn. Procancellarius, som tilforn var introduceret af illustr.
Dno Patrono ved Forsamlingen paa Konsist, ved sidste Rektor-Promotion, indfandt
1 P&g
„M 1 vor ordentlige Forsamling og blev dertil gratuleret. Suhm:
r> i": XV- S-
199
,
207
m
2
^ j fr. Gosch II. 1. S. 586, hvor det refereres, at
Boligens Indretning skal have kostet 8000 Rdlr,, hvilket stemmer med en Angivelse
i Mern. 8. Apr. 1771 af Kommunitetets Økonom Nissen (Konsists Ark. Pakke 153).
Derimod maa vi over for den ærede Forfatter fastholde, at hans derpaa hyggede
Anke mod Professorerne er ugrundet, da samme Memorial viser, at ikke Univer
sitetet, men Kommunitetet har betalt disse Penge. — 3) Den er trykt i Sulinis ny
Saml. IV. 2. S. 20—30. — “) Art. 20. — 5) Art. 17. — ß) Art. 8. "