185 / 449
167
erhvervede en saadan, der nødte Langebek til at gjøre ham Afbigt for
nogle kritiske Anmærkninger til hans Kirkekistoriex); men for Resten
søgte han samvittighedsfuldt og energisk at varetage sit Hverv, og,
som sædvanligt, førtes Kampen mellem Professorerne og Tilsynet
ogsaa denne Gang først og fremmest om Disputatserne.
Profes
sorernes Forsømmelighed med at holde dem fremkaldte det bekjendte
Rskr. 16. Juli 1756, som er udarbejdet af Pontoppidan efter Befaling
af Patronen, hvilket fremgaar af Udkastet, der findes i Kane.s Ark.2).
Reskriptet er væsentlig en Efterligning af Kansler Sehesteds Brev, jfr.
Fdts. 1732 § 3, blot med den Forandring, at de 20 Rdlr. ere forhøjede
til 4 0 3), af hvilke dog Halvdelen fremdeles skulde gives som et præmium
til en af alumnis collegiorum, som maatte befindes at have skrevet den
allerbedste Disputation. At imidlertid dette Rskr. heller ikke har virket,
som det skulde, godtgjøres bedst ved det efterfølgende Rskr. 18. Septbr.
17614), der stillede Professorerne frit for at udgive Afhandlinger i Stedet
for at holde Disputatser.
Men ved Siden deraf indeholdt det i §§ 3
og 4 Udtalelser og Paalæg, der ydede Professorerne en velkommen An
ledning til at give den Stemning, som Rskr. af 1756 havde fremkaldt over
lor Prokansleren, Luft. I en 13 Folio-Sider lang Memorial til Patronen af
6. Febr. 17625), hvilken Memorial helt igjennem er rettet imod „Forfatteren
til den Forestilling, hvorefter det kgl. Reskr. er fu lg t,“ remonstrerede
de paa det kraftigste imod Reskriptets formentlig urigtige Paastande og
Insinuationer. Saaledes fremhævede Memorialen navnlig, at Professorerne
offentlig læste 4 Gange ugentlig, medens der ved andre Universiteter kun
læstes 2 Gange, og at de derhos til alle Tider holdt collegia privata,
naar de blot kunde faa samlet Deltagere deri; at de havde holdt Fore
læsninger hjemme, var ikke for deres egen Bekvemmeligheds Skyld, men
fordi Avditorierne ikke kunde opvarmes, hvorfor de faa Tilhørere, som
de havde paa leetiones publicæ, å l’ordinaire „forløb sig“, saa snart imod
Juletid den strænge Kulde indfaldt, og for, saa vidt muligt, at holde paa
dem, var det da, at de læste hjemme Det løjerlige Paafund, at to Pro
fessorer paa én Gang skulde læse i Kommunitetets store Spisesal, frem-
) Engelstoft: Annaler 1806 II. S. 279—89. — 2) Udkastet dertil synes at være
BrøvndeisMT 1 vdT * T> P.ontopPida1n>
i hvert Fald hidrører det fra ham, i det
Begyndelsen lyder: Da jeg nylig havde den Ære at opvarte Deres højgrev. Excell.
For™tn^nipr ™ ° g V Udkast forevise Tabellen over dette Aars akademiske
mnffS m? +’
bemærkning om Kongens Approbation paa cle enkelte Para-
fr e m Z J
atg?v i Ra,ndeTn med Patronens Haand. — 3) Af Udkastet til Kskr.
hoTp v il i S r i“ on Poi 10J els,en navnlig var den, at Professorerne stode sig
Akitvlllp A lf
,e u° Rdlr' Aend bekoste Disputatserne. Derhos ses af samme
ikkp fUsnntpipripUn en,
’ Sj0m
Høyer, regelmæssig indsendte Mulkten, naar de
hlpvpn l ir nu f ’ ™<'dens andre slap baade forMulkter og Disputatser. Yar Mulkten
• i f
i Vll(le,d.e.r ®fter Tontoppidans Erklæring i de 24 Aar siden
et
f ° w 4000 RdIf ‘ ~ *> Jfr- Prom. 10. Avg. 1761, indeholdende
et summarisk Udtog af det, som i min (P.s) Relation pro Anno 1761 er proponeret
Rqlrv lvi rsietcts Forbedring. Dette Udtog danner i alt væsentligt Grundlaget for
h
S J R f temmelscr Kongens Approbation findes tilføjet i Randen med Patronens
Haand. (Kanc.s Ark.). — 5) Orig. i Kanc.s Ark.