181 / 449
163
at Patronen skulde give Tilladelse til Promotioners Iværksættelse, i det
Prokansleren, naar lian var til Stede, skulde svare Promotor nomine patroni
et senatus academici.
I samme Forhold som Patronens anordnende Virksomhed indskræn
kedes, tiltog derimod den reformerende i Betydning, for saa vidt som
en Hovedopgave for ham nu var at erhverve Kongens Bifald til ny Foran
staltningers Iværksættelse.
Af betydeligere videnskabelige Reformer er
dog-ingen bleven gjennemfert i Holsteins Patronat. De normerede Lærer
kræfter bleve ikke forøgede, hvorimod der ansattes adskillige extraordinære
Professorer, navnlig i det juridiske og filosofiske Fakultet. Ny Fag nor
meredes heller ikke, og den extraordinære professor oeconomiæ, som
beskikkedes i 1762, forsvandt snart igjen, da han blev Sorenskriver
i Norge. Derimod bragte Konsistorium under 24. Maj 1743 Patronen sin
Tak for det illustre Naadetegn, han saa klarlig havde bevist Universitetet
ved at udvirke de to højpriselige Anordninger om de studerende her fra
Riget og fra Hertugdømmerne*)• Selv om den førstnævnte ikke udtryk
kelig i § 3 havde paalagt Patronen at værne om dens Overholdelse, vilde
dog den Omsorg for Danmarks gode Navn i Udlandet, som den bærer
til Skue, noksom røbe dens Ophavsmand. I Særdeleshed rørte dog
Patronen Professorernes Hjærter ved at erhverve det kgl. Rskr. 1. Apr. 1746
angaaende Professorgaardenes Opførelse, og da der ved Rskr. 10. Septbr.
1751 var bleven bevilget en Forstrækning af 12000 Rdlr. dertil, tolkede
de ham i Skr. 15. Septbr. 1751 -) deres levende Erkjendtlighed og bad,
at Hs. Excell. „ville behage at skjænke os sit eget „Skilderi“, at det til
lige med flere af Universitetets højtfortjente Velgjørere og Patroner kunde
give vort gamle Konsistorio en distingveret Prydelse og endnu for de sil
digste Efterkommere være en daglig Erindring om den høje og store Be-
vaagenhed, D.s højgrevelige Excellence har baaret og i Gjerningen bevist
for dette kongelige Universitet3).“ Samtidig med at fremhæve den Aner-
kjendelse, der her ydes ham, bør den upartiske Historie imidlertid ikke
fortie, at Grev J. L. Holstein i en vis Retning var en mindre heldig
Patron, i det han havde en Tilbøjelighed til at tilsidesætte Universitetets
for sine egne jorddrotlige Interesser. Ikke blot fulgte han Kristian Friis
til Kragerups Exempel ved at lade Universitetets Bønder ægte til Lethra-
borg4), men, som han selv meddeler i Brev 29. Septbr. 17425), havde
han erhvervet kgl. Bevilling til at maatte tilkjøbe sig noget af de Godser
og Tiender, hvormed Universitetet, Kjøbenhavns Magistrat, Roskilde Dom
kirke m. fl. vare beneficerede, for at lægge dem ind under sin Gaard
) Oven for S. 54 og 107. — 2) Kopi 1!. — 3) Den Anmodning har Hs. Excell. uden
Tvivl glædet Konsistorium ved at efterkomme, thi endnu den Dag i Dag pryder
Portrættet Konsistoriums gamle Forsamlingssal. A f ældre Kanslere, hvis Portrætter
findes samme Steds, kunne mærkes Niels Kaas, Peter Reetz, Griffenfeldt, Iver
Rosenkrands; men omMaaden, hvorpaa disse Portrætter ere erhvervede, vides intet.
4)
Skr. 17. Apr. 1762 med Anmodning om, at hver Universitetsbonde i Roskilde
Amt maa age 10 å 12 Læs Sten til Landevejen forbi Lethraborg (Kop. B.) —
5) Kopi B.