Previous Page  184 / 449 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 184 / 449 Next Page
Page Background

166

Tilfælde, i hvilke Konsistorium sad som Bestanddel af Tamper-

retten, af hvilken Kansleren overhovedet ikke var Medlem. I akade­

misk Henseende repræsenterede han ikke blot Patronen, men ogsaa Kon­

sistorium, for saa vidt som han nomine patroni et senatus academici gav

Tilladelse til Promotionerne ; men i øvrigt var han hovedsagelig Patronens

Organ, hvorigjennem denne i Almindelighed kommunicerede med Univer­

sitetet, hvilket ogsaa udtrykkelig antydedes ved Formularen for Program­

merne, i hvilke der efter Omtale af Patronen skulde tilføjes: „voluntate

ejus nobis per illustrem Pro - Cancellarium indicata.“

I Særdeleshed

var han Organet for Udøvelsen af Patronens Tilsynsmyndighed og

skulde i denne Egenskab have sin Opmærksomhed henvéndt paa samtlige

Universitetets Forhold for at paase, at der overalt herskede en fundats-

og lovmæssig Ordning1). Bestemmelserne om de enkelte Retninger,

i hvilke Tilsynet navnlig skulde øves, ere klart nok affattede med

Henblik paa selve Kanslerens Instrux.

Saaledes skulde han i Følge

Artt. 6 , 7 og 11 granske Universitetets Økonomi og Stipendiernes An­

vendelse; i Følge Artt. 8 og 10 paahvilede det ham at gjøre aarlige Ind­

beretninger til Patronen om den hele akademiske Virksomhed samt ind­

levere Fortegnelse over de examinerede Kandidater med konfidentiel

Fremhævelse af ingenia exstantia2). Derhos har aabenbart Patronens

specielle Omhu for Programmer og Disputatser foranlediget Bestemmel­

serne desangaaende i Artt. 9 og 12. Endnu paalagdes det Prokansler i

Art. 13 at føre Tilsyn med Biblioteket og, saa vidt muligt, drage Omsorg

for Udgivelsen af de Arna-Magnæanske Manuskripter, ligesom han endelig

i Følge Art. 14 overhovedet skulde være betænkt paa a lt, hvad der

kunde tjene til at fremme Guds sande Kundskab og Videnskabernes Flor

i Kongens Riger og Lande. Derimod var han, som den, der ikke havde

entreret noget corpus academicum, fritaget for at docere publice, men

skulde dog præparere candidatos ministerii per lectiones privatas, saa

vidt hans øvrige Forretninger tillode det, og i Særdeleshed anstille exer-

citia concionatoria3).

Kom Prokansleren ved Udøvelsen af denne sin Tilsynsmyndighed til

Erkjendelse af, at der fandt Misbrug, Forsømmelighed eller Forhaling

Sted i Henseende til Fundatsens eller de kongelige Befalingers Efter­

levelse, skulde han først privatim advare vedkommende og, naar dette

ikke frugtede, andrage Sagen for Patronen, for at denne i fornødent Fald

kunde bringe Orden i Forholdet ved Hjælp af en kgl. Resolution. Det

varede heller ikke længe, inden Pontoppidan fandt sig foranlediget til at

ty til denne Udvej; thi ganske vist var han ikke sin vanskelige Post

voxen, siden han i den Grad manglede videnskabelig Sans, at han endog

troede at kunne kue Kritikken ved Hjælp af kgl. Resolutioner og derfor

x) Artt. 2, 5. — 2) Uddrag af lians Indberetninger for Aarene 1758—60 ere

trykte i Engelstofts Annaler for 1 8 1 1 1 . Side 193 og 18 13 S. 11 . — 3) Suhm: Saml.

Skr. XV. S. 228—29, 255 m. fh.