166
Tilfælde, i hvilke Konsistorium sad som Bestanddel af Tamper-
retten, af hvilken Kansleren overhovedet ikke var Medlem. I akade
misk Henseende repræsenterede han ikke blot Patronen, men ogsaa Kon
sistorium, for saa vidt som han nomine patroni et senatus academici gav
Tilladelse til Promotionerne ; men i øvrigt var han hovedsagelig Patronens
Organ, hvorigjennem denne i Almindelighed kommunicerede med Univer
sitetet, hvilket ogsaa udtrykkelig antydedes ved Formularen for Program
merne, i hvilke der efter Omtale af Patronen skulde tilføjes: „voluntate
ejus nobis per illustrem Pro - Cancellarium indicata.“
I Særdeleshed
var han Organet for Udøvelsen af Patronens Tilsynsmyndighed og
skulde i denne Egenskab have sin Opmærksomhed henvéndt paa samtlige
Universitetets Forhold for at paase, at der overalt herskede en fundats-
og lovmæssig Ordning1). Bestemmelserne om de enkelte Retninger,
i hvilke Tilsynet navnlig skulde øves, ere klart nok affattede med
Henblik paa selve Kanslerens Instrux.
Saaledes skulde han i Følge
Artt. 6 , 7 og 11 granske Universitetets Økonomi og Stipendiernes An
vendelse; i Følge Artt. 8 og 10 paahvilede det ham at gjøre aarlige Ind
beretninger til Patronen om den hele akademiske Virksomhed samt ind
levere Fortegnelse over de examinerede Kandidater med konfidentiel
Fremhævelse af ingenia exstantia2). Derhos har aabenbart Patronens
specielle Omhu for Programmer og Disputatser foranlediget Bestemmel
serne desangaaende i Artt. 9 og 12. Endnu paalagdes det Prokansler i
Art. 13 at føre Tilsyn med Biblioteket og, saa vidt muligt, drage Omsorg
for Udgivelsen af de Arna-Magnæanske Manuskripter, ligesom han endelig
i Følge Art. 14 overhovedet skulde være betænkt paa a lt, hvad der
kunde tjene til at fremme Guds sande Kundskab og Videnskabernes Flor
i Kongens Riger og Lande. Derimod var han, som den, der ikke havde
entreret noget corpus academicum, fritaget for at docere publice, men
skulde dog præparere candidatos ministerii per lectiones privatas, saa
vidt hans øvrige Forretninger tillode det, og i Særdeleshed anstille exer-
citia concionatoria3).
Kom Prokansleren ved Udøvelsen af denne sin Tilsynsmyndighed til
Erkjendelse af, at der fandt Misbrug, Forsømmelighed eller Forhaling
Sted i Henseende til Fundatsens eller de kongelige Befalingers Efter
levelse, skulde han først privatim advare vedkommende og, naar dette
ikke frugtede, andrage Sagen for Patronen, for at denne i fornødent Fald
kunde bringe Orden i Forholdet ved Hjælp af en kgl. Resolution. Det
varede heller ikke længe, inden Pontoppidan fandt sig foranlediget til at
ty til denne Udvej; thi ganske vist var han ikke sin vanskelige Post
voxen, siden han i den Grad manglede videnskabelig Sans, at han endog
troede at kunne kue Kritikken ved Hjælp af kgl. Resolutioner og derfor
x) Artt. 2, 5. — 2) Uddrag af lians Indberetninger for Aarene 1758—60 ere
trykte i Engelstofts Annaler for 1 8 1 1 1 . Side 193 og 18 13 S. 11 . — 3) Suhm: Saml.
Skr. XV. S. 228—29, 255 m. fh.