186 / 449
168
bød dernæst et yderst taknemmeligt Æmne for Kritikken. End videre
fremhæves det, hvorledes Reskriptets Paastand om de lange og store
Ferier var ugrundet, i det den virkelige Ferie hovedsagelig indskrænkede
sig til Avgust Maaned, og hvorledes det var aldeles umuligt at afholde
den Mængde Examina, der skulde afholdes ved Universitetet, naar ikke
andre Dage end Onsdag og Lørdag maatte benyttes dertil. Endelig
slutter Memorialen med en Begjæring om, at naar nogen Forestilling
i Fremtiden maatte indlobe, i hvem den end maatte komme fra , samme
da først maatte vorde Konsistorium kommuniceret“. Denne bestemte og
i adskillige Punkter unægtelig velgrundede Opposition undlod ikke at
gjøre sin Virkning. Pontoppidans med Navns Underskrift forsynede Svar
paa Memorialen af 8. Febr. 1761x) er vel holdt i en overlegen, affejende
Tone, men Reskripterne af 21. Apr. og 14. Maj 1762 indeholde dog
betydningsfulde Lempelser af de paaankede Bestemmelser i Rskr. 16.
Septbr. 1761.
At dette Nederlag i en væsentlig Grad har svækket
Prokanslerens S tilling, lader sig næppe betvivle. Hans Indflydelse var
b rud t, og hans aktive Optræden slu ttet, skjønt han formelt vedblev at
beklæde Stillingen indtil sin Død i Aaret 1764, medens hans Enke
overlevede ham og vedblev at nyde hans Fribolig i Kommunitetet indtil
Aar 18092).
Til Oplysning om Pontoppidans Virken skal endnu tilføjes, at han
tog Initiativet til Indførelse af Prissporgsmaal og var virksom for at skaffe
Økonomien en fast Plads som Lærefag ved Universitetet *). I to Memorialer
af 14. Febr. 1756 udviklede han dernæst en Plan til efter Wurtembergs
Forbillede at klassificere Præsteembederne saaledes, at de bedre blandt
dem skulde være forbeholdte Kandidater med en vis Karakter, og udtalte
sig for at indrømme Lærere ved de latinske Skoler en Fortrinsret til
P ræstekald4)- Endelig tog han ogsaa lejlighedsvis i Konsistorium Ordet
for en Afhændelse af Universitetets Jordegods, hvis Administration kun var
til Besvær og Hinder for den akademiske Virksomheds Fremme5); men
Rektor og Professorer nøjedes med at erklære, at de vilde betænke sig.
§
28
.
P a t r o n a t e t .
1 7 1 8 — 1 7 7 0 . — Fortsættelse.
Grev J. L. Holstein døde den 29. Jan. 17636), og ved Kgbr. 1. Febr. s. A.
O Kanc.s Ark. — 2) Jfr. Baden: Journal V. S. 91—92; Selmer: Aarbog 1833
S. 120. — 3) Jfr. S. 107 og Rskr. 18. Septbr. 176 1 § 4; Indstil! 10. Avg. 1761 al
Pontoppidan (Kanc.s Ark.). — 4) Nyerup: Annaler S. 324 flg.
5) A. C. 14. Marts
1759: Rektor proponerede, hvad der skulde resolveres paa de mange Begjærmger
om Erhvervelse af Universitetets Jordegods i Henhold til Fdg. 29. Decbr. 1758.
Procancellarius oplæste sin skriftlige Betænkning i denne Sag, hvorved han giver
til Kjende, at han mener, vi have fri Hænder at overlade, hvad Gods af os er
begjært. uagtet det er klavsuleret under Forbandelsen, og at vi ikke havde Skade,
men hellere Nytte og Fordel af samme Afhændelser, da vi faa vore sædvanlige
Indkomster af Godset uden at hazardere noget og tillige vinde den Tid, som efter
hans Mening nu maa spildes paa Godsets Administration. Rektor og Professores
ville betænke sig. — B) I Følge A. C. 9. Febr. 1763 havde han i sit Testament