192 / 449
174
Udfærdigelse, være sig et Reskript, et Kaldsbrev eller lign., skulde linde
Sted, regelmæssig led : Denne Resolution meddeles det danske Kancelli,
for at det videre fornødne der fra kan foranstaltes1).
Yi forlade disse almindelige Betragtninger angaaende Forretnings
formerne for at kaste et Blik paa de enkelte Patroners Virksomhed.
Om Grev Thotts andet Pati’onat er intet videre at bemærke. Der
imod liave vi oven for set, hvilken omfattende og betydningsfuld Del
Schack-Rathlou tog i det vigtige Lovgivningsarbejde, der gjennemfertes
under hans Patronat, nemlig Universitetsfundatsen; men i det admini
strative Tilsyn tog han ikke nogen videre umiddelbar Del, i det han
nærede samme Anskuelse, som J. L. Holstein i 1755 var naaet til: at der
til dette Dj emed maatte haves et særligt Organ inden for Universitetet
selv. I en egenhændig lang Betænkning af 21. April 1786 udviklede han
udførlig, hvorfor han ansaa Beskikkelsen af en Prokansler e gremio
universitatis, som kunde føre et stadigt, dagligt Tilsyn med samme, for
en absolut Nødvendighed. De aarlig vexlende Rektorer kunde efter hans
Mening ikke tilfredsstillende røgte dette Hverv, og Patronen selv var
lige saa lidt i Stand dertil. „Jeg maa rent ud bekjende ikke at tro, at
nogen Patronus academiæ, i hvem det end monne være, og langt mindre
jeg selv, uden en saadan Medhjælper, helst i den Forfatning, hvori Tingene
nu ere, kan stifte den Nytte her ved Universitetet, som Ds. Maj. aller-
naadigst har forudsat“, o. s. v.
Schack-Rathlou foreslog derfor i sin Betænkning, at en Prokansler
maatte blive beskikket, og for den Eventualitet, at dette Forslag maatte
bifaldes, vedlagde han tillige et egenhændigt Udkast til en Instrux for
samme Embedsmand til allernaadigst Bedømmelse. Endelig nævnte han
som den bekvemmeste Kandidat til Posten Hector Friederich Janson,
Doctor tlieol. og Professor primarius, saa og kgl. Hofprædikant. Han
var efter Schack-Rathlous Fremstilling en Mand i sine bedste Aar, af stor
Lærdom og en vidt udbredt Kundskab, af en fortræffelig moralsk Karakter
og af en heldig og utrættelig Arbejdsomhed, som derhos paa det nøjeste
var kjendt med Universitetets Indretninger og hele Forfatning, hvorpaa
han havde givet det bedste Bevis ved at forfatte Planen til Studeringernes
bedre Indretning i de offentlige Skoler og ved Kjøbenhavns Universitet,
som nu var overgivet en Kommission til Betænkning.
Samtlige de anførte Forslag bifaldtes af Kancelliet, blot med Und
tagelse af en enkelt § i Instruxen. I Efterligning af § 23 i Instr. for
Pontoppidan indeholdt den ogsaa en § 17, hvorefter Prokansleren skulde
lade besørge et foreløbigt Gjennemsyn af samtlige i Landet udkomne
Skrifter, af hvilke derfor et indhæftet Exemplar skulde tilstilles ham,
inden de offentlig falbodes.
Kun undtoges Vers, som tryktes ved visse
Lejligheder, saa som ved Giftermaal, Fødsler, Dødsfald o. s. v., i det de
J) Jfr. f. Ex. kgl. Resol. 1. Juli 1796 om Jens Baggesens Ansættelse som Vice-
provst; den skal sendes til det danske Kancelli for der Ira at forelægges Os til aller
naadigst Konfirmation. Kgl. Resol. 12. Apr. 1799 om Ralibeks Afskedigelse, m. n.