197 / 449
179
Exempel viser tillige Idart, at Patronen ikke forfulgte en Mand, fordi
han tillod sig at have en Mening, der ikke stemte med Patronens, hvilket
undertiden var hændt den dygtige og frimodige Prof, Baden1).
En
saadan Forfølgelse kunde Hertugen ogsaa saa meget mindre anstille, som
han selv udtrykkelig havde opfordret Professorerne til at udtale sig med
fuldkommen Frimodighed over for ham. Da han saaledes ved Skr. 1.
Sept. 1788 -) tilsendte Konsistorium et Udkast til Forandring i de aka
demiske Love og til en Forretningsorden for Konsistorium, bad han ind
stændig om, at Professorerne vilde udtale sig derom med den størst
mulige Aabenhjærtighed og uden mindste Tilbageholdenhed, og for at
dette kunde ske saa meget mere ugenert, ønskede han hver enkelts Op
sats rettet direkte til sig selv.
Den meget omfattende Virksomhed, Hertugen efter det foranførte
udfoldede i sin Egenskab som Patron, viser, at han ikke blot var i
Besiddelse af en stor Arbejdskraft, men ogsaa af en Flid, som man lige
frem maa beundre. Det Indbegreb af Skrivelser fra og til „serenissimus
Patronus,“ der fylder Kopibogen fra hans Tid, især fra 1799, er ulige
større end i noget tidligere Patronat, og vi formode derhos, at de fleste
af Hertugens Breve have været egenhændige, ligesom mange af hans Ind
stillinger i Resolutionsbogen ere det. Stilen er i alt Fald i de allerfleste
upaatvivlelig hans. Sproget er oprindelig tysk, men gaar senere over til
at blive dansk. Medens saaledes det oven for omtalte Brev 15. Decbr.
1788 er affattet paa Tysk, er det senere af 7. Jan. 1800 skrevet paa
Dansk. Dog kan man vedblivende i Kopibogen møde en lille tysk Billet,
skreven „mellem Statsraadet og Taffelet“ 3), og ligeledes er Indstillingen
angaaende Patronatets eventuelle Ophævelse skreven med Hertugens egen
Haand paa Tysk, men derefter oversat og fremlagt paa Dansk.
At Hertugens Virksomhed for Universitetet ikke har været uden
gode og gavnlige Frugter, er ligeledes uimodsigeligt. I videnskabelig
Henseende kan saaledes mærkes Gjenindførelsen af de akademiske Pris
opgaver, hvis Udsættelse for længe siden var ophørt. Ligeledes inte
resserede Patronen sig for Anatomikamret4), Naturalteatret5) og botanisk
Have, ^af hvis Styrelse han ved kgl. Resol. 8. Maj 1801 blev Medlem.
End videre satte han Universitetets Kasse- og Regnskabsvæsen paa en
bedre F od6) og foreslog Nedsættelsen af den Kommission, der udarbejdede
Planen til Udskiftning og Forbedring af Universitetets og Kommunitetets
Jordegods7). Endelig og i Særdeleshed tog han Initiativet til en stor Reform
i Universitetets saa længe forsømte Økonomi ved at foreslaa Korporas Op
hævelse og Indretningen af den akademiske Fond Dog maa herved mærkes,
at han ikke just gjorde dette i Egenskab af Patron, men derimod som For’) Jfr. f. Ex. Båden: Journal VIII. S. 160—62. — 2) Kopi B. — 3) Skr.
16. Marts 1791, indeholdende Approbation paa et Laan af 2200 Rdlr. fra Kommu
nitetet (Kopi B.). — 4) Engelstoft ogVerlauff S. 65. — 5) Engelstoft: Annaler 18 10
I. S. 221. — 6) Jfr. herom i femte Afsnit. — 7) Rskr. 12. Maj 1792 (Tillæg).
Konsist. Skr. al Marts 1792 til Svar paa Patronens mundtlige Proposition til Rektor
L. Nørregaard (Kop. B.).