202 / 449
i84
General-Rapport om den literære Tilstand ved Universitetet, om Beskaffen
heden af alle dets Læreanstalter og om Anvendelsen af samtlige akade
miske Beneficia. Derhos skulde den i Følge Instr. Litr. D § 16 have
Overtilsynet med samtlige den underordnede offentlige Undervisnings
anstalters Økonomi, og i Følge Art. 18 skulde den derfor ogsaa føre
Overopsynet over Universitetets og Kommunitetets hele Økonomi og
Rentevæsen. Som heraf udspringende Pligter nævner Art. især, at Direk
tionen skulde sørge for, at der forfattedes nøjagtige Regulativer over de
forskjellige Kassers Indtægter og Udgifter, og at der iagttoges den fore
skrevne Orden med de akademiske Regnskabers Revision og Decision,
hvorhos det endelig ogsaa paahvilede den at give en aarlig Indberetning-
om Universitetets økonomiske Forfatning og dets Regnskabsvæsens Be
skaffenhed.
At den Koncentration i Styrelsen af de forskj ellige Undervisnings
anstalter, der saaledes fuldbyrdedes i Aaret 1805, fra et rent admini
strativt Synspunkt var et Fremskridt, lader sig vel ikke nægte; men Uni
versitetet bragte Forandringen ingen Fordel. Det var navnlig en stor
Mangel ved Direktionen, at den ikke havde en stadig Repræsentant i
Gehejmestatsraadet. Derfor var den ikke i Besiddelse af den Magt og
Myndighed, som den burde haft, i det de kgl. Resolutioner ofte faldt
ganske anderledes, end Indstillingerne løde, og Direktionen maatte da
vedkjende sig og gjennemføre Foranstaltninger, hvori den hverken havde
Lod eller Del. Exempelvis skal blot nævnes, at Bestemmelsen i kgl.
Resol. 2. Deebr. 1836 § 1 om Ansættelse af en Kvæstor, der gav Stødet
til hele den økonomiske Forvaltnings Reform, ikke er taget i Henhold til
Direktionens Indstilling, men skyldes Kongens eget i Statsraadet tagne
Initiativ.
Ligeledes er Beslutningen i Resolutionens § 5 om Separat
forvaltning af Legaternes Midler fattet stik imod Direktionens Indstilling,
der havde foreslaaet Massebestyrelsen bibeholdt for deres Vedkommende.
Hvad dernæst Direktionens Virksomhed angaar, ville vi ikke næ g te, at
den til alle Tider efter bedste Evne har stræbt at fyldestgjøre Viden
skabens Krav til Højskolen ved at sørge for en fyldestgjørende Besæt
ning af Lærerkræfter og Fag; men fra et administrativt Synspunkt lyder
dog Dommen væsentlig forskj ellig med Hensyn til Tiden før og efter
1836. I den første Periode led Styrelsen af den Fejl at være alt for
regelløs, i det den ganske savnede en fast, bestemt, planmæssig Ordning.
De organisatoriske Bestemmelser i Fundatsen af 1788 vare snart delvis
forældede, i det allerede Rskr. 18. Juli 1817 § 2 viser Tilværelsen af en
Række Fag i det filosofiske Fakultet, af hvilke Fundatsen ikke nævner et
eneste, og som heller ikke vare normerede ved nogen anden Bestemmelse.
Lærernes Antal er i 1823 O paa aldeles planløs Maade fra det fundats
mæssige Antal af 24 steget til 38. For Lønningernes Fastsættelse i hvert
enkelt Tilfælde var der vel i 1810 opstillet visse almindelige Grundsætnin') Engelstoft: Efterretn. 1823 S. 55 Note; jfr. for 1833 Seliner: Akad. Tid. 1.
S. 118 .