206 / 449
188
§ 33*
A. De k o l l e g i a l e O r g a n e r I. i d e t æ l d s t e U n i v e r s i t e t s Ti d.
1) K o n g r e g a t i o n e n .
Den «verste kollegiale Myndighed i denne Periode var Universitets-
Forsamlingen (congregatio universitatis) eller Universitetsraadernes For
samling (congregatio consiliariorum universitatis). Den første Betegnelse
er den almindelige i Statutterne, den sidste forekommer kun en enkelt
Gang i en Beslutning angaaende Rektor-Valget fra Aaret 1487 x) ; men
i Betragtning af den almindelige Betydning af Udtrykket universitas2)
er den i Grunden den korrekteste. Forsamlingen indbefattede nemlig
ingenlunde alle akademiske Borgere, men kun visse aktive Medlemmer,
der for saa vidt passende kunde betegnes som Universitetets Raader.
Reglerne om Kongregationens Dannelse indeholdes i Statutternes Artt.
9 og 13, som i en væsentlig Grad have simplificeret Kildens Forskrift
om samme Æmne. De kølnske Statutters Art. 46 foreskrev nemlig som
det normale, at, ligesom ved Pariser Universitetet, kun doctores og magi-
stri skulde have Adgang dertil. Men foreløbig, indtil Antallet af Doktorer
og Magistre var blevet tilstrækkelig stort, tillode de ogsaa, at Licentia
terne i de tre højere Fakulteter fik Adgang til Forsamlingen, og det
samme gjaldt om Bakkalavrerne i alle Fakulteter, for saa vidt disse
havde optaget dem som Medlemmer. Dog vare Bakkalavrerne kun stemme
berettigede som virkelige Medlemmer (suam facultatem repræsentantes),
naar de enten havde erhvervet den højeste Grad i et andet Fakultet eller
fungerede for en ordinær Docent (doctor ordinarie legens)3).
Vore S tatutter have sammendraget Kildens
udførlige Forskrifter til
den korte Regel, at Dekanerne, „saa længe denne Ordning vedvarer14,
skulle sammenkalde alle, som have taget en Grad (promotionem aliquam
receperint) og fungeret for en ordinær Docent (vice doctoris ordinarie lege-
rint) i et af Fakulteterne, indtil Antallet af Magistre og Doktorer er blevet
tilstrækkelig stort, i det de saa alene skulle danne Kongregationen. Herefter
var Reglen tilsyneladende ganske simpel. Adgang til Forsamlingen havde:
1) Doctores og magistri. For disses Vedkommende kunde det
ikke kræves, at de skulde være ordinære eller endog blot virkelige
Docenter (actu regentes). Det ligger ikke i Ordene og kan heller ikke
anses stiltiende forudsat som almindelig gjældende Regel; thi vel var
det i Paris en siden 1275 vedtagen Regel, at ordentligvis kun actu
regentes havde Adgang til Forsamlingen 4) ; men denne Regel gjaldt ikke
i Køln, hvor tvært imod det artistiske Fakultets Statutter ogsaaerklære
magistri non regentes for stemmeberettigede.
2) Andre graduerede Personer, som licentiati og baccalaurei, naar de
fungerede paa ovennævnte Maade. At de havde opnaaet Doktor- eller
0 Jfr. Statutterne Art. 1 Note. — 2) Ovfr. S. 30. — 3) Udtr. Doctor i Art. 46
maa ogsaa omfatte Magister, jfr. Art. 49: vicern m a g is tr i vel doctoris ordinarie
legentis tenentem. — 4) Bulæus IH. p. 420, jfr. 568.