211 / 449
gik paa den Maade, at der kontraheredes med dem om visse bestemte
Forelæsninger, for hvilke de skulde oppebære en bestemt Indtægt. Saa-
ledes
se.vi, at Kr. Torkelsen fra Mors i 1530 faar Indtægten af Sæby
Kirke for en Forelæsning i Teologi og to Forelæsninger i de skjønne
Videnskaber; M. Thomas fra Skotland faar derimod Faxe Kirke
og
15
Mark af Huslejepengene for to Forelæsninger; M. Michaelis faar 20 Mark,
og M. Torben lige saa meget af Eggitslev K irke1). Selvfølgelig maatte
der linde en retlig Indskrænkning i Fordelingsfriheden Sted som Følge
af de fundatsmæssige Forskrifter, der, som f. Ex. Kong Hans’s Gavebrev,
henlagde visse Indtægter til bestemte Docenter, men disse bleve dog i
Tidens Løb til en vis brad tilsidesatte. Kong Hans’s Bestemmelser
hævdes saaledes vel endnu i Aaret 1505 baade for Faxe og Sæby Kirkers
Vedkommende; men i 1530 er Indtægten af den førstnævnte aldeles und
draget sin fundatsmæssige Bestemmelse, og om Indtægten af Sæby Kirke
gjælder i alt Fald til Dels det samme. Dette er saa meget mærkeligere,
som Fastsættelsen af de enkelte Professoraters og Professorers Lønning
ikke var overladt Kongregationen alene, men regelmæssig skete af Kans
leren og Kongregationen i Forening2), saaledes at Ordningen deraf vel
i alle Tilfælde skete med Lærerkollegiets Samtykke, men Kansleren dog
var den, der formelt fremtraadte som Ordneren. Det er let forklarligt,
at og hvorfor Kollegiets Medlemmer ikke overlodes til sig selv ved For
handlingen om et saa delikat Punkt. Her trængtes der til den over
ordnede Myndigheds Indgriben for at afværge uendelig Strid.
5)
Afset fra Kanslerens Medvirkning paa det lige foran berørte
Punkt finde vi i øvrigt ikke omtalt nogen Indgriben fra hans Side i
Universitetets økonomiske Forvaltning. Tvært imod optræder Rektor med
Doctoies, Magistri samt menige Læremestre o. s. v. overalt som Univer
sitetets Repræsentant i økonomiske Forhold baade ved velgjorende og
bebyrdende Retshandler3)-
Det sidst citerede Exempel viser derhos*
at Universitetet ansaa sig for beføjet ikke blot til at bortleje og bortfæste!
men ogsaa til at mageskifte Universitetets Kjøbstadejendomme; derimod
findes intet Exempel paa, at det har omsat Ejendomme i Penge, medens
omvendt legerede Penge findes anvendte til Indkjøb af en Ejendom4)-
At Kongiegationen fra Aar 1505 lod Detaillen af den økonomiske For
valtning besørge ved en Syndikus, er alt omtalt.
*
i 93
2) R e k t o r og D e k a n e r n e .
Medens Kongregationen udgjorde Universitetets øverste korporative
Myndighed, hvis Stilling og Kompetence var analog med den, Statens
Lovgivningsmagt indtager, bestod inden for den endnu et snævrere Kolle
gium, dannet af Rektor og do fire Dekaner, hvilke et vist Indgreb af
administrative Anliggender var underlagt; i Særdeleshed udøvede saa-
') Thura S. 48. — *) Thura S. 28, 48; ovfr. S. 126. - :I) Verlauf! S. 89, 90 91
Rørdam: Kjøbenhavns Kirker og Klostre Tillæg S. 73. —
4)
Samme Steds S. 126.’
25