214 / 449
196
Universitetet ved Andragender til Kongen1) og fore Tilsyn med Fore
læsningerne2), Professoraterne3) og Fakulteterne4) saa vel som med Univer
siteteis -Økonomi5), hvorhos de bortgive Stipendier og ikke blot udøve
en disciplinær Strafferet over Professorer og Studenter 7), men ydermere
ere udelukkende Indehavere af al den dømmende Myndighed, som det er
overdraget det akademiske Samfund at udøve8). Lærerfoisamlingen
ignoreres derimod saa godt som ganske af Fundatsen, men er dog ikke
hieven helt borte. Ligesom Lektionskatalogen af 15oi erklærer, at dens
Affattelse er paalagt Rektor og Dekaner i Forening med de andre Lærere,
saaledes nævner ikke blot Fundatsen paa enkelte Steder Rektor og Pro
fessorer og udkræver til enkelte Foranstaltninger consensus totius scholæJ),
men det samlede Lærerkollegiums Betydning gjør sig i Særdelesked gjæl-
dende ved Afgjørelsen af, hvem Beføjelsen til Loves Affattelse tilkommer.
De Fundatsen vedføjede Statutter siges nemlig at være overrakte Kongen
ikke af Rektor og Dekanerne, men af „Os elskelige Doctores og Magistri“,
hvilket ikke kan betyde andet end samtlige Universitets-Professorer; og
naar Fundatsen tilføjer, at flere lignende kunne vedtages „a schola“, da
maa herved følgelig ogsaa menes Skolens samlede Lærerpeisonel. Resul
tatet bliver altsaa, at vi efter Fundatsen fremdeles, som tidligere, af
kollegiale Myndigheder havde 1) en Lærerforsamling, 2) Rektor og
Dekaner. Den senere praktiske Udvikling ignorerer imidlertid efter selve
Fundatsens Anvisning saa godt som ganske den førstnævnte, men nøjes
dog paa den anden Side heller ikke med Rektor og Dekaner; tvært imod
maa det antages, at disse strax have forstærket sig med de to andre
Medlemmer af det teologiske Fakultet, hvilken Antagelse vi støtte paa
den Kjendsgjerning, at samtlige teologiske Professorer i senere Tider ere
Medlemmer af Konsistorium, uden at vi noget Steds finde en Beretning
om deres Optagelse. Fra først af bestod saaledes Konsistorium af det
teologiske Fakultets Medlemmer og Dekanerne for hvert af de andre
Fakulteter; men denne Tilstand vedvarede ikke længe. I 1562 findes
nemlig paa én Gang tre ny Professorer kaldte in senatum universitatis,
nemlig den anden medicinske Professor og to af de filosofiske Professorer10),
hvorefter man den 4 Maj 1566 gaar endnu et Skridt videre ved at til
kalde andre fire Filosofferu )
Dette synes de ældre Medlemmer afRaadet
at have gjort ganske af egen Magtfuldkommenhed. I alt Fald paaberaabes
ingen som helst højere Bemyndigelse, hverken Kongens eller Kanslerens
Samtykke, og det er saaledes Praxis, der fra først af har skabt Konsi
storium som en selvstændig ny Institution, der i sin formelle Sammen
sætning adskilte sig baade fra Kongregationen og fra Foreningen af Rek
tor og Dekaner, ligesom den i Henseende til sin Virksomhed forenede
*) Cragii Additam. p. 136. — 2) p. 100—1. — !) p. 106.
4) p. 127. — ’) p. 93.
— 6) p. 120—21. — 7) p. 100, 126—27. — 8) p. 12 3—24. — 9) p. 94—9o jfr.
p. 116 : Publici ministri suscipiantur a rectore et omnibus professonbus. —
10) Rørdam IV. 184. — u ) Kirkeli. Saml. III. S. 14—1 5 ; jfr. A. C. 18de s. M.:
consistoriales priores cum no’vis convenerunt.