217 / 449
Voteringen resumeres saaledes i Besvarelsen af Spørgsmaalet om
Bartholins Adgang til Konsistorium; den almindelige Kvæstion om andre
Professorers Adgang dertil forbigaas derimod med Tavshed, og vi finde
den heller ikke rejst senere. For Bartholins Vedkommende blev Beslut
ningen derhos ikke exekveret, som Rektor selv b eretter1); men han ved
blev faktisk at kaldes til Konsistoriums Moder, indtil han ved Skr. 4.
Oktbr. 1659 selv bad sig fritaget i alle Sager, som ikke vedkom Pæda
gogernes Bestilling
I Betragtning af Voteringen i forannævnte Sag kunde det synes
noget forunderligt, at P. Scavenius, efter at have disputeret pro munere
til Professorernes Tilfredshed og være kaldet til Professionen med
Kanslerens Samtykke2), den 5. Decbr. 1657 blev opkaldet for more maj orum
at præstere juramentum pro professione og derpaa uden mindste Indven
ding fra 4. Febr. 1658, giver regelmæssig Mode i Konsistorium. Vel var
han, som ogsaa Kongebrevet 18 Septbr. 1657 udtrykkelig fremhæver, i
Forvejen kaldet til professionem mathematicam3) ; men denne Kaldelse
har i hvert Fald ikke givet ham Adgang til Konsistorium. Grunden til
den forskjellige Behandling kan derfor næppe være anden end den, at
det andet juridiske Professorat var et fundatsmæssigt4), hvilket det tredje
medicinske ikke var. I Overensstemmelse hermed faar heller ikke tertius
prof. jur. som saadan Adgang til Konsistorium5), hvorimod han senere
tager Sæde som secundus6).
Reglen om Adgangen til Konsistorium
før 1732 kan derfor i Almindelighed udtrykkes paa den Maade, at
samtlige normerede Professorer i de højere Fakulteter og 6 Profes
sorer i det filosofiske Fakultet vare Medlemmer deraf.
Men herved
er dog at mærke, at Juris consultus secundus i et Par Tilfælde alt
forinden var adgangsberettiget som Medlem af det filosofiske Fakultet.
Dette tør vel i Følge foranførte ikke paastaas om Scavenius, og
heller ikke om den senere Prof. juris regius Dr. Henrik Weghorst7),
men gjælder derimod baade om P. Resen og om C. Bornemann.
i9§
er noget uklar, da Beslutningen den 12. Septbr. netop gik ud paa, at Bartholin
skulde være velkommen, ogsaa naar han kom ukaldet. — *) A. C. 5. Juni 1658.
~r
2) Brun S. 77—78. — 3) A. C. 9. Maj 1655: Petri Scavenii Vokationsbrev til
den (efter Dr. O. Vorms Død) vacerende Profession blev læst og samtykt at ud
slukkes til liam (han var nemlig den Gang paa Udenlandsrejse med Kanslerens
Søn), jfr. A. C. 2. Maj s. A., Brun S. 75—76. — 4) Cragii Additam. III. p. 103—4,
A. C. 19. Septbr. 1657. — 5) Kgbr. 14. Juni 1658 om P. Resens Udnævnelse dertil
(Sj. Tegn.), jfr. Kgbr. 25. Novbr. 1657 om, at han i afg. Mester Søren Pedersens
Sted skulde være Prof. ethices (Sj. Tegn.). Kaldsbrev 23. Marts 1667 for Cosmus
Bornemann som tert. jur. cons. (Sj. Reg.). — 6) Kaldsbrev 23. Marts 1662 (Sj. Reg.)
for Peder Resen som sec. prof. jur. i Dr. P. Scavenius’s Sted; indtil videre skal
han være prof. ethices. A. C. 31. Jan. 1667: P. Resen begjærer i Henhold til
fremlagt Kgbrev Sæde og Stemme i Konsistorium som sec. prof. jur.; han efter
følges den 18. Juli 1685 af C. Bornemann, f den 3. Septbr. 1692, der igjen efter
følges af Kristian Reitzer, som tager Sæde i Konsistorium den 16. Septbr. 1692. —
7) Kaldsbrev 21. Jan. 1693 for Dr. II. V. til at være regius prof. jur. og designatus
prof. philos. Da han alt har Løn ved det kgl. Akademi, nyder han ingen ved
Universitetet, indtil en Profession bliver lovlig ledig. Imidlertid ascenderer han
in fac. phil. efter senium.