219 / 449
2 0 1
Udnævnelsens Ord tilkjendegave hans Berettigelse d e rtil1). Ligeledes kan
mærkes, at Prof. Sahl, hvis Udnævnelse simpelt hen lød paa, at han
skulde være Prof. linguæ Græcæ, introduceredes i Konsistorium den
■21. April 1781 i Henhold til et conclusum consistorii, fordi Kongen
havde erklæret, at det vel blev fornødent, at han fik Sæde og Stemme i
Konsistorium2).
Fundats 7. Maj 1788 Kap. I § 19 normerede det samme Antal
ordinære Professorer og gav ogsaa dem alle fremdeles Sæde og Stemme
i Konsistorium, dog med Undtagelse af Bispen, som dertil ikke havde
Lejlighed. De daværende extraordinære Medlemmer beholdt deres Sæde,
men ny skulde ikke udnævnes. Reskr. 18. Ju li 1817 forhøjede Antallet
saaledes, at Konsistorium kom til at bestaa af 3 teologiske, 3 juridiske,
3 medicinske og desuden 7 filosofiske Professorer i de i Reskr.s § 2
nævnte Fag. Ved det kirurgiske Akademis Indlemmelse forhøjedes An
tallet til 17 3) ; men Kdgj. 18. Septbr. 1850 § 3 a nedsatte det atter
til 16.
Naar undtages de extraordinære, der særlig bekikkedes af Kongen,
indtraadte Medlemmerne før 1817 eo ipso ved Tiltrædelsen af vedkom
mende Professorat. I Tiden før 1788 foregik dog ordentligvis ingen
aktuel, men kun en eventuel Udnævnelse dertil med efterfølgende Ascension
in locum professoris consistorialis. En saadan Oprykning fandt i ældre
Tid Sted endogsaa i Henseende til ordinære Professorer inden for det
filosofiske Fakultet, i det Pædagogerne og andre extraconsistoriales ved Em-
bedsledighed toge Plads inter sex ordinarios og derved bleve Medlemmer
af Konsistorium4). Da ved Fundatsen 1732 samtlige ordinære Professo-
ier i det filosofiske Fakultet bleve Medlemmer af Konsistorium, bortfaldt
imidlertid denne særlige Oprykningsret; men foruden den fandt gjennem
lange Tider en almindelig Oprykningsret Sted, for saa vidt som Udnæv
nelsen, hvad der fra Tiden omkring 1660 var det almindelige, hjemlede
den udnævnte en Ret til at ascendere i et vist Fakultet. Oprykningen
kunde derfor finde Sted i alle Fakulteter, ogsaa i de højere. Var
saaledes en Person udnævnt til tertius prof. juris ord. eller quartus pro
fessor med. ord., rykkede han ved Formandens Afgang uden videre op
til at blive henholdsvis tertius, secundus og primus5) og indtraadte ved
Opnaaelsen af en fundatsmæssig Plads i Konsistorium6).
Mening fog) VHje
S " . e" Tilkj e^ egiveISe nf Kongens
Sæde tater sex ordinarios. ' 19. Novbr" 1695 m f l
V T r T * * " I S ’
antages for cmartus nrof mo l
Vktbr- 1.665: Dr- Villum Yorm skal
Z g ; nTiieiægPladS Udi samme Fakultet vm ler
R eftzSs^B erS
26