218 / 449
2 0 0
Deres Udnævnelse til
I.
C.
II.
medførte derfor kun en Forandring
i Henseende til Sæde og Stemme inden for Fakulteterne1); men
det samlede Medlemsantal blev ikke forøget derved. Naar afses fra
Notaren, om hvis Forhold senere skal ta le s, vare derfor Konsi-
storiums Medlemmer lige fra 1630 til 1732 regelmæssig 13 i Tallet, og
det er følgelig en Uagtsomhed, naar Engelstoft2) paastaar, at der i 1679
fandtes 16 Consistoriales, hvoriblandt samtlige 10 Filosoffer. Til Bevis
paa Urigtigheden af denne Paastand skulle vi blot henvise til Udkastet
af 1691, som bestemmer: Rector universitatis skal præsidere udi con
sistorio, og med ham skulle sidde i Retten de andre Assessores udi
consistorio, som ere tolv, nemlig Superintendenten over Sjællands Stift og
de tre andre Teologer, Jurisconsultus, to Medici og de sex øverste Pliilo-
sophi. End videre erklærer Prof. jur. Kr. Reitzer3) i sin Indberetning4)
til en unavngiven Excellence, som uden Tvivl er D. Yibe, at der fundats
mæssig ved Universitetet bør være 17 Professorer, af hvilke de 13 ældste
og øverste have Sæde i Konsistorium, men de øvrige 4 ikke; og ved en
Fordeling af Oldensvin mellem Professorerne den 21. Novbr. 1724B) fin
des endnu omtalt saa vel de 13 consistoriales som de 6 consistoriales i
det filosofiske Fakultet.
I
Følge Fundats 13. Marts 1732 bestod den
normale Lærerbesætning af 15 Professorer, som alle fik Sæde i Kon
sistorium6); men efter Praxis vare dog just ikke altid de i Fdts.s § 4
nævnte Fag repræsenterede i samme, hvilket var en Følge af det indtil
1788 herskende System med Udnævnelse af professores designati, i Følge
hvilket der beskikkedes en Række Professorer i det filosofiske Fakultet
til at aseendere efter senium, hvorved det meget godt kunde hændes,
at den ældste, som indtraadte, var beskikket til at docere en ganske
anden Videnskab end Formanden7)-
Extraordinært blev der derhos
Tid efter anden forundt en professor designatus Sæde i Konsistorium,
dog uden Adgang til Emolumenta, forinden hans Tur kom8). Hvorledes
en Udnævnelse til Prof. juris ordinarius skulde forstaas, var ogsaa i dette
Tidsrum tvivlsomt. Spørgsmaalet ventileredes, da Prof. Obelitz udnævn
tes dertil under
2.
Marts 1759 9) ; men han fik dog først Adgang den
22. Maj 1765 10). Efter Prof. Jansons Udnævnelse til Prof. ordinarius
maatte ogsaa Adgangen til Konsistorium først aabnes ham ved en kgl.
Kabinetsordre, hvori Kongen udtalte sin Forundring over Nægtelsen, da
’ ) Votering i A. C. 6. Febr. 1667; jfr. Rskr. 26. Septbr. 1695.
2) Annaler 18 11
2. S. 30. — 3) Se S. 199 Note 6. — 4) Tillæg. — 5) A. C. s. D. — 6) Fdts. _§ 8,
jfr. 88 1 —4. — 7) Jfr. Indlæggene i Sagen ang. Professorerne Kali og Risbrigh’s
Adgang til Konsistorium i Kopi Bog 1775—82 S. 34 og 67—71. — “) A. C. 13.
Marts 1723: Læst Kgbr. om, at Th. Bartholin, som nu skal være Secretarius, maa
tillige have Sæde og Stemme in consistorio, dog uden Emolumenta; Kgbr. 16. Oktbr.
1743, at Møllmann og Stampe skulde have Sæde i Konsistorium (Kopi B.). Andre
ældre Exempler omtales i Voterings-Protokol 1758—62 S. 85 86. Rskr. 5. Jan.
1770 (Kr. F. Rottbøll) Kopi B. s. A. Nr. 382; 15. Novbr. 1780 (N. C. Kali) Kopi B.
s. A. Nr. 930. Rskr. 12. Oktbr. 1787 (J. Vøldike) Kopi B. — 9) A. C. 25. Apr. 1759:
Læst Patr.s Skr., om Prof. Obelitz, som nylig er bleven Prof. jur. ordin. i det
iurid. Fakultet, skal have Sæde in consistorio; Votering med K. Ancliers Votum i Vot.
Prot. s. A. S. 82—94. Konsist. Skr. 30. Apr. 1759 (Kopi B.). — 10) A. C. s. D.