213 / 449
195
sig oprindelig fra den romerske Stats-Ret. Senatet eller de ældres For
samling var Betegnelsen for Statsraadet i Republikkens Tid. Konsistorium
er overhovedet locus, ubi consistitur, og kan derfor betyde forskj ellige
Ting, saa som en Ventesal, det kejserlige Forgemak, Stuen, hvor det
kejserlige Raad samledes, ventende Kejserens Ankomst, og endelig selve
det kejserlige R aad1). Gjennem en lignende Udvikling, som den foran
berørte, er Ordet imidlertid ogsaa meget tidlig naaet til at blive en Be
tegnelse for det biskoppelige og senere for det pavelige Raad*2). Efter
Reformationen bruges det som almindelig Betegnelse for de af Lands
herrerne indsatte blandede Organer for de kirkelige Anliggenders Styrelse,
som vare i Besiddelse af en dømmende Myndighed, i Særdeleshed i Ægte
skabssager 3), og om den Slags Domstole bruges Ordet hovedsagelig ogsaa
hos o s4), navnlig i D. L. 3—16—15—2 Nr. 1, 5. En almindelig Beteg
nelse paa det akademiske Raad er Ordet ikke; thi afset fra vort eget
have vi ikke kunnet konstatere dets Forekomst ved andre end ved de
svenske Universiteter saa vel som ved W iens5). Ved dette sidste blev
det derhos fra først af brugt med særligt Hensyn til Lærerkollegiets
dømmende Myndighed, og ved vort forekommer Benævnelsen ogsaa
første Gang i Anledning af et Tilhold, givet Professor Jens Sinning den
27. Mai 1547, om inden tvende Solemærker at skille sig ved sin Hustru,
quæ ex alio ante nuptias conceperat. Beslutningen derom siges nemlig at
være fattet in consistorio publico6).
Spørge vi, fra hvilket Tidspunkt Konsistoriums Tilværelse kan dateres,
da maa vi skjelne imellem dets faktiske og retlige Tilværelse. Fundat
sen af 1539 kjender ikke noget til Benævnelsen og har heller ikke
organiseret noget Kollegium, som i Væsen og Betydning svarer til det
senere Konsistorium. Gjennem lange Tider forte dette derfor en aldeles
fundatsstridig Tilværelse, hvilket en Jævnførelse af Forskrifterne i Fun
datsen 1539 med den Tilstand, der senere faktisk uddannede sig, noksom
vil godtgjøre.
Sammenligner man Bestemmelsen i de ældre Statutter med For
skriften i den nævnte Fundats, viser Forskj ellen imellem begge i den
her omhandlede Henseende sig hovedsagelig deri, at Statutterne fortrinsvis
fremhæve Lærerforsamlingen og kun tildele Rektor med Dekanerne en
mere underordnet Rolle, medens Fundatsen derimod ubetinget stiller
Rektor og Dekanerne i Forgrunden,
Den samme Tendens fremtræder
allerede i Ordo lectionum af 1537, hvor Skolens Styrelse siges at være
betroet Rektor og Dekanerne. 1 Følge Fundatsen repræsentere disse
') Du Cange Glossar s. v. Consistorium. Olaj Borrichii: Cogitationes de variis
— 1g» ? A n f v æs ai S —
A ~ u i\ r fri RiÄ r: Kirchenrecht
Ausgabe § 126.
,
'
y,
. ' §
1 p- A- 31- Novbr. 16 3 1: Efterdi Sagen er en Ægteskabs-
i a
a
’
v
! i fifiø t wu
q
V1St tü 0<Jense Konsistorium, livor Sagen sket er. Kgbrev
4. Avg. 1660 til Hans Svane om at konvocere Konsistorium mellem Sivert Halvorsen
M
ir1! ? J '
~ ) Geschichte der Universität Wien I. S. 114 —15 -
W p i f i w 8
7 •
Annerstedt: Upsala Universitets Historia I. S. 12 3—24
Weibull; Lunds Universitets Historia I. S. 249. — 6) Rørdam 1Y. 27,