215 / 449
197
begges Funktioner i sig, saa at Konsistorium lige indtil 18. Septbr. 1850
udgjorde det eneste kollegiale Organ for Universitetets Selvforvaltning.
Medlemsantallet fixeredes ved de ovennævnte Akter saaledes, at det
bestod af 3 Teologer, 1 Ju rist, 2 Medicinere, 6 Filosoffer.
Efter at
Kr. IV. under 10. Septbr. 1630 havde funderet et fjerde teologisk Pro
fessorat, blev ogsaa quartus theologus optaget i Konsistorium, efterdi
Fundatsen udtrykkelig bestemte, at han „skulde nyde Sessionen hos de
andre Teologer og lige Friheder og Portioner med de andre teologiske
Professorer in distributione og andet uvisse1)'1. Saaledes naaede Kon
sistorium et Antal af 13 Medlemmer.
En Debat om Adgangen dertil opstod, da Rasmus Bartholin under
8. Juni 1657 udnævntes til tertius Professor medie, ord., hvorpaa under
18. Septbr. s. A. fulgte Udnævnelsen af P. Scavenius til secundus Prof.
jur. I Henhold til den første Udnævnelse blev Bartholin af den daværende
Rektor Jacob Knudsen uden videre tilkaldt til Konsistoriums Møder;
men under Eftermanden Kr. Ostenfeldt blev Spørgsmaalet om hans
Adgang dertil sat under Debat, i det Bartholin den 12. Septbr. s. A.
beklagede sig over, at han nu nogle Gange ikke var bleven tilkaldt
til Konsistoriums Møder. En lang Votering paafulgte, i hvilken Fler
tallet med Bispen i Spidsen ansaa det for ikke utilraadeligt, at samt
lige Professorer vare membra consistorii, paa det de des bedre kunde blive
drevne udi Universitets-Anliggender, dog at de ikke in distributionibus
eller optionibus maatte præjudicere dem, som ordinarie plejede at være
consistorii membra. Det blev da besluttet at koncipere nogle Artikler
derom, hvorover hver Professor skulde afgive Betænkning, og naar Beslut
ning derom var fattet, skulde de andre, Professorer, som vare uden for
Konsistorium, opkaldes og høres, om de med de Konditioner for Fremtiden
vilde søge Forsamlingen. Indtil denne endelige Ordning var tilvejebragt,
besluttedes det derhos at give samtlige Professorer Adgang d e rtil2).
I Overensstemmelse hermed bleve de alle indkaldte til et følgende Møde,
hvor de dog ikke ses at have indfundet sig; men imidlertid paafulgte
Scavenius’s Udnævnelse, som indeholdt en udtrykkelig Reservation om, at
lundationes, leges, statuta, consuetudines laudabiles, salvis omnium profes-
sorum etiamipsius jure consulti primi juribus skulde være uviolerede og med
denne Bevilling saa vel som med forrige, Dr. ErasmoBartholini forundt, i alle
Maader upræjudicerede. Denne Reservation var tilføjet efter Professorernes
Memorial, der foranledigedes ved, at den kgl. Sekretær Erik Krag den
18. Septbr. havde henvendt sig til Rektor Ostenfeldt og i Anledning
af Scavenius’s Ansøgning3) begjæret at se Fundatsens Bestemmelser om
det andet juridiske Professorat4). Den 3. Oktbr. bragte da Rektor paa
>) P. Spormands Votering i A. C. 17. Oktbr. 1657. - 2) A. C. 12. Septbr. s. A.:
Rektor voterer: Efterdi de fleste Vota samtykke, at lian (E. Bartholin) kaldes
tillige med de andre, som hidindtil ikke pleje at konvoceres, indtil Professores have
indlagt deres udlovede Betænkning, da er jeg og i samme Mening. Og vil han
komme ukaldet, skal han være velkommen. — 3) Brun: Det store kgl. Biblioteks
Stiftelse S. 77. — 4) Memorial 19. Septbr. s. A. i Kopi B. Fol. 141.