210 / 449
existere i det ældste Universitets T id 1), men forsvinder med dettes Un
dergang, hvorfor vi indskrænke os til at omtale det lier.
3) Kongregationen beskikkede og konstituerede end videre Inde
haverne af de forskjellige akademiske Embeder og Bestillinger.
Denne
Eet hjemledes den ved Statutterne og findes ogsaa øvet i Praxis.
Den
sidste Søndag i Septbr. Aar 1520 valgte Forsamlingen saaledes en Nota
rius, der tillige konstitueredes som Pedel under den antagne Pedels For
fald2), og i Særdeleshed var det dens regelmæssige Opgave at vælge Uni
versitetets Rektor, dog ikke paa samme Maade som de andre Embedsmænd,
men ved indirekte Valg, i det der til dette -Øjemed deputeredes 4, en af
hvert Fakultet, som benævntes intrantes, fordi Rektorvalget var ordnet
saaledes, at de vælgende, efter at have aflagt den foreskrevne E d 3), gik
ind i et aflukket Rum (conclave), som de ikke maatte forlade, inden Val
get var sket. Denne Valgmaade indførtes ved Pariser Universitetet i Aaret
1280 efter den i 1274 angaaende Pavevalget givne Regels Forbillede4).
Et Spørgsmaal er det imidlertid, om Statutternes Forskrift i denne som
i andre Henseender er bleven overholdt. Af Matriklen fremgaar i hvert
Fald, at man ikke strængt har holdt sig Reglen om Antallet efterrettelig;
thi vel findes Rektor i 1491, 97, 98 og 1515 valgt af 4, men i Aaret
1501 synes der at have været flere Vælgere, medens der i 1502 og 1520
kun findes 3 saadanne udtrykkelig nævnte5).
Heller ikke synes man at
have respekteret Forskriften om samtlige Fakulteters Repræsentation ved
Valget; thi den sidstnævnte Gang findes Rektor valgt af lutter Teologer,
nemlig Dr. theol. Peder Skotte, Lector theol. Fovl Helgesen og Baccal.
theol. Mathias Petersen.
4) Kongregationen ordnede endelig ogsaa Lærervirksomhedens Ud
øvelse ved Universitetet. Doktorer og Magistre havde vel en almindelig
Adgang til, ved at lade sig indskrive og optage som Medlemmer i det
vedkommende Fakultet, at erhverve jus docendi6), men ugraduerede Per
soner saa vel som Bakkalavrer maatte have Kongregationens Tilladelse til
at holde Forelæsninger7). Dens P ligt var det dernæst at drage Omsorg
for, at der, saa vidt muligt, holdtes Forelæsninger i de forskjellige Fag
ved Universitetet, og til dette Øjemed havde den at antage de fornødne
Lærere. Derfor siger Kong Hans i sit Gavebrev af 24. Jan. 1492, at
Universitetet skal skikke den Doktor til at læse in jure canonico, som
bedst bekvem og nyttig er dertil8). Ligeledes berettes i Matriklen om
Antagelsen af Th. Alame fra Skotland til at læse i det filosofiske F a
kultet og af Mag. Johannes Cusanus til at læse bl. a. over Slægtskabs- og
Svogerskabs-Forhold samt over Mnemoteknik9).
I Reglen valgte Uni
versitetet frit, men undertiden gjorde dog Kansleren saa vel som Kongen
deres Indflydelse gjældende 10). Lønningen af vedkommende Docenter fore
1 ) Verlauff S. 79. — 2) Thura S. 33—34. — 3) Statutt. Art. 3 med Note. —
4) Bulæus III. S. 573. - 5) Thura S. 27, 31. - fi) Statutt. Art. 33. — 7) Verlauff
S. 71 Note r. Ser. R. D. VIII. S. 355. - 8) Verlauff S. 83. - 9) Thura S. 33, 37.
— 10) Vinding p. GI.
192