209 / 449
Haand kunde forandre, skjønt den muligvis dog har tilladt sig at gjøre
d e t1).
Blandt Forsamlingens enkelte Funktioner kunne fremhæves:
1) Vedtagelse af n j Statuter. Denne Myndighed var udtrykkelig
tillagt Universitetet ved Ærkebispens Brev af 28. Novbr. 14792) og blev
ogsaa aktuelt udøvet, i det Universitetet uden Tvivl samtidig med For
andringen af Forskriften om Rektorvalget vedtog, at den ny Rektor inden
5 Dage efter sin Udnævnelse offentlig ved en Pedel skulde lade S tatut
terne højt og lydelig oplæse, for at ingen skulde kunne undskylde sig
med Uvidenhed. Ved samme Lejlighed vedtoges dernæst, at der foruden
den kirkelige Højtid, som fejredes ved Rektorvalget paa Universitetets
Stiftelsesdag den 1. Juni i Frue Kirke, skulde celebreres endnu tre andre
Højtider, nemlig én den 81. Juli i Petri Kirke, en anden den 5. Decbr.
i Nikolaj Kirke, og endelig en tredje og sidste til Ære for den hellige
Lucius, Roskilde Stifts Skytspatron, den 3. Marts i St. Klemens Kirke.
Angaaende Kongregationens Beføjelse til at approbere Fakulteternes Sta
tutter er det fornødne alt bemærket ovfr. S. 75.
2) Kongregationen var dernæst beføjet til at organisere Embeder og
Bestillinger ved Universitetet. Selvfølgelig var den ogsaa paa dette Punkt
indskrænket ved Statutternes Bestemmelser, i det den ikke paa egen Haand
kunde afskaffe de der foreskrevne Bestillinger; men det stod den paa den
anden Side fuldkommen frit for foruden de statutmæssige at anordne endnu
andre Embeds- og Bestillingsmænd.
Den sidste Søndag i Septbr. Aar
1520 besluttedes derfor ogsaa i Universitetets Kollegium, at der skulde ud
vælges akademiske Dekaner, da Akademiet syntes at behøve dem til at
paase Statutternes Overholdelse8), men disse Dekaner omtales dog ikke
videre. I Aaret 1505 kreeredes derimod en vigtigere Bestilling, nemlig
et Syndikat, i det Andreas Friis, cantor Hafniensis, unanimi consensu do
minorum et magistrorum valgtes til Syndikus. I Universiteternes Historie
forekommer denne Benævnelse første Gang i Aaret 1208, da Innocens III.
bemyndigede Lærerkollegiet i Paris til at lade sig repræsentere af en
saadan4). Hans oprindelige Forretning var at fungere som Universitetets
juiidiske Mandatar, og i Overensstemmelse hermed finde vi ogsaa, at Syn
dikus giver Møde hos Frederik I. for at erhverve Stadfæstelse paa Kong
Hans s Gavebreve5) ; men hans hovedsagelige Forretning hos os var dog at
væie Universitetets Kvæstor, i det Matriklen udtrykkelig tilføjer, at han
skulde oppebære Universitetets Indtægter, føre Bog over dem og aflægge
Regnskab derfor6).
Denne Angivelse yder i Særdeleshed Bevis for, at
Embedet først oprettedes i det nævnte Aar, da den under en modsat
Foiudsætning vilde været aldeles overflødig.
Det vedblev derefter at
191
) Ovenf. S. 125. — 2) Ser. R. D. VIII. S. 360: Si vero casus aliquis in studio
vestí o emerserit, horum statutorum laqueis non innodatus, pro vestra industria hu
manis varietatibus curabitis obviare. — 3) Tkura n 33 — 4) C
7
X i l 38i
Biilæus III. p. 23. Thurot p. 1 1 ; jfr. Addit. p /l. - ■) Verlaiiff S. 82. - •) T £ ¿ S. 2s!