284 / 449
266
Dernæst var Notarius Universitetets Skifteforvalter, som forrettede
Skifterne baade i Døds- og Fallitboer, dog ikke efter Universitetets
Bønder, hvilket besørgedes af Fogderne, men kun efter Universitetets
Borgere og undergivne sam t andre, for saa vidt særlig Bevilling dertil var
e rh v e rv e t1?. Tvistigheder om hans Skifterets Grænser over for andre
Myndigheder forekom ikke meget hyppig. Dog kan her fra Tiden før
1660 mærkes den tidligere drøftede Kvæstion om Universitetets Skifteret
efter afdøde P ræ s te r2), og efter 1660 foranledigede en Strid med Magi
straten om, hvem der skulde skifte efter Universitetets anden Bogtrykker
O. Lynows Hustru, det betydningsfulde Kskr. 2. Septbr. 17403)
L ige
ledes findes senere drøftet Spørgsmaalet, om M agistraten eller Universi
te te t skulde forrette Skiftet efter en S tu d e n t, der tillige havde løst
B o rg ersk ab
i ).
I betydeligere Boer overværede Notaren selv Forseglingen,
Registreringen og Vurderingen5). der ellers besørgedes af Pedellerne eller
andre dertil besk ikk ed e6). Enhver Notar havde at afslutte de Skifter, der
forefaldt i hans Funk tion stid , hvorefter de beholdne Lodder afleveredes
til Konsistorium , og naar han døde, inden Slutningen var sket, m aatte
Enken og Arvingerne besørge Resten, med mindre Eftermanden eller andre
godvillig paatoge sig at gjøre d e t7)- Exempelvis kan saaledes nævnes, at
F ru Birkerod ivæ rksatte Repartitionen i Boghandler Liebes F a llitb o 8). Det
er herefter in tet U nder, at Skiftebehandlingen undertiden trak ud i
Aarvis, hvorfor Patronen i 1758 m aatte lægge Professorerne paa Sinde at
paaskynde den lid t m e re 9), og ved Rskr. 21. Apr. 1 7 64 10) fik de yder
ligere Paalæg om at indsende Fortegnelse over de hvert Aar i deres
Jurisdiktion forefaldne Skifter saa vel som over d em , der henstode
u slu ttede; men i øvrigt spores ikke noget til en særlig Kontrol med
Konsistoriums Forvaltning af Skifterne saa lid t som med dets øvrige
Forvaltning.
Den Skifteprotokol, som Udkastet af 1691 paalægger No
taren at føre, indførtes først i Aaret 1 6 6 1 1X).
skal indføres alle forensia, som Rettergang og Trætte angaar, i den anden det, som
alene vedkommer Universitetet. Og skal altid vel iagttages, at samme tvende Pro
tokoller ikke blive konfunderede, saa at livad som egentlig liører til Rettergang,
ikke bliver ført iblandt acta universitatis consistorialia, ikke beller det, som egentlig
bører til acta consistorialia, bliver ført iblandt forensia. — ‘) A. C.
17.
Jan.
1722:
Skiftet efter Rektor i Kjøge, Anders Pederson Grønbech, der skjænkede den største
Del af sit Efterladenskab til fattige Studenter, er i Henbold til den kgl. Konfir
mation paa Testamentet forrettet af Pronotar Tliomas Bartbolin. — 2) Ovfr. S.
210.
— 3) Magistr. Skr.
20.
Maj
1740
med Prof. Kalis Svar og Memorial til Patronen i
KopiB. s. A. S.
24 ff.
— 4) Jfr. neden for
i § 43.
— 5) A. C.
14.
Avg.
1652:
Bevil
get, efterdi Dr. Fabricius er immatrikuleret, og Dr. S. Pauli begjærer det, at No
tarius cum pedellis maa besegle bans Bo, naar han dør.
18.
Novbr.
1699:
Secret.
acad. fremviste den Forseglingsforretning, han forleden den
9.
Novbr. efter Konsist.s
Ordre havde gjort i Niels Aagaards Bo.-
11.
Juni
1660:
Bevilget Gesandten i Spa
nien, Cornelius Lerche, tanquam membro academiae, at notarius academiæ maa
overvære Registrering, Vurdering og Skifte efter bans afdøde Hustru. — 6) Jfr.
neden for i næste §. — 7) A. C.
1.
Juli
1661:
R. Bartbolin og Ostenfeldt overtage
Behandlingen af Boet efter P. Spormand, da V. Lange er forhindret. — 8) A. C.
22.
Novbr.
1721
og
11.
Jan.
1722
m. fl. — 9j Jfr. Skr.
18.
Maj
1758
med Proff.s
Erklæring (Kopi B.). — ,0) A.
C. 9.
Maj
1764.
— n ) A.
C. 13.
Marts
1661:
Pro
fessorerne vedtoge til første Konsistorium at eftertænke, hvad Skifter der ere holdte,
som kunne indføres i den ny Bog, som er gjort til at lade Skifteregistre indskrives