283 / 449
265
forøgedes Lønnen og formindskedes a t t e r 1), indtil den ganske bo rtfald t i
18602).
Grunden til, at Notaren i æ ldre T id kunde nøjes med den lille Løn,
vare de betydelige Sportler, som ban desuden oppebar, i det han ind til
1771 nød Gebyrerne som Retsskriver ved Konsistorialretten og fra
1726 ogsaa ved T am p erretten 3), ligesom ban oppebar Skifte- og
— fra 1747 — Avktionssalær. E fter Jurisdiktionsforandringen tillagde
Rskr. 10. Ju n i 1778 barn i E rstatn ing for disse Sportler 200 R d lr., der
senere gik op som en Bestanddel i det ældre Bidrag fra F in an se rn e4).
End videre oppebar han i æ ldre T id Gebyrer for Affattelse af K jøbe- og
Lejekontrakter m. fl Forretninger, henhørende til jurisdictio v o lu n ta ria 5).
Dernæst hjemlede Fundatsen ham a t m aatte oppebære fra 1 til 4 Mk.
for Udfærdigelse af Diplomer for g rad u ered e6), hvilket Beløb uden Tvivl
sædvansmæssig er blevet ikke lid t forhøjet. For Affattelsen af testim onia
publica oppebar han ligeledes et sædvansmæssigt Gebyr, som ved Aar 1620
beregnedes til 1 R d lr.7), og for programm ata til Graderne fik han ogsaa
B etaling8). Naar han skrev programmata funebria til U niversitetets
Mindefester over afdøde, plejede endelig Boet at yde et H ono rar9), og
hvad der saaledes frivillig ydedes, havde alt de æ ldste S ta tu tte r10) tillad t
ham i alle Tilfælde at modtage, hvilket ogsaa for Programm ernes V ed
kommende særlig hjemledes ved In str. 9. Ju n i 1786 § 7 , som dog tillige
bestem te, at enhver velfortjent akademisk Lærers Minde skulde hædres
ved et offentligt Skrift eller en O ration, selv om Boet ved hans Afgang
ikke formaaede at betale derfor, jfr. Instr. 2. Maj 1755 Art. 9.
Notarens Forretninger, som opregnes i Udkast 1 691u ) og Fdts.
1732 § 88, vare dels politiske, dels akademiske.
I førstnævnte Hen
seende erindres, at han var Retsskriver baade i Konsistorium og (efter
1726) i Tamperretten.
Om hans Forretninger som saadan, der vare
de samme som andre R etskriveres, er in tet sæ rligt a t mærke.
Kun
kan erindres, at Konsistoriums Retsforhandlinger og Domme før 13. Juni
1658 indførtes i den almindelige Protokol og Kopibog, hvorimod der
efter bemeldte Dag førtes en egen Retsprotokol og Dom -Kopibog12).
*) Rskr. 20. Apr. 1796: 100 Rdlr.; jfr. Rskr. 10. Marts 1798; Bevilling 13. Juli
1801: 300Rdlr. (KopiB.); Resol. 30. Apr. 1824: 200 Rdlr.; Selmer: Aarbog 1844 S. 26.
— 2) Linde: Meddel. 1857—63 S. 166—67. — 3) Reskr. 18. Apr. 1732 § 4 N. 2.
4) Rskr. 10. Pebr. 184 1; Selmer: Aarbog s. A. S. 83. Anm. til Finansloven
1850—51 S. 63. — 5) Kirkeh. Saml.
III.
S. 34. — 6) Rørdam III. S. 651. —
7) Cragii Additam. III. p. 116. — 8) Danske Saml. IV. S. 17 8 -8 0 . Rskr. 11 . Maj
1775 § 3. — 9) Ovfr. S. 168 N.
6
. — ,0) Art. 47. — n ) Udk. 1691: Hans Forretning
er at indføre udi Protokollen baade judicialia og acta universitatis hver udi en
sær Bog og give Parterne Dommen beskreven, hvortil han skal holde en rigtig
Kopibog.
Desforuden skal han efter Rektors Befaling forvalte Skifter efter alle
dem, som ere under Universitetets Jurisdiktion, og forrette alt, hvis deraf dependerer,
hvorfor han skal holde en rigtig Skiftebog. Han skal og forfærdige alle program
mata og testimonia, som udgaa nomine rectoris, og udi alle programmatibus,
som nomine rectoris udgaa til Promotioner eller Rektorats-Graden, skal han ind
føre Universitets-Patronens Navn paa den Maade, som hidindtil har været brugelig.
— 12) A. C. s. D.: E r sluttet for adskillige vigtige og fornødne Aarsagers Skyld,
at efter denne Dag altid skal holdes tvende Protokoller, efter Recessen gjennem-
dragne og med publico sigillo neden for hængende forseglede, af hvilke i den ene
34