278 / 449
2 6 0
1691, at han skal forvalte Universitetets Indkomst, saa vidt enhver af de
andre Professores ikke vedkommer, eller de sig haver paataget, og deraf
betale ministrorum academiæ Løn, Bogtrykkerens Løn, Papir, Enkernes
Pension, professorum supplementa udi deres stipendiis, consistorii og
auditorii og andre Bygningers Reparation og deslige Omkostninger, som
paa Universitetets Vegne gjøres1). Dette sidste gjaldt dog kun, indtil
en særlig Bygningskasse indrettedes i 1699, og heller ikke paahvilede
hele den
foranførte Forvaltning fra Begyndelsen af Rektor.
Først
efter Kvæstor-Embedets Ophør gik den mere og mere over til ham,
indtil han
ved Aar 1644 havde den helt og holdent. Derefter havde
han navnlig hvert Aar at aflægge Universitetets almindelige Regnskab
først inden Avgust Maaneds Begyndelse2), senere inden Mikkelsdag3).
Denne Ordning vedblev indtil Aar 1732, da Rektors her omhandlede
Hverv overtoges af Kvæstor.
1 øvrigt henvises angaaende hele dette
Forhold til femte Afsnit.
En Fortegnelse over Universitetets Rektorer fra 1479—1732 og
videre til1836 findes i Selmers Aarbog 1838 S. 7—13 og
1837
S. 2 1 -2 4 .
§
39
.
B. E m b e d sm æ n d og B e t j e n t e . — Fortsættelse.
II. N o t a r i u s eller S e c r e t a r i u s .
Allerede de ældste S ta tu tte r3) indeholde et Indbegreb af Regler
om officiati og servitores, nemlig notarius og bedelli, hvilke vort Univer
sitet efter alle andre Universiteters Mønster ikke kunde undvære. Imid
lertid havde det ældste Universitet dog ingen Notarius før i Aaret
1520, da en baccal. art. Adrian, Diaconus Pavonensis, Frisius, dioece-
seos Monasteriensis, konstitueredes for den syge Pedel Andreas Jacobsen
og tillige beskikkedes til N o tar4).
Fundatsen af 1539 indeholdt et eget Afsnit med Overskrift publici
ministri universitatis5) , hvortil Rektor og Professorer skulde udvælge
fattige og flinke Studenter, som efter 2 å 3 Aars Forløb skulde afløses af
andre. Til disse ministri hørte ogsaa Notarius; men hans Retsforhold
formede sig dog ikke ganske saaledes, som Fundatsen havde forudsat. I
den første Tid bleve vel andre end Professorer beskikkede til Notarer;
men allerede i 1547 overtoges Bestillingen af en af Pædagogerne, som
paa den Maade erholdt et surt erhvervet Tillæg til sin tarvelige Løn. I
Løbet af det 16de Aarhundrede fandt vel enkelte Afbrydelser af denne
Ordning Sted, men fra Slutningen af samme var det Regel, at Notariatet
forrettedes af en af de yngste Professorer.
dem samtlig kan remederes, da det at reféreres til Konsistorium til at kiende og
dømme paa. Reinhardt S. 45, 195. Rørdam III. S. 29—30, 194—95. — A A. C.
26. Oktbr. 1650.
2) A. C. 22. Febr. 1673: Rektorats-Regnskab skal aflægges
inden Mikkelsdag; ellers fortaber Rektor sin Løn og Adgang til at vælges paa ny.
— ) Artt. 43 47 med Note. — 4) Thura S. 13 3—34. Pavonensis betyder ellers fra
Bamberg; men dette synes ikke at passe ker paa Grund af Tilføjningen: fra Stiftet
Mynster. — 6) Cragii Additam. III. S. 116—17.