275 / 449
Konsistorium1). I Aaret 1625 var der derhos stor Strid, om det i Pest
tiden kunde foregaa i Roskilde, hvor det endelig foregik efter Kanslerens
Vilje trods adskillige Professorers store Betænkeligheder2).
Den anførte Regel vedblev, indtil Kongen i Aaret 1710 tillod, at
resignatio rectoratus herefter maatte holdes paa Konsistorium3); derimod
foregik Akten i øvrigt uforandret. Med Hensyn til Højtideligholdelsen
deraf mærkes, at de extraordinære Professorer, dog Notarius undtagen, i
ældre Tid vare forpligtede til at holde orationem in templo til recto-
ratum 4) ; men ogsaa denne Forpligtelse ses de senere at have unddraget
sig, hvilket Beskrivelsen af Akten i Udkastet af 1691 viser. Der beskri
ves den nemlig saaledes: Naar Tiden til Rektoratsgraden tilstunder, da
skal Dagen tilforn ved et trykt Program dertil inviteres. Og begynder
Rektor sin Resignation med en kort Oration, og siden taler han til den
ny udvalgte Rektor og beder ham komme frem til at modtage det Em
bede og insignier. Hvorfor han først lader ham aflægge sin E d 5) med to
Fingres Paalæggelse paa Sceptret, som en af Pedellerne fremrækker; der
næst kreerer han ham udaf den Magt og Myndighed, som Vi Universi
tetet dertil givet have, til rectorem universitatis til efterfølgende Aar
udi Navn Gud Faders, Søns og Helligaands6). Siden leverer han ham
begge Sceptrene, en Bog med Universitetets Fundats udi, et Skrin med
Universitetets og alle Fakulteters Segl udi, og endelig ifører han ham den
ny Rektor-Kappe, som Vi have skjænket til Universitetet, med sin brede
List om Halsen7), givende enhver til Kjende, hvad det betyder. Dermed
endes denne actus.
Edsaflæggelsen paa Sceptret skete endnu i 1779,
x) Rørdam IH. S. 458. A. C. 3. Juni 1660: Magn. Rector gav til Kiende sig af
Dokt. Ostenfeldt at have forstaaet, Hr. Rigens Hofmesters, academiæ conservatoris
Vilje var, at renunciatio rectoratus skulde consuetis ceremoniis ske loco solenni-
helst fordi den gemene Mand kunde se, nos adhuc kabere aliquam rempublicam’
hvorimod Rektor havde ladet Professores vide og endnu foreholdt dem at han
tempore consueto vilde have aflagt rectoratum paa consistorio, eftersom’ han for
sin store Svagheds Skyld ej mægtede at komme in locum solennem eller der staa
den mindste Part af Tiden, som slig Forretning udkrævede: havde og for sig i de
forrige Protokoller plura consilii sui exempla. 7. Avg. 1661: Efter at Doet. Muller
more majorum i saadaime Tilfælde havde nu paa consistorio consuetis ritibus
aeeiet og renuncieret Doet. Petrum Scavenium til academiæ rectorem blev kon-
ciperet en schedula, som studiosis til Efterretning blev strax anslagen paa Tavlen.
J A , G. 14:. Juni 1625: Blev Cancellarn Brev de rectoratus resignatione læst
endehg at skulle ske i Roskilde. Og mente Dn. episcopus det ingenlunde at kunne
skikke sig, efterdi han havde derpaa intet Exempel. E r ogsaa juxta fundationem
een ikke prorector, som er uden Byen. Saa var heller ingen relatio mellem rec-
oremextra urbem et studiosos in urbe regendos. I samme Mening vare de andre
men Rektor protesterede herimod, sigende sig ikke at turde andet end efterkomme
Cancellarn Vilje, hvorfor de sagde, at Magn. kunde selv forrejse til Roskilde og
give Cancellano saadant til Kjende og in omnem eventum tage sceptra et alia med
n n
DT ke S,amL IIL S* 2 4 1-4 2 ,. jfr. ovfr. 8. 156. A. C
17. Maj 1710 : Rektor refererede, at han havde faaet Svar fra Geh.-Raad Yibe, at
Hs Maj. efter Begjærmg havde tilladt, at resignatio rectoratus maatte herefter
holdes paa Konsistorium, og at Magistergraden maatte ske uden den store Klokke
S
IS
°f Pn
0
Ci^
T P^anymphis
Blus-
~ 4) Rør(lam HI. S. 456, ovfr.
S. 202 N. 7, A. C._ 14. Apr. 16 19: Petrus Gelstrupius skal perorere udi næste
renunciatione rectoris. — ) Jfr. Statutt. Art. 4 og om Forpligtelsen til at lade
Statutterne oplæse Noten til Artt. 1 og 2. - «) Senere brugtes den klassiske For
mular: Quod felix faustumque sit. Baden: Journal IH. S. 153. — 7) Holberg 1. c.:
33
257