270 / 449
252
Forinden vi kunne omtale de Højtideligheder, hvormed Rektor
skiftet fra gammel Tid foregik, maa vi dvæle lidt ved R e k t o r s I n
s i g n i e r .
I) S ø l v s c e p t r e n e .
Saadanne Sceptre plejede Fyrsterne at
skjænke Universiteterne, som de stiftede1); men om Kristian I. har gjort
det, vides ikke. 1 alt Fald har det, der fandtes i Aaret 1539, næppe været
det af Kristian I. skjænkede, men et sceptrum novnm, som blev betalt af
Universitetet selv i Aaret I4982), og mere end ét ejede det i hvert
Fald ikke3). Yed Universitetets Fornyelse i Frue Kirke den 9. Septbr. 1537
hedder det derimod, at Kongen selv lagde Rektorsceptret una cum aliis
ejus dignitatis aut potius ministerii insignibus i Kr. Torkelsen Morsings
Haand. Dette, som var Universitetets Hovedscepter og kaldtes sceptrum
aureum4), skjønt det kun var sølvforgyldt5) , blev tillige med det
ældre baaret foran Rektor overalt, hvor han traadte frem i Embeds-
medfør6), og fungerede ved enhver akademisk Højtidelighed7). Naar
Universitetet fejrede Glædesfester, straalede Sceptrene i deres fulde
Glans; men naar det sørgede, vare de floromvundne8) , indtil de
begge ødelagdes ved Branden i Aaret 1807.
Halvt smeltede bleve de
dragne frem af Gruset og gjemtes indtil 1836, da de solgtes som Sølv
barrer for Metalværdien9), saa at in te t, ikke en Gang en Tegning deraf,
nu er levnet; kun fortæller Holberg paa det neden for anførte Sted, at
de vare „nodis variis interstincta“.
II) R e k t o r k a p p e n . Statutternes Art. 6 foreskrev, at Rektor skulde
bære en sømmelig og passende Kappe og en Hætte, foret med Graaværk
om Vinteren, med Silketøj om Sommeren 10) ; men i Stedet for at bære
denne særlige Habit kunde han dog
ogsaa gaa
i Doktor-eller Magister
dragt.
Hvorvidt der fandtes en Kappe blandt de Insignier, som
Kristian III. overleverede Kristen Torkelsen, maa vi lade staa hen; men
at Rektor dog senere bar en saadan, fremgaar af O. Vorms Program, i
hvilket der tales om chlamys rectoralisu ). Den var derhos prydet med
et „humerale“ 12) , der efter Beskrivelsen13) synes at have svaret til „den
s. A., altsaa omtrent samtidig med dette Mellemspil, udgik Kgbrevet om at indsende
Uniyersitetsfundatsen m. v. til Gjennemsyn; ovfr. S.
94
og
95.
— ') Jfr. f. Ex. Kose
garten: Die Universität Greifswald
I.
S.
62.
— 2) Tkura S.
23. —
3) Statutt. Art. 6:
bedellum cum sceptro præcedentem. — 4) Selmer: Aarbog
1839
S.
52.
- 5) Ovfr,
S.
79. —
6) Præferuntur rectori per prædictos academiæ ministros, non secus ac
Romanorum consulibus fasces, academiæ sceptra. Gestat hæc ministrorum uterque
dextera manu, sub sinistro ferens alteruter brackio minorem quandam dactyliotliecam,
sigillorum Academiæ peculiarem arcarn et sacrum veluti armarium, alteruter librum
clausum, statuta et leges academicas continentem. (Se Haandskriftet i Note
13).
Jfr.
Fabricius: über Academien S.
23. —
7) Cragii Additam. I ll S.
133
ff. Thura: De
gradu baccalaur.
II.
S.
25. —
8) A.
G. 17.
Maj
1631:
Leverede Dokt. Nikolaus
Petræus det Lampert, som var draget over rectoris Kaabe og Sceptrene in luctu
over S. Dronningen.
24.
Apr.
1711:
Sceptrene og Rektorkappen ere overtrukne med
Flor i Anledning af Parentation over Enkedronningen. Engelstoft og Verlauf S. 46.
— ®) Engelstoft: Annaler
1807 2.
S.
288;
Optegnelser i Univ. Bibi. — 10] Pannus de
variis er Graaværk (vair), jfr. Thurot
p. 71,
livor: de minutis variis gjengives ved
menu — vair (Egernskind). — n ) Rørdam IV. S.
663.
— 12) Ovfr.
7
S. 9. — ,3) Annexa
huic togæ magniticæ rectorali lacinia quædam a sinistro lateri, interiori scilicet, collum