265 / 449
247
§
3 8 -
B. B m b e d sm æ n d og B e t j e n t e .
I. R e k to r .
Lige fra den første Tid, da Universiteterne organiserede sig, har
det akademiske Samfunds selvvalgte Formand og Hoved baaret Navnet
Rektor. Denne Benævnelse er uden Tvivl opkommen omtrent samtidig
i Bologna og Paris; thi i Bologna omtales Rektorer i Slutningen af det
tolvte Aarhundrede *), og i Paris afsluttedes alt i Aaret 1206 et Kon
kordat mellem Nationerne angaaende Rektorvalget2). Selvfølgelig afgave
Paris og Bologna ogsaa paa dette Punkt Mønsteret for de senere stiftede
Universiteters Ordning, og Pavebullen af 1475 bemyndiger derfor Ærke
bispen i Lund til at anordne og indrette et Rektorat ved vort Univer
sitet og tillægge sammes Rektor alle de Privilegier, hvormed Bolognas
Rektor var udrustet3).
Som tidligere godtgjort, er Rektorværdigheden ved vort Universitet
netop lige saa gammel som Universitetet selv, da dettes Stiftelse foregik
i samme .Øjeblik, som den første Rektor valgtes, og i Overensstemmelse
hermed betegnes ogsaa det ældste Universitets Opløsning ved den Kjends-
gjerning, at ingen Rektor mere valgtes. Yed Universitetets Fornyelse
gjenindstiftedes derimod Rektoratet, og skjønt der senere i korte Tids
rum beskikkedes en Præsident i Konsistorium og en Prokansler, vedblev
Rektor lige fuldt at existere.
Om hans Valg i det ældste Universitets Tid er alt talt oven for4).
Derefter var det hos os ikke Nationerne, men Fakulteterne, som ved dele
gerede foretoge Valget. Efter Statutterne skulde der vælges et Univer
sitetsmedlem (suppositum cujuscunque facultatis), men denne Regel holdt
man sig ikke efterrettelig, i det tvært imod jævnlig uden tor staaende
valgtes5); efter 1537 vides saadant derimod ikke at være sket mere end
én Gang, i 1543
6).
Kong Kristian III. tilbød vel ogsaa i 1547 at lade
sig vælge til Rektor7), men Valget fandt dog ikke Sted. Derimod var
Valget før 1537 for saa vidt frit, som Valgmændene ikke vare bundne til
nogen bestemt Omgang mellem Fakulteterne, men det kun var paalagt
dem at tage et billigt Hensyn til hvert af dem. I saa Henseende ind-
traadte derimod en Forandring snart efter Universitetets Fornyelse.
Den første Rektor efter Fornyelsen, Kristen Torkelsen Morsing, maa
i Følge Udtrykkene i ordinatio lectionum antages at være bleven udnævnt af
Kongen selv, og Fundatsens Bestemmelser angaaende det fremtidige Rek
torvalg ere i høj Grad uklare. Det hedder nemlig i lex prima: Rector
aliquis novus et facultatnm decani f i a n t bis in anno vz feria quarta
paschæ et feria quarta proxima a festo Michaelis. Der bestemmes saa-
ledes ikke engang, at Rektor skulde vælges, end sige af hvem; men
valgt blev han desuagtet, og Valget maa vel fra først af formodes at være
J )
Savigny III. S. 174—75. — 2) Bulæus II. p. 662. — 3) Jfr. Pavebullen: Tillæg.
— ) S. 192. — 5) Verlauff S. 78. — 6) Rørdam I. S. 414. — 7) Rørdam I. S. 187.