Previous Page  263 / 449 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 263 / 449 Next Page
Page Background

245

tidligere bemærkede. Nu dispenserer og bevilger Konsistorium kun

inden for meget snævre Grænser i Særdeleshed i Kraft af sit Tilsyn med

Legaterne1) og med det akademiske Apparat.

§ 37.

2) D en a k a d e m i s k e L æ r e r f o r s a m l i n g .

Af Forhandlingerne i Prof. R Bartholins Sag'2) maa man slutte, at

der den Gang foruden de ordentlige Konsistorier holdtes Lærerforsamlinger,

hvori Pædagogerne toge Del. 1 og for sig er dette ogsaa i højeste Grad

rimeligt. Blev der saaiedes Spørgsmaal om at træffe Bestemmelser ved­

rørende samtlige corpora, som f. Ex. i Aarene 1693 og 94, da der lagdes den

store Plan til Bøndergodsets Ophjælpning3), maatte fornuftigvis Pædago­

gernes Samtykke erhverves. Imidlertid spillede disse Lærerforsamlinger

ingen selvstændig fremtrædende Rolle ved Siden af Konsistorialmøderne og

ophørte i hvert Fald ganske, efter at samtlige normerede Lærere i 1732

vare bievne consistoriales. Efter at Fundatsen 1788 paa ny havde nor­

meret Lærere, der ikke vare Medlemmer af Konsistorium, bleve igjen

lejlighedsvis Lærerforsamlinger holdte4), men nogen retlig Nødvendighed

herfor forela a dog i intet Tilfælde. Jo stærkere imidlertid Lærernes Antal

øgedes, desto mere maatte der føles Trang til en lovbestemt Adgang for

dem alle til i paakommende Tilfælde at udtale sig om Universitetets

Anliggender, medens dog paa den anden Side Beskaffenheden af Konsi-,

storiums Forretninger umuliggjorde Optagelsen af samtlige normerede

Lærere deri. Konsistorium erkj endte, at her forelaa et Problem, som

trængte til en Løsning, og alt i 1836 rejstes Forhandlinger om en saa-

dan. I Begyndelsen tænktes den tilvejebragt ved en forandret Sammen-

sætningsmaade af selve Konsistorium, i det Anciennetetsprincippet skulde

afløses af Valgprincippet, og Konsistorium paa denne Maade blive det samt­

lige Lærere repræsenterende Organ5). Dette Forsøg førte imidlertid ikke

til noget, og efter at Sagen i 1842 var gjenoptagen, havnede man efter

langvarige Forhandlinger6) i den nuværende Ordning, hvorefter Konsisto­

rium fremdeles bestaar som det vedvarende Forvaltningsraad, der handler

for Universitetet i det hele store Indbegreb af mere detaillerede Anlig­

gender, men, naar Talen er om Foranstaltninger af almindelig Interesse for

Universitetet, suppleres af den mere fyldige Repræsentation, som den

akademiske Lærerforsamling afgiver.

Denne Lærerforsamling bestaar i Følge Kdg. 18. Septbr. 1850 2 a

af 1) samtlige f a s t ansatte Lærere uden Hensyn til, om de ere nor­

merede eller ikke, og 2) dem, der ere konstituerede i n o rm e r e d e

Læreres Sted. Dens lovbestemte Møder ere dels ordentlige, til hvilke

Forsamlingen i Følge Kdgj. skulde sammentræde paa forud bestemte

O Jfr. Goos’s Aarbog: Register 16 71—76 S. 8 uncler Dispensationer. — 2) Ovfr

S. 199; jfr. 206. -— 3) Jfi\ herom i femte Afsnit. — 4) Linde: Meddel. 1849—56

S. 23 og 32. — 5) Clausen: Hist. Fremstilling af Kbhvns Universitets Virksomhed

S. 135. — fi) Jfr. Linde: Meddel. 1849—56 S. 19—49.