261 / 449
243
De i denne Bog optagne Vedtægter have Professorerne uden Tvivl ikke
nogen Sinde underskrevet; thi vel hedder det i 1707, at S. Lintrup under
skrev i begge Boger, men blandt disse Boger var dog liber statutorum ikke.
Alt forinden denne Vedtægtsbog blev til, var der nemlig i Folge
conclusum consist. 19. Jan. 1597 bleven indrettet en synderlig Bog1),
der i Modsætning til den forrige synes at være bleven betegnet som liber
constitutionum2). Dens Øjemed var at optage de da sluttede Vedtægter
de anno gratiæ, og den bestemtes at skulle indlægges in consistorio, saa
at ingen maatte have nogen Kopi deraf, hvorfor den ogsaa senere kaldes
den Bog, som de secretæ constitutiones findes udi om annus gratiæ m. m .3),
og i den optoges efterhaanden en hel Række af lignende Vedtægter.
Denne liber constitutionum var den ene af de Boger, hvori Professorerne
plejede at underskrive; den anden var den, hvori Vedtægterne angaaende
Prokuratoriernes Indretning og Fordeling vare indforte4). Samtlige de Ved
tægter, som underskreves, vare saaledes af okonomisk Indhold, og da
Underskriften tillige siges at være meddelt paa constitutiones laudabiles,
kan det følgelig med Foje paastaas, at der ved dette Udtryk særlig er
sigtet til det i Bogerne optagne Indbegreb af okonomiske Vedtægter.
Blandt dem kunne navnlig mærkes:
1) Leges et articuli de procuratoriis af 16175) .og deres videre
Gjennemforelse ved constitutio 10. Marts 1662 angaaende Indførelsen
af corpora6), hvortil slutter sig Konstitution 30. Jan. 1667 angaaende
Skovenes Konservation og Benyttelse.
2) Constitutiones de anno gratiæ. Medens vi vel kjende den ældste
Vedtægt desangaaende af 1. Decbr. 15767), er den nyere Affattelse fra
Aaret 15978) ikke bevaret. Lejlighedsvis citeres kun enkelte Bestemmelser
heraf, navnlig ved Omtalen af Naadensaaret efter Ærkebiskop Svane9).
I Aaret 1679 underkastedes denne Vedtægt en Revision; thi det hedder
i A. C. 9. Juli s. A., at den approberede Forklaring om anno gratiæ et
refusionis skal indskrives i de sekrete Konstitutioners Bog, og i en
Memorial af 2. Jan. 1777 10) citerer Professor Obelitz ligeledes Konstit.
’ ) Kirkeli. Saml. VII. S. 96. — 2) Ovfr. S. 204. A. C. 14. Jan. 1607: Vedtoges, at
den Termin, naar en kaldes til en anden Bestilling, skal regnes pro termino mortis,
hvilken Regel skal skrives in libro constitutionum; 2. Juni 1773 og 7. Maj 1779: Concl.
consist. 29. Juli 1693, som fornyedes den 13. Oktbr. 17 5 1, indførtes da in librum
constitutionum og er siden af samtlige Professores underskrevet. — 3) A. C. 5. Febr.
1679. — 4) A. C. 10. Febr. 16 17 : Blev Universitetets Jordebog kollationeret med
procuratoriis, og siden bleve derhos articuli og leges de procuratoriis foreslaaede,
hvilke bleve af alle samtykte og.konfirmerede, og besluttet, at de skulde ren
skrives udi en besynderlig Bog. Engelstoft: Annaler 1810 2. S. 8; jfr. Rørdam IV.
S. 431—33. Kirkeh. Saml. III. S. 65. — 6) Engelstoft: Annaler 1810 2. S. 176—207,
hvor Datoen urigtig er angivet til 20. Marts 1662, jfr. A. C. 10. Marts s. A.
a. merid. En Del af Artiklerne om den ny Deling paa professorum procuratoria
blev læst; p. merid. Resten af forbemeldte Artikler blev læst, hvorpaa baade Ar
tiklerne og Procuratoriernes Deling blev samtykt og underskreven; A. C. 12. Oktbr.
1665: Blev sluttet, at i Art. 10 novell. constitut. om procuratoriorum Deling skal
under Skovene ogsaa forstaas alle Vænger og Lykker, hvor Oldentræer findes, saa
at procuratorii Skove secundum omnes partes nu som fra Arilds Tid forblive under
Rectore. — 7) Rørdam IV.
S.
274—75. — 8) Rørdam III. S. 9 1—92, jfr. S. 38—40.
— 9) A. C. 7. Oktbr, 1670. — ,0) Kopi B,