256 / 449
238
Maj 1569 angaaende Rektoratsomgangen*), der vedblev at være den
gjældende Norm, som i det væsentlige kun bekræftedes ved Fundats 31.
Marts 1732 § 21, jfr. Kskr. 19. Maj 1741 og Fdts. 7. Maj 1788 Kap. I.
§ 18, indtil Rskr. 18. Juli 1817 § 6. End videre var Dekanatsomgangen
i det filosofiske Fakultet i ældre Tid ordnet ved udtrykkelige Vedtægter2),
medens den for de øvrige Fakulteters Vedkommende hovedsagelig regu
leredes ved Sædvanen, indtil Lovgivningen traf Bestemmelse deroma).
Endelig kan endnu paa dette Sted nævnes den oven for S. 205 omtalte
Vedtægt angaaende Eforiomgangen.
De øvrige leges angik hovedsagelig Studenternes Forhold, og- de
Bestemmelser deri, som særlig angik deres akademiske Pligter, bleve
rimeligvis i Aarene 1559—60 eftersete og udfyldte ved forskjellige ny
Bestemmelser, navnlig angaaende Straffene4), som dog ændredes ved
enkelte efterfølgende Vedtægter5).
Senere blev der igjen g jo
rt.etUd
drag af disse Love; thi den 30. Avg. 1624 hedder det: Epitome legum,
descripta ex architypo statutorum a Magn. rectore, blev approberet og
sagt, at juramentum studiosorum skal imprimeres derhos impensis Acade-
micis. Dette epitome udgjør uden Tvivl de senere saakaldte leges studioso
rum, der optryktes paa ny gjentagne Gange inden 16606), men uden at
der foretoges videre Forandringer dm . Den 23. Novbr. 1644, da exem-
plar legum academicorum skulde trykkes paa ny, spurgtes rigtig nok i
Konsistorium, om ikke Programmet fra Aar 1642 skulde indføres deri.
Dette Program indeholdt en Bekjendtgjørelse af Kgbrev 17. Maj 1642
angaaende Studenternes Kredit, og deri var tillige indført Bestemmelser
om, at Studenter ikke maatte besøge Kroer, Vinkjældere eller Haver, i
hvilke Disalg fandt Sted, at de skulde være iførte habitus decens og
hvert Kvartal besøge deres Privatpræceptors Hus, foruden at de hver
Maaned skulde exhibere ham deres exercitia secundum statuta. Profes
sorerne skjønnede imidlertid, at denne Tilføjelse var overflødig, da Pro
grammet blev opslaaet hvert Fjerdingaar. Der vides ikke at være bevaret
noget Exemplar af disse leges fra Tiden før 1660; men derimod findes
et paa Kongens Bibliothek, som er trykt i Aaret 1693 7). Det indeholder
19 Artikler, og i den tredje findes indført den tidligere omtalte Foran
dring, der i Aaret 1667 besluttedes med Hensyn til Art. 3 8). Fundatsen
1732 § 33 bød at undergive disse Love en Omarbejdelse, hvorpaa
Patronens Samtykke skulde erhverves, og en saadan Omarbejdelse har ogsaa
virkelig fundet Sted, skjønt det ikke bestemt vides, hvornaar. Dette
fremgaar af de bevarede Exemplarer af Lovene fra Tiden efter 1732,
i det disse kun indeholde 15 A rtikler9).
Denne Omarbejdelse er senere
‘) Rørdam IV. S. 219. — 2) Ovfr. S. 148. — 3) Ovfr. S. 108 og 118 . — 4) Rørdam
I. S. 364—371, jfr. S. 81. — 5) Kirkeli. Saml. III. S. 54; ovfr. S. 148. — 6) A. C.
13. Juni 1629: Leges studiosorum skal trykkes paa ny og sættes noget til de habitu
decenti samt de biennio continuando; og skal trykkes paa et Patent. 14. Juni s. A .:
Blev bevilget, at inter leges academiæ, som nu skulle trykkes paa ny, skal jura
mentum studiosorum ogsaa indføres; 4. Juli s. A. De habitu studiosorum skal
trykkes med legibus studiosorum. — 7) Tillæg. — 8) Ovfr. S. 157. — 9) Paa Uniyer-