255 / 449
237
knyttede Legatmasse1), hvorhos i Nnticlen ogsaa hele Stipendiebestyrelsen
er underlagt Konsistorium, i det den tidligere Undtagelse med Hensyn
til Kommunitetsstipendiet og Kegensbeneficiet er bortfalden ved Kgl. 11.
Febr. 1848 § 14, jfr. kgl. Resol. 13. Novbr. 1876.
En enkelt Beføjelse er der imidlertid, ved hvilken vi maa dvæle
lidt paa dette Sted, fordi den har haft en mere almindelig Betydning,
nemlig Beføjelsen til at vedtage Statutter eller give Love for Universitetet.
En Selvfølge er det, at denne Universiteternes Selvlovgivning til
alle Tider maatte respektere den almindelige politiske Lovgivning, for
saa vidt en saadan fandtes, og derhos være begrænset ved de særlige
akademiske Love, saa som pavelige eller kongelige Statutter.
Denne
Grænse fastholdes ogsaa i vore Fundatser. I dem alle er den allerede
tilstrækkelig tydelig betegnet ved Ansættelsen af en Kansler eller Patron,
hvis Opgave netop skulde være at paase Fundatsens Efterlevelse paa
alle Punkter2); men i Fundatsen af 1732 hedder det end videre ud
trykkelig, at Konsistorium ingenlunde bør understaa sig at gjøre endog
den allerringeste Forandring i denne Vor allernaadigste Fundation, hvor-
vel samtlige Professorer derom kunde være enige; og paa samme Maade
erklærer Fundatsen 1788 Kap. I. § 19, at ingen Deliberation eller Be
slutning i Consistorio bør gjælde imod Fundationer og de kgl. Love og
Forordninger.
Erkjendes maa det imidlertid, at Universitetet ingenlunde til alle
Tider har respekteret den foranførte Grænse saaledes, som det burde.
Vi behøve i saa Henseende blot at minde om, hvad der er fremhævet
oven for angaaende Konsistoriums Oprindelse.
Heller ikke vides nogen
positiv Hjemmel til Forandringen af den fundatsmæssige Rektoratstermin,
som vil blive omtalt i en senere Paragraf, at være erhvervet. Endelig og
i Særdeleshed vare adskillige blandt de økonomiske Vedtægter, som ville
blive opregnede strax neden for, fra først af alt andet end fundatsmæssige.
Spørger man, i hvilket Omfang og i hvilke Retninger Universitetets
Selvlovgivning inden for den anførte Grænse var positivt hjemlet, da maa
der ses hen til Fundatsen af 1539. I den findes nemlig et Indbegreb af
Love eller Statutter, som Kongen paa Lærernes Bøn har stadfæstet og
indført i Fundatsen, dog med Bemyndigelse for dem ' til at vedtage
andre lignende (his similia), saa ofte, som det behøves3). Disse Statutter
omfatte fire forskjellige Afsnit, der henholdsvis betitles: leges, expendenda,
ordo sedendi, ritus promovendi.
Undersøger man, hvor vidt Universitetet senere har benyttet sig af
den i Fundatsen givne Bemyndigelse, vil Forholdet stille sig for-
skjelligt i Henseende til hvert af de foranførte Æmner.
Blandt leges kan først mærkes lex prima angaaende Rektors og
Dekaners Valg og Forretninger.
Hertil slutter sig navnlig Vedtægt 28.
') Resol. 21. Decbr. 1837 § 3. — 2) Cragii Additam. III. S. 136 ; Fdts. 1732
§ 104; Fdts. 1788 Kap. VII § 9. — 3) Cragii Additam. III. S. 126—36.