258 / 449
2 4 0
Spørger man endelig, hvor vidt Selvlovgivningen har strakt sit Om-
raade ud over de i Fundatsen angivne Æmner, da maa især mærkes de
økonomiske Vedtægter. Nogen positiv Hjemmel for deres Gyldighed
indeholder Fdts. af 1539 ikke; thi den berettigede kun Skolen til at
affatte lignende Vedtægter som de i den optagne, og iblandt disse frem-
byder i det højeste lex prima en fjærn Lighed med de her omhandlede
Konstitutioner, for saa vidt som begge ordne kollegiale Forhold, den første
Bestillingernes, den anden Indtægternes Fordeling. Men selv afset Ira
Lighedens Ufuldstændighed i øvrigt, maa navnlig mærkes, at de økonomiske
Vedtægter ikke blot regulerede det kollegiale Forhold mellem Professorerne,
men ogsaa disses Retsforhold over for Universitetet. Dette gjaldt navnlig
Vedtægterne angaaende Jordegodset. Naar Konsistorium assignerede de
enkelte Professorer den visse Indtægt af et Indbegreb af Bøndergaarde
til Fyldestgjørelse for deres Løn og senere endog overdrog dem hele Ind
tægten med selve Administrationen deraf i Stedet for Løn, da var det en
Bestemmelse, der ikke blot ordnede de enkelte Professorers indbyrdes
Mellemværende, men ogsaa paavirkede Fiscus i en ikke ringe Grad, og
dette maa ikke overses ved Besvarelsen af Spørgsmaalet om Grundlagene
for de anførte Vedtægters Retsgyldighed. Til en vis Grad bortfaldt
enhver Tvivl derom, for saa vidt som enhver enkelt Professor ved sin
Underskrift tiltraadte dem. En saadan Underskrift fandt i hvert Fald
Sted indtil 1781, og der er vel ingen Grund til at antage andet, end at
den er vedbleven i det mindste lige indtil 1796.
En Vægring ved at
meddele den findes aldrig nogen Sinde antydet, og naar den havde
fundet Sted, bandt den Underskriveren, ligesom enhver anden Kontrakt,
i Henseende til det indbyrdes Retsforhold, hvorover Lærerne i Forening
kunde raade. Men for saa vidt Vedtægten gik videre, blev den strængt
taget ikke retsgyldig, forinden en Sanktion fra Statsmagtens Side forelaa.
Denne kan imidlertid ikke søges i noget Samtykke fra Kansleren, thi et
saadant vides aldrig at være meddelt; heller ikke i Kaldsbrevenes Klav-
sul om, at constitutiones academiæ laudabiles skulde forblive ukrænkede,
thi naar fundationes og leges tillige bekræftedes, maatte selvfølgelig con
stitutiones vige, for saa vidt de kom i Strid med dem. Udkastet til Fundatsen
af 1691 søgte, som paavist, at indføre en normal Tilstand gjennem Ved
tægternes udtrykkelige Optagelse eller Bekræftelse; men da bemeldte
Udkast ikke blev til Lov, indtraadte den dog først ved deres forudsætnings
vise Godkjendelse i Fundatsen 1732 §§ 6, 92, 97, og Fdts. 7. Maj
1788 Kap. M I. § 7—8. Spørgsmaalet om Retsgyldigheden har nu dog
kun en forholdsvis ringe Interesse i Henseende til Vedtægterne angaaende
Residenser og Huslejeportioner.
1688: Til Dekan og Proff. theol., at de maa konferere Johan Volckmaer, stud. tlieol.
fra Tyskland, den teol. Licentiatgrad, hvis han findes dygtig dertil, paa den her
og andet Steds brugelige Maade; ligeledes maa alle andre, der betjene et fornemt
gejstligt Emhede eller ere bekjendte for Lærdom og Skikkelighed, kreeres til lic.
theol., selv om de ikke ere magistri philos., dog at dermed forholdes efter Fundatsen.