![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0253.jpg)
235
først var tilbudt, undskyldte sig med, at hans Mave ikke kunde taale
Klostermaden1). Famulus communis beskikkedes til Klokker ved K ir
ken2), der ved Bidrag fra de øvrige Universitets-Kirker forsynedes med
et Positiv til 100 Rd lr.3). Den 2. Novbr. 1636 bestemtes, at der skulde
gj øres Anslag om, at studiosi med Professorerne paa Søndag skulde ofre,
og at alle studiosi, baade de, som vare udi og uden for Regensen, her
efter skulde søge Studenter-Kirken og der gange til Guds Bord, saa-
fremt de vilde nyde beneficiis regiis og forvente nogen spem promotionis
in patria. Offerpligten findes gjentagne Gange indskærpet samtlige Studen
te r 4).
I Stedet for denne Regenskirke traadte senere den ny Regens-
kirke eller Hellig Trefoldigheds Kirke, som indviedes den 1. Juni 1656,
ved hvilken Lejlighed Rektor og alle Professorerne vare Kongens Gjæster,
og hver for sig „særdeles og navnlig“ blev tildrukket over Bordet af
Hs. kgl. Majestæt, hvilken Ære, Universitetet den Dag bevist, bør at
blive Universitetet udi stedsevarende Hukommelse5). I Overensstemmelse
med Kirkens Karakter som Studenterkirke6) blev ogsaa ved Kgbrev
6. Juli 16587) dens Patronat overdraget Konsistorium, som vedblev
at være i Besiddelse deraf, selv efter at Kirken i 1660 var gaaet over
til ogsaa at blive Sognekirke for en Del af Byen8), lige indtil det i Følge
kgl. Resol. 29. Decbr. 18689) gik over til Kjøbenhavns Magistrat.
Fra bemeldte Kirkes Egenskab som Studenterkirke, skriver sig
rimeligvis den første Oprindelse til de Indtægter, som dens Præster og
Kirkebetjente endnu nyde af Universitetet, i det Kapellanen ved Trinitatis
Kirke faar 1 Rdlr. af Inskriptionsgebyret10), Præsten, Kapellanen samt
Klokkeren og første Graver i Forening en vis Del af Gebyret for testi
monia publica, og desuden Sognepræsten alene en vis Del af Gebyret
ved teologisk og fuldstændig juridisk Examen11).
Den første Hjemmel
til Kapellanens Gebyr er aabenbart Rskr. 1. Juni 1670, der konverterer
hans Offer til en Afgift ved Depositsen. E t Lovbud, der paalægger Af
gifter ved Modtagelsen af testimonia publica, have vi ikke fundet; men
den lader sig ogsaa naturlig forklare som sædvansmæssig opstaaet, i det
') A. C. 17. Septbr. 1635. — 2) A. C. 3. Oktbr. s. A. — 3) A. C. 25. Septbr.
1635; 9. Jan. 1636. — 4) A. C. 8. Decbr. 164 1: Programma til festum nativitatis
skal anslaas dominica 1Y adventus og derudi tilholdes Studenterne, at enhver af
dem efter Kongens Brev, og enten de ligge i Regensen og gaa i Klostret eller ikke,
skal første Juledag ofre til Regenspræsten som til sin rette Sognepræst; jfr. 15. Maj
s A. — 5) Nyrop Anm. S. 138—39; jfr. Kgbrev 15. Maj 1646 til Prof. tkeol. Laur.
Mortensen om Regenskirken; 23. Septbr. 1647 til samme om at lade Kongen faa 24
Ris Skifersten af dem, der ere bestemte til Regenskirken; 14. Febr. 1648 om at lade
Proff. faa Tømmeret i Stilladset til den ny Regenskirke for dermed at udbedre deres
gamle Residenser. — 6) jfr. A. C. 25. Septbr. 1656: R. Vinding tilspurgte, hvad der
skulde gives for Begravelser i Trinitatis Kirke. Blev sluttet, at Studenten, som er det
første L ig, kan slippe med 20 Rdlr. — 7) Hofman:Fundatser IX. S. 133. —
8) Pontoppidan: Orig. Hafn. S. 283, jfr. J.
E. LarsensBetænkn.i Saml. Skr. IV.
S. 64. — 9) Jfr. PI. 17. Febr. 1869. — ,0) Jfr. Concl. 9. Septbr. 1761 : Af dem,
der privat inskriberes hos Rectorem og ikke andet Steds have været cives aca-
demici, skal Dekanus i det mindste have 2 Rdlr. Dn. Rectori gives efter Behag, og
Omkostn. til Kapellanerne ved runde Kirke, famulum hibliothecæ og ministros
academiæ skulle i alt være 14 Mk. 12 Sk. — u ) Selmei: Aarbog 1839 S. 50—56.