249 / 449
231
højeste Grad skinsyge og forbitrede paa de akademiske Borgeres Privile
gier. I den efterfølgende Fremstilling af den akademiske Korporations
Retsforhold vil man møde en Mangfoldighed af Beviser paa denne Borger
skabets Stemning netop i det her omhandlede Tidsrum; men den giver
sig ikke mindre tydelig til Ejende ved Mødet i Frue Kirke den 17. Decbr.
1641. Efter at dér de 4 Borgmestre havde forhandlet med Professorerne
i Koret, bade de om, at de 10 Borgere, som vare til Stede i Kirken,
maatte blive indkaldte for ogsaa at høre Kongebrevet oplæst, hvilken
Anmodning blev efterkommet; men ikke saa snart var Oplæsningen sluttet,
før en af Borgerne ved Navn Kristoffer Tryner med nogle af de andre
begyndte at protestere, hvorfor M. Blasius, som var den Kirkeværge, de
havde nævnt, ikke maatte antages dertil. Rektor svarede, at dette var
forklaret i Hs. kgl. Majestæts Missive, som nu var forelæst dem; men
da de ikke vilde lade sig nøje dermed, forevendende adskilligt, og ikke
vilde give Lyd, foiaaisagedes Professorerne med de 4 Borgmestre at vige
fra den nederste Part af Koret op i den øverste. Der forhandledes videre
imellem dem, hvorpaa Borgmestrene holdt en ny Raadslagnino- med
Borgerne, hvis Resultat imidlertid kun blev et Forslag om Valg af dele
gerede fra begge Sider, der kunde forhandle om en ny Ordning af For
holdet. Da brast Professorernes Taalmodighed, og de forlangte et re
sponsum categoricum, om Borgmestrene vilde efterkomme Kongens Brev
eller om de ikke vilde det; hvorpaa Borgmester Mikkelsen svarede, at
efterdi Kongens Brev ikke formeldte om nogen vis F rist, Hs Mai for
mentlig heller ikke var ret underrettet om denne Handel, kunde de endnu
ikk° resolvere sig derpaa, men vilde ogsaa berette Hs. Maj. derom.
Dermed skiltes man ad; Forhandlingerne vare afbrudte, og Magistratens
Stemning var ikke bleven bedre. E t Bevis derpaa fik Professorerne
strax i Jan. 1642, da Pastor Wichmann ved Frue Kirke anmodede Boro-
mestiene Jakob og Henrik Mikkelsen om at lade Bysvendene føre Tilsyn
med, at der ikke skete „Opstyr“ paa Frue Kirkegaard under Prædikenen.
oigmestrene erklærede sig meget villige til at have Opsyn med Hellig-
gejstes og Nikolaj Kirkegaarde, da disse vare deres egne; men eftersom
1 rofessorerne tilholdt sig alene at have jus patronatus til Frue Kirke saa
maatte de ogsaa selv føre Opsynet paa Kirkegaard en; Bysvendene havde
nok at tage vare paa Kjælderne, at der udi ikke blev drukket eller ført
ondt Levned under Prædikenen. Da Wichmann derefter spurgte, om han
maatte meddele Professorerne dette, svarede begge Borgmestrene, at de
netop sagde det, for at Professorerne kunde faa det at vide. Resultatet
c eVona ^m dlSr
Anders K1<>kkerdreng tillige med en anden Karl
oi O Rdl. aailig til at holde Vagt paa Kirkegaarden1).
En Bilæggelse af Striden fandt endelig Sted i Aaret 1645.
Om den skyldes Borgmester Hans Nansens Initiativ, tør vi ikke
afgjøre; vist er det kun, at den fandt Sted, efter at han var bleven
1) A. C. 29. Jan. 1642.