247 / 449
229
høre til Akademiet, kunde der næppe være Tvivl om , at Borgerskabet
kun havde den begrænsede Myndighed, som Fundatsen hjemlede, medens
Patronatet over Kirken i Almindelighed tilkom Rektor og Dekanerne
eller Konsistorium, efter hvis Raad eller endog Befaling Fundatsen ogsaa
paalægger Værgerne at handle. Men denne Ordning behagede paa ingen
Maade Borgerskabet, som tvært imod vilde raade over sin egen Sogne
kirke og kalde sin egen Sognepræst. I Løbet af det 16de Aarhundrede
synes dog begge Parter at have enedes nogenlunde; men i 1598 brod
Uenigheden frem i Anledning af en ny Præsts Kaldelse, og Udfaldet blev
da i Universitetets Favør *); men dette bidrog kun til at forøge Borgernes
Misnøje, der atter kom til Orde i 1620, efter at Konsistorium med
Kanslerens Raad og Samtykke havde opsagt den borgerlige Værge,
Laurits Hansen, som ikke vilde blive ved Bestillingen, med mindre han fik
Tiendedelen af alt Kirkens Uvisse2). Striden med Værgen udviklede sig
derefter til en Strid med Borgmester og Raad, som indgik med et langt
Klagemaal til Kongen, hvorpaa Universitetet ikke undlod at replicere.
Kaj Rantzov og Palæmon Rosenkrantz beskikkedes til Kommissærer i
Striden, men synes ikke at have udrettet noget3). En Afgjørelse af dette
med flere Tvistemaal imellem Borgerskabet og Universitetet fandt derimod
Sted ved HDD. 20. Juli 16304), som ligeledes gav Universitetet Medhold,
i det Konsistorium derefter fremdeles skulde kalde Præsten og kun give
Borgmester og Raad Meddelelse om Kaldelsen, hvilket ogsaa findes iagt
taget ved senere Lejligheder, f. Ex. ved Ole Vinds Kaldelse5). Men den
gode Forstaaelse oprettedes ikke derved. Tvært imod fremturede Magi
straten i en passiv Modstand mod den bestaaende Ordning, og i 1638
blusser Striden atter op nærmest i Anledning af, at de vrede Borgmestre
ikke vilde møde paa Konsistorium for at prøve Kirkens Regnskaber.
Professorerne sendte Gang efter Gang Bud, og Borgmestrene lovede ogsaa
at komme, men kom dog ald rig6) , indtil de til sidst beskikkede Profes
sorerne ved to Mænd, af hvilke Blasius Bartskær var den ene, og lode
dem vide, at de kunde møde paa Raadhuset, hvis de vilde Borgmester
og Raad noget7)- I den Anledning fandt der en Skriftvexel S ted8), som
afsluttedes ved et Kongebrev til Professorerne samt Borgmester og Raad
af 7. Juni 16399), hvilket paalagde dem at møde den første Søgnedag
efter St. Hansdag paa Konsistorium og der efter gammel vedtagen Brug
og Sædvane samtlige foretage og forhøre Frue Kirkes Regnskaber. Saa-
fremt nogen ikke mødte, skulde dog de, som vare komne til Stede, gjøre
O Kirkeh. Saml. III. S. 66; VII. S. 103—5, 107. Afgjørelsen betegnes i A. C.
18. Marts 1620 som en „Lavdom“. — 2) A. C. 11 . Juni og 12. Avg. 1619. —
3) Rørdam IV. S. 719. A. C. 18. og 23. Marts, 5., 6., 24.
Apr. 1620. —
4)Tillæg.
— 5) A. C. 27. Apr. 1642. — 6) Jfr. f. Ex. A. C. 31. Oktbr., 5., 6. og12. Novbr.
1638, 9., 25. Jan. 1639 m. fl. — 7) Jfr. Konsist. Protest 28. Oktbr. 1838 (Kopi B.
S. 316). —
e)
Skr. til Magistraten, udateret (Kopi B. S. 242—43). Supplik 1. Juli
1638 (Kopi B. S. 270—73) med Borgmester og Raads Replik af Oktbr. s. A.
(Kopi B. S. 322—26), som ved Kgbr. 17. Jan. 1639 (Sj. Tegn.) sendtes til de høj
lærdes Erklæring, der blev afgivet i Febr. s. A. (Kopi B.S. 327—36). Jfr. A. C.
31. Oktbr., 5., 6., 12. Novbr. 1638, 9. Jan. 1639, m. fl. —
9) Sj. Tegn.