243 / 449
o-ive udtrykkelig formelder deres Betænkende paa ingen Sag at skulle
begi æres, forinden Sagen ved lovlig Proces saa vidt muligt paa det
yderste er udført, og Pigen Antonie Rasmusdatter dog endnu ikke liar
været for Landsdommer, ere vi efter Fundatsen venlig begjærende, at Sagen
for ham maatte indkomme og af liam kjendes, om Pigens Benægtese ei
nok, eller og om Saaret, som den døde liar bekommet, kan agtes at være
et saadant, at det kan være gjort med vred Hu. Thi saadant kan
Landsdommeren meget bedre skjønne, efterdi lian har Myndighed til at
indstævne Parterne for sig. Derefter kan Dommen enten efter Recessen
[1558] Art. 8 appelleres til anden Dommer, eller og høje Dvngned^ e tei
sidste Reces [1615] Art. 39 besøges, og naar derefter nogen Oplysning at
Guds Ord til Sagen kan gjøres fornøden, ville vi gjærne findes villige
herudi“. E t med foranførte ganske overensstemmende Responsum algives
under 5. April 1652 1). Undtagelse fra Reglen fandt kun Sted,^ for saa
vidt Kongen udtrykkelig henviste Sagens Undersøgelse til Konsistorium,
hvilket undertiden var Tilfældet.
Foruden at æske Professorernes Betænkning i Samvittighedsspørgs-
maal benyttede nemlig Kongerne deres Raad og Hjælp paa foiskjellige
andre Maader. Saaledes fik de til forskellige Tider Paalæg om dels
alene, dels i Forening med andre at udarbejde Udkast til Love og An
ordninger2). Navnlig udarbejdede Professorerne Udkastet til den be
rømte islandske „Store Dom“ 3). End videre fik „de højlærde“ under
tiden Paalæg om at udarbejde en dansk Urtebog4) og føre Tilsyn med
Apotekerne6); men slige Paalæg rettedes dog ordentligvis til medici i
Særdeleshed, ligesom Examination i Trossager hovedsagelig tilfaldt det
teologiske Fakultet, skjønt den en
enkelt Gang
iværksattesaf Konsisto
rium alene eller i Forening med
Bisperne(l)-
I Frederikden
II.S
Tid
bleve endog disse sidste selv examinerede af Professorerne, foiinden do
stedtes til K aldet7) ; men dette ophørte senere. Derimod bleve Professo
rerne ogsaa efter den Tid bemyndigede til at anstille alle Haande Exami-
nationer, f. Ex. af Personer, der paastode at være i Besiddelse af en
eller anden mystisk Indsigt8).
Undertiden nøjedes Kongen derhos ikke
l) Kopi B. Fol. 230; ovfr. S. 139 N. 4 jfr. Rørdam II. S. 2 31—32 ; IV S 286
—87. — 2) Rørdam II. S. 298—99 (Fdg. 19. Juni 1582); Kgbr. 25. Novbr. 1628
(Si. Tegn.) til Medlemmer af Rigens Raad, Bisper, Professorer og Hofprædikanten om
at siøre Udkast til en Fdg. om alle Haande gejstlige Materier (Fdg. 27. Marts 1629);
Kgbr. 18. Maj 1655 om i Forening med Borgm. og Raad at gjøre Udkast til en
Fdg. om Bryllupper. Kgbr. 4. Jan. 1625 (Sj. Tegn.) og Fdg. 23. Febr. 1625 om
Omkostningerne ved akademiske Promotioner; Nyerup: Annaler S._ 7J ft., jtr. A. (.
28. Jnli 1 7 1 1 : Kgl. Ordre, at to eller flere af Universitetets Societet skulle møde
for at konsulere med deputerede af Hofretten, Krigsretten, Overadmiralitetsretten
og Raadstueretten om, hvorledes med Stervlioernes Forsegling skal forholdes i
Sygdomsidder. Kgl. Befal. 2. Septbr. 17 13 om at udmelde nogle, som kunne træde
i Konference med nogle af Politi- og Kommercekollegiet for at indrette Artikler
angaaende Studenternes Ligbæring. — 3)
K i r k e h .
Saml. YI. S. 176—81. Rørdam
II S. 35. - 4) Kgbrev 25. Juli 1645. — 5) Kgbrev 1 1 . Maj 1639 — ") Ovfr. S. 221
- 2 2 . — 7) Rørdam II. S. 199. - 8) Kgbr. 23. Jan. 1629 til de højlærde om at
examinere en fængslet Kvinde, som foregiver at forstaa sig paa Planetens Løb.
29