246 / 449
228
ærlig og lovlig Sag vocl Saligheds Ed har indgaaet, det er en Ugudelig
hed, som intet kristeligt, retsindigt og redeligt Gemyt kan være ansvarlig
for Gud eller Mennesker. Thi dommes indstævnte, Matthias Jorgensen
Foss, til at ægte Citantinden, Marie Kierstine Dreier, i Folge hans ud
givne Forpligt1).
Konsistoriums Deltagelse i den her omhandlede Domsmyndighed
bortfaldt ved Fdg. 15. Juni 1771.
D.
P a t r o n a t e t o v e r F r u e og T r i n i t a t i s K i r k e r . Grund
laget for Patronatet over Frue Kirke afgav fra forst af Bestem
melsen i Fundats 1539, lydende paa, at dette udmærkede Tempel,
som kaldes vor Frues (divæ sive deiparæ virginis), skal henhore til Aka
demiet (pertinere ad academiam). Men samtidig var der dog tillagt
Borgerskabet en vis Medvirkning ved Styrelsen af Kirkens Anliggender,
i det de 4 Borgmestre og 10 Sognemænd skulde være med til at vælge
en Mand (procurator civis), som tillige med en af de højlærde (procurator
professor) skulde være Kirkens Værge, og naar disse Værger aflagde Regn
skab, skulde ligeledes de fire Borgmestre være nærværende. Faktisk
vare derhos i ældre Tid ogsaa Sognemændene til Stede, og disse synes over
hovedet fra forst af at have nydt en større Del i Kirkernes økonomiske
Styrelse, end der fundatsmæssig tilkom dem2).
Retsforholdet mellem den akademiske og den borgerlige Værge
ordnedes nærmere ved Kgbrev 1. Juli 1619
3)
og senere ved Instruxer,
som Konsistorium meddelte dem4). Dog omtales ikke nogen Instrux fol
den akademiske Værge efter 1682, hvorimod procurator civis endnu i
Aaret 1723 modtog en af procurator professor affattet og af secretarius
universitatis underskreven Instrux5); men senere ere vist nok ingen flere
bievne udstedte. I Nutiden vides i alt Fald ingen af Værgerne at være i
Besiddelse af nogen.
Til den almindelige Instrux sluttede sig i ældre Tid specielle
conclusa. Exempelvis kan nævnes, at det ved concl. consist. 26. Juli
1690 paalagdes begge Værgerne hvert Aar at gjore en Rejse omkring
paa Frue Kirkes Godser, især i Stevns Herred.
Bestillingen var, i alt Fald for den borgerlige Værges Vedkommende,
fra først af ulønnet6); men med de højlærdes og Sognemændenes Sam
tykke nød de senere Smaaredselen af en Del af Kirkens Bønder7), og den
akademiske Værge finde vi derhos i Instruxen 1682 tillagt Indtægten af
Ovre Kirke, som han har nydt lige til den seneste T id 8).
Paa Grund af den almindelige Bestemmelse om, at Kirken skulde
') Kopi B. 329. — 2) Rørdam IV. S. 125, 156, jfr. S. 124, 147, 149. — 3) Ind
ført i A. C. s. A. fol. 26. — 4) Jfr. Instr. 10. Apr. 1682, Kopi B. fol. 312. —
5) A C. 24. Juli s. A. — 6) Rørdam IV. S. 124. — 7) Rørdam IV. S. 147.
Å.
C.
4. Juli 1645; (ndfr.); 25. Felir. 1662: Eftersom H. Terkelsøn i disse tíre sidst
forledne Aar intet liar nydt af Kirkens Bønder, som Kirkeværgen ellers er tillagt
blev ham udi de fire Aar fra 1. Maj 1658 til Aarsdagen 1662 for hans lange Tje
neste og store Umage med Kirken bevilget to Hundrede Rigsdir. — 8) Se Betænk
ning over Statsregnskabet 1875—76 S. 182 og en (utrykt) Betænkn. 24. Marts 1875
i Konsist.s Arkiv N. 153 s. A.