252 / 449
Præst, i hvis Sogn de bo, ligesom en Borger, og i umiddelbar T il
slutning dertil siges, at Doctores og Magistri for Personerne af deres
Familie skulle yde lige saa meget, og Magistrene for deres egne Personer
dobbelt saa meget, som Studenter og Borgere yde, men Doktorerne atter
dobbelt saa meget som en Magister. Da der ikke særlig er tilføjet til
hvem, maa man uden Tvivl ogsaa her underforstaa: til den Præst, i
hvis Sogn de bo. Men i Tidens Løb ses dog Professorerne at være
traadte i en vis Forbindelse med Frue Kirke, i det de oprindelig tillige
med Hustruer og Børn
110
de frit Lejested i sammex) ; kun naar
de vilde have et muret Gravsted, maatte de yde Betaling derfor-).
Dernæst havde Professorerne en Stol i K irken3), hvilken de have
endnu, dog — rimeligvis siden 1732 — forbeholdt consistoriales, saa
vel som Stolestader til deres Fruer —, hvilke Stader vare Gjenstand for
Option4), — og til deres Tjenestefolk, hvilke Stader dog ikke maatte
overlades andre end academici til Afbenyttelse5).
Studenterne indtraadte ligeledes i en Forbindelse med Frue Kirke,
som i en vis Henseende vedblev selv efter 1635, i det de i Lejermaals-
tilfælde skulde staa offentlig Skrifte i samme6); men i øvrigt fik de i
Følge Kgbrev. 21. Avg. 1635 en egen Sognekirke i Regenskirken. Kon
gen var selv til Stede ved Indvielsen7).
Den første Præst ved samme
blev Prof. Klaus Plums Huslærer Magnus, da en anden, hvem Stillingen
*) A. C. 14. Jan. 1629: Dr. Claus Plum proponerede, hvorledes der skulde
forholdes med Professorernes Lejested her udi Kirken; om deres Slægt og Yenner,
som ere i Huset hos dem, ogsaa skulle have de samme fri. Man faar at se de
gamle Kirkeregnskaber igjennem, hvorledes det har været holdt tilforn. 1 Henhold
til en Granskning af Regnskaberne besvares Spørgsmaalet den 17. Jan. bekræftende;
6. Juni 16 35: Anders Hegelund kan tanquam professori bevilges frit Lejested for
sig, Hustru og Børn samt Klokkerne efter Sædvane. A. C. 17. Jan. 1643: til Leje
sted indrømmet Dr. L. Scavenius. Om Frue Kirkes Klokker, bestaaende af kongl.
Maj.s Klokke og de fem Sogneklokker, som omtales i en følgende Note, se A. C.
5. Maj 1624, hvor Konsistorium sætter Taxten paa dem. — 2) A. C. 28. Jan. 1659:
Gravsted til Tli. Bartholin i det nordre Kapel op til Koret vegt for Dr. Gellii Grav,
hvorpaa ham skal gives Skjøde, naar han giver Satisfaktion derfor; 16. Maj s. A.
til Jakob Knudson mod Satisfaktion efter Sædvane. — 3) A. C. 6. Apr. 16 6 1: En
Kvinde, Maren Andersen, vil lade hænge en Lysekrone udi Frue Kirke, som hun
tidligere har haft hængende i den ny Kirke uden Nørre-Port, indtil samme Kirke
blev nedbrudt, med Vilkaar, at Kirken bekoster Stangen, og hende maa bevilges
Lejested og de fem Sogneklokker fri. Bevilget og sluttet, at samme Lysekrone
skal hænges udi St. Laurentii Kapel for Professorum Stol. Jfr. Rørdam IV. S. 154.
— 4) A. C. 2. Apr. 1626: J. Finckes Hustru skal staa i Stol med Gelstrups, indtil
hun kan optere et andet Stade; 7. Septbr. 1661: E. Bartholin opterer Kvindestade
i den tredje Stol fra Koret, R. E. Broclimand og Chr. Stenbuch i den femte, Jens
Bircherod i den anden; 11. Juni 1668: Proc. div. virg. R. Vinding erindrede, at
Ærkebispens Døtre maatte gaa af hans Hustrus Stol, formedelst andre, som ikke
have Rettighed i samme Stol, tage Staderne, hvilket ikke synes billigt mod ham,
som er baade præses consist. og senior academiæ; begjærer derfor, den Adg. maatte
gjøres efter gammel Brug, at de Proff.s Hustruer, som sidst indkomme in acad.,
tage de Stader, som ere i de stakkede Stole, indtil der kan blive ledigt i de lange,
og da optere efter deres Mænds senium in academia. Rørdam IV. S. 152. —
5) A. C. 27. Febr. 1723: Af Tjenestepigernes Stolestader maa ikke gjøres Fremlaan
til Borgerfolk eller andre, der ikke høre til Akademiet; jfr. A. C. 29. Apr. og
20. Maj 1713. Verlauff: Antegn. S. 157—58. — 8) A. C. 12. Decbr. 1635. —
') A. C. 26. Septbr. 1635: Initiatio templi studiosorum skal differeres ad reditum
S. R. Maj. ex Scania efter Hs. Maj.s egen Befaling.
É34