248 / 449
2 3 0
til Ende dermed. Senere yppede vel Borgmester og Baud endnu en
Gang Tvist om nogle Regnskaber, som de vilde liave prøvede ved Kom
missarier * ) men i øvrigt er Debatten paa delte Punkt endt.
Jævnsides med den foregaaende var imidlertid gaaet en anden Tvist,
vedrørende den borgerlige Værges Forpligtelse til at mode for Konsistorium
og aflægge Løfte om behørig at ville røgte sit Værgemaal. E t sligt
Løfte plejede Konsistorium fra gammel Tid at kræve og modtage af
Værger for akademiske Personer, selv om Værgerne vare borgerlige2), og
vor Frues Kirkes Værge behandledes da efter samme Regel; men da i 1633
Blasius Bartskær var bleven valgt til Kirkeværge, vægrede han sig be
stemt ved at efterkomme denne Forpligtelse3). Konflikten stod paa i
Aarvis. Da i Decbr. 1640 Torvevægteren Søren Pedersen havde haft det
Uheld at falde igjennem et Loft i Frue Kirkes Taarn og slaa sig ihjel
paa Stedet, tilskrev Magistraten Professorerne, om de nu ikke fandt sig
foranledigede til at anerkjende den legitimt valgte Kirkeværge, i det be
meldte Ulykke sikkert ikke vilde være ind traad t, hvis den lovlige Om
gang med Kirkeværgebestillingen var fulgt; men Professorerne vedbleve
at være uforsonlige. Mester Blasius skulde først „række Haand“ J).
Ogsaa denne Trætte foranledigede Udstedelsen af et Kongebrev 16. Oktbr.
1641. Det er stilet til Rektor og Professores og lyder saaledcs:
„Efter som Vi naadig komme udi Forfaring, hvorledes Blasius
Miller, Bartskær og Indvaaner her udi Vor Kjøbstad Kjøbenhavn,
som af Eder skal være tilforordnet vor Frue Kirkes Værgemaal her
samme Steds at skulle antage, sig for Eder paa consistorio skal
have vægret efter Fundatsen og gammel Sædvane rectori paa Kirkens
Vegne sin Flid og Troskab ved Haandstrækning at love og tilsige, for
menende sig som en svoren Borger ej nogen anden øvrighed end Borg-
mestere og Raad noget pligtig være at anlove; da bede Vi Eder og naadig
befale, at I tillige med ti af de fornemste Sognemænd udi fornævnte
vort Frue Sogn forordner en anden dygtig og vederhæftig bosiddende
Mand, hvem Kirkens Jordebog, Regnskaber og Værgemaals Bestilling
sikkerligen kan betros, hvilken efter Fundatsen og gammel Skik og Sæd
vane uden nogen ny Forvending vil rette sig efter paa consistorio rec
tori og professoribus at anlove, at han sit betroede Kirkeværgemaal
anlangende intet uden deres Minde og Samtykke vil foretage og Kirkens
Gavn og bedste i alle Maader søge, saasom han for Gud og alle ved
kommende vil forsvare, anseende, at Vi aldeles ingen Noviteter mod
gammel Sædvane ville tilstede.“
Dette Kongebrev havde dog ikke videre Virkning. Vel fandt der
derefter forskjellige Sammenkomster Sted i Frue K irke5) ; men man kom
ikke til nogen Enighed, og Grunden
hertil var aabenbart den, at bag
ved den mere medgjørlige Magistrat stode Byens Borgere, der vare i
*) Mem. 5. Marts 1642 med Professorernes Erklæring 16. s. M. (Kopi B.
S. 584, 588). — 2) HDD. 20. Juli 1630. —
3) Jfr. den S. 229 N. 7 cit. Univ.Skr.
A. C. 19. Maj, 30. Juni, 15. Avg., 6. Oktbr. 1638; 14. Jan. 1639. m. fl. —
4)Skr.
22., 23, Decbr. 1640 (Kopi B. S. 467, 68). — 5) A. C. 10., 15., 17. Decbr. 1641.