244 / 449
mecl at give dem Paalæg om at inkvirere, men foreskrev yderligere, at de
efter forudgaaende Undersøgelse skulde dømme. Der gaves navnlig to
Arter af Sager, som paa denne' Maade henvistes til de højlærdes Forum,
nemlig Sager angaaende gejstliges Forhold1) og Ægteskabssager-), i
hvilke sidste Konsistoriums Hverv dog' ikke altid gik ud paa blot at
dømme, men efter Omstændighederne ogsaa paa at mægle og forlige3).
Lejlighedsvis sluttede sig til de anførte endnu enkelte andre Sager,
navnlig vedrørende pia corpora4), Arverettigheder5), m. fl.
C.
D o m s m y n d ig h e d i Æ g te s k a b s s a g e r .
Lige foran er
omtalt, at deslige Sager undertiden ved kongelige Kommissorier
henvistes til Paadømmelse ved Konsistorium; men en ordinær Domstol
for dem var Konsistorium ikke, og naar de uden kgl. Kommissorium
indbragtes for det, afvistes de derfor med Henvisning til, at de i Følge
Riber Artiklerne 1541 Art. 3 , jfr. Fdg. 19. Juni 1582 og Fdts. 17. Maj
1639 Art. 2 0 6) henhørte under Stiftsbefalingsmanden og vedkommende
Stifts Kapitel7). Derimod maatte Professorer, der havde Forleninger i
Koskilde Kapitel, opfylde deres Pligt som Kapitelsherrer, i det hvert
Fjerdingaar to Doktorer og tre Magistre skulde drage til Roskilde Tam-
perret8); men i Stedet for de fem rejste ordentligvis kun to å tr e 9).
Disse Rejser konvenerede imidlertid ikke Professorerne; derfor supplicerede
de den 13. April 168110) om, at Tamperretten maatte flyttes til Kjøben-
havn, og Suplikken bevilgedes ved Aab. Brev 21. Juni 1681, jfr. Reskr.
20. Decbr. s. A., saaledes at Konsistorium derefter traadte i Stedet for
Kapitlet og i Forening med Stiftamtmanden udgjorde Tamperretten for
Sjællands Stift. Bispen var dog forskaanet for at sidde i Retten, hvor
imod extraconsistoriales, for saa vidt de nød Præbender, ogsaa vare Med
lemmer deraf11). Efter 1681 blev det da de roskildske Kapitelsherrers
Tur at rejse til Tamperret paa Konsistorium, og det samme gjaldt om
notarius capituli, indtil denne Bestilling efter den sidste Kannik Mag. I.
226
O Rørdam II. S. 36—38, 194, 232 ; III. S. 55, 59 ; Kgbr. 5. Maj 1655 til Dr.
Jon Dmchson om at tiltale M. Svendsen. Votering og Dom i A. C. 1 1 . Juli 1655;
Kgbr. 7. Juli 1663 til Rektor og Professores om at dømme Jesper Kønig. Kirkeli.
Saml. V. S. 209, 248—49, 253. — 2) Rørdam II. S. 38—40; III. S. 56—57, 65,
67; Ivgbrev 4. Avg. 1660; ovfr. S. 195
N.
4. — 3) Rørdam H. S. 38. — 4) Rørdam
II. S. 197 99.
5) Kgbrev 27. Jan. 1659 til de højlærde om at dømme i Anne
sal. Ambrosii Rodes Sag. — 6) Bloch: Roskilde Skole I. S. 10 1. — 7) Dom
1. Decbr. 1632 (Kopi B. S.^ 19): Efterdi Hovedsagen er en Ægteskabssag,
finde vi den ind for det gejstlige Konsistorium i Odense, hvor Gjerningen sket er;
jfr. A. C. 24. Juli s. A., Dom 6. Apr. 1639 (Kopi B. S. 342) af samme Indhold.
Paakaldelse af Riher Artikkel 3 og Ægteskabsartiklerne. — 8) Fundats 1 1. Marts
157 1 (Rørdam IV. S. 234—35). — 9) Kopi B. — 10) Rørdam III. S. 56, 57. A. C.
8. Febr. 1657: Blev talt om dem (3), som proxime skal rejse til Roskilde Kapitel;
10. feeptbr. 165/ : Th. Bartliolin, Dekanus, M. Spormancl og Severinus Petræus skulle
rejse næstkommende Gang ad causas matrimoniales i Roskilde; 22. Febr. 1661:
Maurits Kønig med en at de filosofiske Professorer skal drage til Tamperret. —
) Udkast 1691: Udi Ægteskabssager, som nu forhøres og dømmes paa Consistorio
de fare Tamperdage om Aaret, præsiderer Stiftamtmanden i Sjælland, og dertil
advares at møde alle Professores, baade consistoriales og extraconsistoriales, som
nyde Præbender, undtagen Superintendenten, som derfor er forskaanet.