239 / 449
221
saakaldte ny Kirke uden for Nørreport, hvilket Hverv stod i Forbin
delse med dets Egenskab som Patron for Frue K irk e1).
B.
R e s p o n d e r e n d e V i r k s o m h e d m. m. Ved Fundatsen af
1539 var det i Almindelighed paalagt Teologerne at afgive Betænkninger i
Henhold til Guds Ord om Samvittighedssporgsmaal2).
Disse Betænk
ninger kunde imidlertid synes at burde forbigaas paa dette Sted
som rene Fakultetsanliggender, men det vare de dog ikke; thi
Responsa bleve i Praxis i alt Fald ikke altid afgivne af Teologerne alene,
selv om Kgbrevene specielt vare rettede til dem 3).
Da saaledes Teolo
gernes Stemmer stode lige i en Sag, som ved Kongebrev 22. Novbr. 1631
var henvist til Fakultetets Betænkning, indbragte Fakultetet selv Sagen
for Konsistorium. Meget hyppig rettedes derhos i den ældste Tid
Kongebrevene ikke særlig til det teologiske Fakultet, men til de høj
lærde eller Rektor og Professorer i Almindelighed, og disses responde
rende Virksomhed vedvarede endnu længe efter 1660.
Tidspunktet, da
den er ophørt, kunne vi ikke nøjagtig angive. Kopibogen for Aarene
1712—26 er endnu fuld af Responsa angaaende almindelige Anliggender,
medens de, som findes i Kopibog 1740—48, ordentligvis kun angaa
akademiske Forhold samt Skolesager4).
En enkelt Betænkning i en
Ægteskabssag siges vel endnu i Aaret 1749 at være afkrævet Konsisto
rium; men dette nøjedes med at henvise til det teologiske Fakultets
Erklæring5).
Vi maa derfor formode, at Konsistoriums responderende
Virksomhed er bortfalden samtidig mod den ny Fundats’s Givelse,
maaske som Følge af, at denne ikke længere indeholdt en lignende Be
stemmelse som den ældre, i Henhold til hvilken den tidligere Praxis
havde uddannet sig.
Betænkningerne angik Samvittighedssporgsmaal, vedrørende dels
Kongens personlige Forhold6), dels Lovgivningen7), dels og i Særde
leshed Forvaltningen og Jurisdiktionen. Som oftest rejste de sig fra
Sager angaaende Drab8) , Forbrydelse mod Religion9) og Sædelig-
') Kirkeh. Saml. III. S. 353 tf., jf'r. H. 1). D. 20. Juli 1630 (Tillæg). —
2) Gragii Addit. III. p. 102: Ad lios (theologos) pertinebit respondere nobis et
nostris successoribus, Daniæ regibus, nostris nobilibus, præfectis et magistratibus, ubi
re beye declarata, et, si opus fuerit testibus per nos aut nostros magistratus
examinata ipsos interrogaverimus de casibus conscientiarum et in dubiis rebus ab iis
quæsiverimus consilium dei ex verbo ipsius. — 3) Kgbrev 22. Novbr. 16 31 til Dr.
Hans Resen og menige Tlieologi om at tage den vittenbergske Censur for sig og
under Gudsfrygt og Paakaldelse forfatte deres Betænkende (om en Blodskamssag
fra Skaane). — 4) S. 220 N. 8. — 5) A. C. 30. Apr. 1749: Fac. theol. gav sin
Erklæring paa Andragendet (om Giftermaal mellem to Personer, hvis Fædre vare
Søskendebørn, og af hvilke Manden havde haft Kvindens Stifmoder til Ægte) og
turde ikke tilraade Dispensation, da det ansøgte vel ikke stred mod Guds Ord,
men dog mod den gemene Ærbarhed, hvorfor det vilde vække Forargelse; thi
vorder denne Fak.s Betænkning indsendt til Kancelliet, og Konsistorium formener
dermed at have efterlevet Hs. Maj. Kongens Befaling. — 8) Rørdam II. S. 123. —
7) Rørdam I. S. 374—76. Kgbr. 23. Marts 1635 om Bestemmelse af Straffen for
Blodskam og Sodomi. — s) Kgbrev 28. Febr. 1634; 27. Avg. 1635; 28. Juni 1646;
6. Avg. 1650; 15. Juni 1657; Betænkn. 4. Marts 1635; 4. og 12. Avg. s. A.; 1. Febr.
1723; Kopi B. (De tre sidste Betænkninger angaa Barnefødsel i Dølgsmaal.) —-
9) Betænkn. 10. Juli 1634 om Oluf Kapelrods Blasfemier (KopiB.); Kgbrev 10. Jan,