![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0234.jpg)
2 16
Professorer. Aaret efter fulgte et Rskr. 20. Apr. 1666, indeholdende
Forhud imod, at teologiske Materier indførtes i Bakkalavrernes Dispu
tatser, og Aaret efter igjen den vigtige Fdg. 6. Maj 1667 D om Revision
af de Skrifter, som nogen lod trykke. Deri hedder det: „Eftersom Yi
fornemme adskillige Skrifter her i Vore Riger og Lande udi Tryk at udgaa
og ej saaledes reviderede at væ re, som de billigen burde, førend de
publiceres, da, paa det der maa raades Bod paa saadan Uorden og Inkon-
venienser, som deraf komme, ville Yi strængelig have forbudet, som Yi
og hermed forbyde, at ingen, i hvo det og være kan, maa understaa sig
at lade noget trykke, forinden det tilforn udi Universitetet her i Vores
Residensstad Kjøbenhavn er revideret og censureret af den Professor, som
Decanus in facultate theologica, om det er en teologisk Materie, det til
skikker, eller og, om det ikke vedkommer theologiam, da af Dekanen i
de andre Fakulteter, som Materien hører hen til. Og skal da den, som
slig Revision tilkommer, med sin Paaskrift og Haandsundertegnelse saa-
ledes testificere sin Censur paa det, som til Trykken forfærdiget er, som
han selv dertil agter at svare, hvilken Censur skal trykkes forud i de
Bøger, Traktater eller anden Materie, som publiceres; dog skal de teo
logiske Materier, som nogen paa Landet forfærdiger til at trykkes, først
tilstilles Biskoppen i Stiftet til Revision og med hans Betænkende frem
skikkes til forbenævnte Vores Universitet der videre at censureres, førend
det maa trykkes2).“ Denne Fdg., hvis Efterlevelse Professorerne ved
Rskr. 31. Decbr 1681 fik Tilhold om at indskærpe Bogtrykkerne „under
deres Boslods Fortabelse“ 1)» er Kilden til Bestemmelsen i D. L. 2 - 2 1 —1.
Sammenholdes denne med den 2. Artikel, vil det ses, at fremdeles Cen
suren over Skrifter, Kongens Højhed, Regeringen eller Politien angaaende,
var forbeholdt den, som Kongen forordnede dertil3), men ellers øvedes
Censuren af vedkommende Dekan. „Og nyder han derfor en Mark danske
for hvert Ark, undtagen for Disputatser og Professorernes egne T raktater“,
hedder det i Udkastet 1691. For Vers, som censureredes af Professor
poeseos, var dog den faste Taxt i Følge Instr. 2. Maj 1755 Alt. 23 4
Mark. Honoraret blev imidlertid uden Tvivl jævnlig eftergivet4). Bestem
melsen om, at Dekanens Betænkning om Haandskriftet skulde indføres
foran i Aftrykket, indskærpedes ved Rskr. 28. Jan. 17185), som yderligere
gav Tilhold om at gjennemdrage Haandskriftet med en Lidse og sætte
Segl paa for at forhindre senere Forandringer deri.
n gi Reg C. Nyrop: Anf. Skr. I. S. 196 jfr. S. 198. —
2)
Jfr. A. C. 27. Marts
(under hvis Stift han er) bør felt« med Bogen, fønmd den af facultaj *eo_
og.cal W b f S : Okthr8 1 7 5 6 % .
J.tm; 1761
Konsist.
Betænkn 5 Apr 17 2 1 om, at et historisk Skrift, betitlet Frederikshalds Æreskrans,
„nm on Nordmand Jonas Rist, havde forfattet og suppliceret Kongen om at ma.atte
ndffive i Henhold til I). L. 2—2 1—2, burde censureres af en særlig dertil beskikket
Person (Kopi B ) — 4) Jfr- Ansøgning 7. Jan. 1768 fra J. C. Bie om at laa <ei
poetiske Novellist censureret uden Vederlag - ») Det er fora.rled.get ved nogle
Skrifter af Mag. Mort. Kaspar Wulfsborg, Præst til Avernakø lyn.