Previous Page  234 / 449 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 234 / 449 Next Page
Page Background

2 16

Professorer. Aaret efter fulgte et Rskr. 20. Apr. 1666, indeholdende

Forhud imod, at teologiske Materier indførtes i Bakkalavrernes Dispu­

tatser, og Aaret efter igjen den vigtige Fdg. 6. Maj 1667 D om Revision

af de Skrifter, som nogen lod trykke. Deri hedder det: „Eftersom Yi

fornemme adskillige Skrifter her i Vore Riger og Lande udi Tryk at udgaa

og ej saaledes reviderede at væ re, som de billigen burde, førend de

publiceres, da, paa det der maa raades Bod paa saadan Uorden og Inkon-

venienser, som deraf komme, ville Yi strængelig have forbudet, som Yi

og hermed forbyde, at ingen, i hvo det og være kan, maa understaa sig

at lade noget trykke, forinden det tilforn udi Universitetet her i Vores

Residensstad Kjøbenhavn er revideret og censureret af den Professor, som

Decanus in facultate theologica, om det er en teologisk Materie, det til­

skikker, eller og, om det ikke vedkommer theologiam, da af Dekanen i

de andre Fakulteter, som Materien hører hen til. Og skal da den, som

slig Revision tilkommer, med sin Paaskrift og Haandsundertegnelse saa-

ledes testificere sin Censur paa det, som til Trykken forfærdiget er, som

han selv dertil agter at svare, hvilken Censur skal trykkes forud i de

Bøger, Traktater eller anden Materie, som publiceres; dog skal de teo­

logiske Materier, som nogen paa Landet forfærdiger til at trykkes, først

tilstilles Biskoppen i Stiftet til Revision og med hans Betænkende frem­

skikkes til forbenævnte Vores Universitet der videre at censureres, førend

det maa trykkes2).“ Denne Fdg., hvis Efterlevelse Professorerne ved

Rskr. 31. Decbr 1681 fik Tilhold om at indskærpe Bogtrykkerne „under

deres Boslods Fortabelse“ 1)» er Kilden til Bestemmelsen i D. L. 2 - 2 1 —1.

Sammenholdes denne med den 2. Artikel, vil det ses, at fremdeles Cen­

suren over Skrifter, Kongens Højhed, Regeringen eller Politien angaaende,

var forbeholdt den, som Kongen forordnede dertil3), men ellers øvedes

Censuren af vedkommende Dekan. „Og nyder han derfor en Mark danske

for hvert Ark, undtagen for Disputatser og Professorernes egne T raktater“,

hedder det i Udkastet 1691. For Vers, som censureredes af Professor

poeseos, var dog den faste Taxt i Følge Instr. 2. Maj 1755 Alt. 23 4

Mark. Honoraret blev imidlertid uden Tvivl jævnlig eftergivet4). Bestem­

melsen om, at Dekanens Betænkning om Haandskriftet skulde indføres

foran i Aftrykket, indskærpedes ved Rskr. 28. Jan. 17185), som yderligere

gav Tilhold om at gjennemdrage Haandskriftet med en Lidse og sætte

Segl paa for at forhindre senere Forandringer deri.

n gi Reg C. Nyrop: Anf. Skr. I. S. 196 jfr. S. 198. —

2)

Jfr. A. C. 27. Marts

(under hvis Stift han er) bør felt« med Bogen, fønmd den af facultaj *eo_

og.ca

l W b f S : Okthr8 1 7 5 6 % .

J.tm

; 1761

Konsist.

Betænkn 5 Apr 17 2 1 om, at et historisk Skrift, betitlet Frederikshalds Æreskrans,

„nm on Nordmand Jonas Rist, havde forfattet og suppliceret Kongen om at ma.atte

ndffive i Henhold til I). L. 2—2 1—2, burde censureres af en særlig dertil beskikket

Person (Kopi B ) — 4) Jfr- Ansøgning 7. Jan. 1768 fra J. C. Bie om at laa <ei

poetiske Novellist censureret uden Vederlag - ») Det er fora.rled.get ved nogle

Skrifter af Mag. Mort. Kaspar Wulfsborg, Præst til Avernakø lyn.