229 / 449
211
Forlangende var, at efterdi denne Bispen tilskikkede Skrivelse var con
sueto acadeiniæ more undertegnet af jurato academiæ notario med den
sædvanlige Subskription: Rector et Professores, efter at den tilforn paa
consistorio af de tilstedeværende var samtykt og siden til absentes collegas
omskikket og per majora vota approberet; det og ej er Manér, at man
med egne Hænder noget saadant instrumentum publicum universitatis
underskriver, hvorfor det og tilforn, da det er bleven begjært, er bleven
nægtet, da formoder man, at dnus episcopus som vor kjære Kollega, der
altid har ladet sig formærke med, at han fra rebus novis et insolitis
abhorrerer, nu ej begjærer noget nyt og usædvanligt at skulle ske, men
tager for fuldt samme Universitets-Skrivelse, ham af Rectore et Prof'es-
soribus more maj orum tilskikket. Paa lignende Maade havde Bispen alt
forinden forlangt, at det originale Udkast til et Indlæg 8. Marts, der
havde cirkuleret mellem Professorerne og bar hver enkelts Paategning,
skulde fremlægges for Kommissærerne. Dette gik Professorerne meget
nødig ind paa; thi, som de selv erkjendte, havde kun nogle1) under
skrevet det absolute, medens andre havde gjort det cum quadam limi-
tatione2); men ikke desto mindre fik Bispen sin Krig frem, i det Ind
lægget bærer Paategning om at være læst for Kommissærerne, hvorover
Professorerne ej undlode at udtale deres Fortrydelse i et senere Indlæg
af 11. Marts
Sekretærens Parafering ansaas ogsaa i senere Tid for saa
nødvendig, at Hertugen behandlede en Skrivelse, paa hvilken den mang
led e, som en privat Meddelelse fra Rektor3).
Grev I. L. Holstein
forlangte vel ved Skr. 23. Novbr 1757
at alle Erklæringer, Oplys
ninger og Efterretninger fra Konsistorium til Kancelliet saa vel som til
ham selv skulde underskrives af samtlige Medlemmer; men ikke desto mindre
benyttedes dog i Praxis den ældre Form, f. Ex. i den tidligere omtalte
Memorial mod Pontoppidan, indtil lnstr. 9. Juni 1786 § 19 paabød, at
alle Udfærdigelser for Fremtiden skulde underskrives af Rektor og pro-
cancellario samt paraferes af secretario. Den betegner saaledes paa det
her omhandlede Punkt det principielle Brud mellem Fortid og N u tid; men
selv efter 1786 holdt dog den ældre Form sig i Decisionspaategningerne
paa Konsistoriums Regnskaber, der vedblivende indtil 1836 meddeltes af
Sekretæren alene.
§
35
.
K o n s i s t o r i u m . — Fortsættelse.
I det vi nu gaa over til en Undersøgelse af Konsistoriums Virk-
magn. rector officii ratione Mag. Vindingium, at han de professorum Hænder, som
det andet Project liavde underskrevet, vilde hos sig selv beholde og ej til nogen
extradere, paa det ^secreta academiæ ej contra juramentum professorum skuide
elimineres. Mag. Vinding svarede, at han allerede havde leveret den til velbyrdige
Hr. Sekretær hos Bispen. — J) P. Scavenius (Forf.), Vandal, Bang, J. Knudsen,
Joh. Mtiller. — 2) Saaledes har Vinding kun skrevet: Ad servanda jura academiæ
juramento obstrictus sum. Erasmus Pauli f. Vinding. — 3) Skr. 3. Septbr. 1794
(Kopi B.). — 4) Kopi B.