228 / 449
men naar Meningerne vare delte, foretrak Professorerne i ældre Tid som
oftest at indstille Sagen til Kanslerens Afgjørelse. Han deciderede saa-
ledes det foranførte Spørgsmaal om Skifteretten efter Kapellanerne, og
Beretningen derom giver et meget anskueligt Billede af Fremgangsmaaden
og af hele Forholdet til Kansleren*). Fra Reglen om, at Rektor sam
lede Vota og, naar Stemmerne stode lige, havde votum decisivum, gjordes
dog en Undtagelse ved Instrux 9. Juni 1786 § 15; saa vel i Følge denne
som i Følge Instrux 2. Maj 1755 Art. 3 havde nemlig Prokansleren votum
decisivum. Begge de anførte Bestemmelser vise derhos en Forskjel mel
lem Voteringsmaaden i Justitssager, ved hvilke der begyndtes neden fra,
og andre Sager, i hvilke den øverste voterede først.
4)
Beslutningernes Udfærdigelse; jfr. Insti. 8. Maj 1801 § 13, F. O.
§ 14. Universitetets instrumenta publica bleve oprindelig kun forsynede
med S eg l, men den 10. Juli 1591 besluttedes for at forhindre Misbrug
af Seglet, at de tillige skulde underskrives af Notarius2) paa Univer
sitetet? Vegne3). Selv Skjøder udfærdigedes endnu i 1661 og 1688 paa
denne Maade4), og i den Fejde, som Konsistorium ved samme Tid førte med
Biskop Svane angaaende Besættelsesretten til Taarnby Degnekald, forar-
gedes det derfor højlig ved Bispens Erklæring om ikke at ville tage Hen
syn til en ham tilsendt Skrivelse med Udkast til Forlig, med mindre
den var underskreven af samtlige Professorer. Dette Forlangende fremsatte
Bispen uden Tvivl, fordi han gjennem Vinding havde erfaret, at adskillige
i deres Votering kun med alle Haande Forbehold og Betænkeligheder havde
tiltraadt Udkastet5). Men samtlige Professorers Betænkende om dette
0 A. C. 1 1 . Febr. 1646: Rektor berettede, at Hr. Mag. Anders, Sognepræst til
Helliggejsts Kirke, paa sal. M. Jesper, forrige Kapellans, Enkes Vegne havde tilkjende-
givet, at sal. Mester Jespers Broder havde begjært Skifte at holde med hende paa
Børnenes Vegne, hvorfor han ønskede Formyndere udnævnte og en Dag berammet
til forne Skifte. Da, efterdi vota
clar»er.
dnor. Professorum forgangen Aar vare
dissentientia udi saadan casu og ikke endnu concilierede, har Rektor offereret
bemeldte vota Magnif. Dno Cancellario med underdanig Begjæring paa Universitetets
Vegne, at Hr. Kansler vilde meddele ham sin Censur derover. Hvorfor lian strax
sendte Bud efter kgl. Maj.s Dom, dat. Anno 1630 (Tillæg), hvilken Rektor forskaffede
ham og den locum om Enkerne udi Fundatsen efter Begjæring opslog, og efter at
han derpaa havde betænkt sig, skikkede han Bud efter Rektoren og lod ham forstaa
sig højlig at forundre 1) at ikke majora vota her saa vel som anden Steds præva-
lerede, 2) sig ikke at have fundet noget in Fundatione eller Dommen, som tutela-
tionem angik, eftersom den Tid for Retten intet om Præsternes Børn var indstævnet,
og billigt var, at en Mands Børn havde deres Formynderskab hos den Øvrighed,
som deres Fader havde været under, medens han levede.
Og eftersom det er
notorium, at Præsterne her i Byen, exceptis nostris, lige saa lidt som andre Præster
paa Landet agnoscere jurisdictionem academicam, kunde deres Børn ej heller kræve
tutores hos Universitetet mere end andre. Fundatio ej heller strækker vor Juris
diktion saa vidt, som factum prædecessorum nu over 100 Aar noksom udviser, at
Professores sig dermed aldrig har befattet, siden Fundatsen blev gjort. Dog hvis
Enkerne anlanger og deres Formynderskab, naar de faar skiftet med deres Børn,
kunde vi ikke undslaa os at tage dem under Universitetets Frihed, efterdi kgl. Maj.s
Dom, dat. 1630, udtrykkelig formelder dem under Universitetets Jurisdiktion at
skulle forblive. Hvilke fo rie momenta MF"3 Dm. Cancellarius befol i Protokollen
at indføres og Professores sig efter at rette. (Dette er rigtig Ord fra Ord indført
ex autographo Mf ■Rectoris). — 2) Kirkeh. Saml. III. S. 56. — 3) Underskriften lød
da: Rektor (Prokansler) og Professorer, N. N. Notar. — 4) Jfr. Skjøde til Grev Rantzow
i Geh. Ark. Engelstoft: Annaler 1810 1. S. 204. — 5) A. C. 30. Apr. 1661: Advarede